Når himmerland ikke er så himmelsk

Agnes har aldrig været god til det med drenge, men det hele ændre sig da hun møder den perfekte fyr..

Men er han den hun tror han er? Er der noget i Agnes der prøver at fortælle hende sandheden?

0Likes
0Kommentarer
139Visninger
AA

2. Kapitel 2 - Se mig dog

”Mor, hvor er min mobil?” Råber Agnes inde fra hendes værelse. ”Det ved jeg ikke skat” kommer det inde fra køkkenet, hvor Agnes’ mor står midt i aftensmaden. Tøj og skrammel flyver rundt i luften, og på gulvet samles en kæmpe bunke. ”Hvor fanden er den?” lyder der lavt fra Agnes, mens tingene stadig bliver kastet rundt. ”Der!” Agnes kaster sig hen over sengen, og sukker lettet. På displayet stråler en besked op fra displayet:

”Jeppe: Kan du snakke nu?”

Et smil kommer frem fra Agnes’ læber. Det hele er så nyt, og så ukendt. Hun er bange, men hun er glad, og det virker så forkert. Det med drenge har aldrig været Agnes’ stærke side, og hun har altid været usikker. Usikker på det ukendte, og usikker på sig selv. Hendes smukke slanke krop har ikke altid set sådan ud, og hendes gyldne korte hår, har ikke altid været sådan. Før lagde hendes hår sig langs hendes ryg, og måske var det for langt, men at få det klippet var for risikabelt. Hun har altid været usikker, og holdt sig for sig selv, men der er sket en ændring. En ændring i hendes adfærd, og en ændring i hendes ansigt. Hun har altid været smilende og imødekommende, men dette er anderledes. Agnes åbner beskeden, og svarer:

”Kan når vi har spist, glæder mig”

Under aftensmaden er Agnes slet ikke tilstede. Hendes tanker flyver rundt, og er alle andre steder end de burde. Hun spiser, men hun kan næsten ikke få tvunget noget ned. Under hele middagen sidder Agnes og tripper med sine fødder. Hun kan ikke vente på at snakke med Jeppe, for hun venter kun på det spørgsmål. Det ene spørgsmål der kan ændre det hele. De fire ord, der kan få hende til at gå i panik, men også de fire ord, der ville gøre hende så glad. Deres samtaler har stået på et stykke tid nu. Det er nærmest blevet til rutine, at snakke med ham.

Efter aftensmaden skynder Agnes sig ind til sin computer, og han ringer. Agnes’ vejrtrækning går ud af balance, og hun begynder at svede. De snakker længe, og for en gangs skyld smiler Agnes, på en måde hun ikke havde troet, hun kunne smile. Hendes smil har ændret sig. Han har ændret hendes smil, men hun kan lide det. Samtalen står på længe, men de kan ikke mærke tiden der langsomt flyver fra dem. Samtalen når vidt omkring, og pludselig finder de sig begge på emnet:

Os

Et emne de begge er usikre på, men alligevel kommer ordene kludrende ud af hans mund: ” Vil du være kærester?” Agnes er ovenud lykkelig, og hele hendes liv står stille et kort sekund. Selvom det er ukendt springer Agnes i med begge ben: ”Ja”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...