Tysblå

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 mar. 2016
  • Opdateret: 28 mar. 2016
  • Status: Igang
En historie om tid og New York City.

9Likes
5Kommentarer
284Visninger

1. Et

New York City
Maj, 2016. 17:58

At bo i byen er som på en og samme tid at sværge til udødelighed og alderdom; at være slugt af tiden. Stephen har været gammel hele livet. På en beskidt metrostation under Manhattans gademylder trænger forårssolen sig på, marengsgul og nysgerrig. Stephen misser mod trapperne, hvor lyset hopper på klinkerne. Det er en menneskealder siden, han flyttede til byen. Han husker knap nok livet før lyden af metal, der rasler i de tidlige morgentimer, når grønthandlerne ruller deres markiser ud, de mange tilråb fra den katolske privatskoles drenge, der synger Sinatra fredag nat. Det hele ligger i lydene.

Forrige sommer besøgte han en grandkusine i hendes millionærkøkken ved vandet og mødte en kvinde, Carol, der fremlejede lavsige studieboliger ved havnepromenaden. De havde siddet i vinduet og delt en cigaret, selvom ingen af dem røg, mens de diskuterede unødvendigheden af stavgang, miniburgere og sådanne ekstravagante cocktailfester, ingen i virkeligheden så frem til. Carol troede ikke på tilværelsen i storbyen, hun var opvokset i Colorado og følte langt fra det samme begær, som Stephen gjorde, da de kom ind på New Yorks tillokken. 

Han kan huske, hvordan vandet var stille og sort. Under hele besøget savnede han byens lyde, de deliriske fugle, brummen af morgentraffik, byosen, der sidder i halsen. Næste sommer fortalte grankusinen, at Carol var flyttet til Maine med sin forlovede. Stephen hørte aldrig fra hende igen.

Toget skramler langs skinnerne. Stephen bliver stående lidt endnu og synker stanken af pis. Han deler loftet af en gammel tandpastafabrik på Staten Island med Quincy, en ung fyr, der har både doktorat og lange tandhalse. Ingen af dem kan huske, hvor gammel han er. Quincy lever simpelt, ærligt, og bager gode småkager. Larmer aldrig om dagen, natteaktiv.

Sommetider, hvis Stephen har svært ved at falde i søvn, ser han Quincy vandre rundt i gadernes gule skær fra sit vindue. Så sætter han vand over til te og venter på, Quincy skal komme hjem med en fedtet pose berlinere fra kolonialkiosken et par blokke væk. Det er et usagt ritual, der nydes henover køkkenvasken med sukker i mundvigene og radioen, der mumler gåder ud i mørket.

Stephen har aldrig haft en kæreste. Han er hverken kikset, bedrevidende eller usoigneret; han kender forskel på billig og dyr vin, og nyder godt af museumsbesøg om søndagen, jazzhus, pindemadder og sene nattetimer i New Yorks tysblå storby, når alle er gået i seng. Han har prøvet sig med ornitologforbund, AA-møder, selvom han aldrig har haft et misbrug, selv online dating. Måske skulle han lade sit hår gro ud.

På sædet overfor sidder en pige med fregnede knæ, benene er pænt lagt over kors. Hendes nederdel er krøbet op, så man kan skimte inderlårets bløde, marmorhvide fold.

To teenagedrenge skubber tilpas diskret til hinanden. Den ene peger en telefon med kamera mod pigens skød, mens den anden rødmer. Stephen lader som om, han ikke ser dem. Måske er det derfor, han ikke har en kæreste.

Alle tre rejser sig, da toget standser ved China Town. Stephen følger efter dem. Pigen er rank men blød, fødderne støder roligt mod jorden. Hun ligner modellen fra en reklame for skrabere. Bag hende traver den ene dreng. Han råber noget til hende, men hun skænker ham ikke et eneste blik.

Udenfor lyser himlen blegt og blåt. Fodgængere og trafik bruser forbi med skyggerne trukket bag sig. En skæv form for mørke har langsomt sænket sig, den slags mørke, der tilhører somre i en storby, mens du ryger cigaretter ned til filteret. Pigen hiver tid og sted med op under skørtet, mens hun slentrer langs gadekøkkener og skrammelforretninger, hvor rispapirslamper spilder et rødt skær på fortovet.

Stephen har ingen alder: han har ikke været gammel hele livet, indser han. Han er det yngste, han nogensinde vil være. Tiden findes ikke i dette lys, i dette mærkværdige blå mørke. Da han spejder efter pigen, er hun drejet om et hjørne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...