Er jeg virkelig en dreng?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 mar. 2016
  • Opdateret: 27 mar. 2016
  • Status: Igang
Dette er fortællingen om en dreng, som er forvirret, som ikke kan føle sig tilrette eller tilpas i sin egen krop. Han tager et kæmpe skridt, som de færreste ser som virkelighed, og som andre ser som noget helt forkert. Men det her er i hvertfald historien bag tanker og følelser, ved kønsskifte

0Likes
0Kommentarer
124Visninger
AA

5. 1. Step

Det først step på min vej fra dreng til pige, var at jeg skulle fortælle det til resten af min familie, eller det vil sige min fars side af den, min mor havde allerede fortalt det til hendes side, og ”overraskende” nok var der heller ikke nogen af dem, der længere ville have kontakt til mig. Fra den ene til den anden dag mistede jeg halvdelen af min familie, ikke fordi jeg gjorde noget galt, kun på grund af, at jeg gerne ville være mig selv... Det tog mig lang tid at komme over deres chokerende reaktion,  og det fik mig til at tvivle på, om det var det værd. Måske kunne jeg godt leve mit liv i den forkerte krop? Godt nok ville jeg aldrig blive lykkelig eller føle mig tilpas, men jeg ville have min familie, hele min familie. 

Heldigvis havde jeg en anden familie, som fik mig overtalt til at følge mit hjerte og få mig til at forstå, at de ikke var det værd! Hvis de ikke kunne acceptere mig som den jeg var, så var de ikke værd at spilde tid på, og det var jeg uendelig glad for, at de fik mig overtalt til. De gav mig mod til at fortælle det til mine venner, eller de hjalp mig ihvertfald med at få det sagt højt. Min klasse tog det ikke helt som håbet. Mange -især drengene - syntes, at jeg var underlig når jeg gerne ville være en pige. De forstod ikke den situation jeg stod i og mange valgte at tage afstand til mig. Det var svært for mig, det med at møde i skole dag efter dag, med tanken om at halvdelen ikke længere ville snakke med mig, og de fleste fra den anden halvdel kun snakkede med mig, fordi de havde fået besked hjemmefra på at være ekstra søde, nu hvor jeg gik gennem sådan en svær tid. Heldigvis havde jeg to rigtig gode venner, som hverken snakkede med mig fordi de havde ondt af mig eller som var stoppet helt med at snakke med mig efter jeg havde smidt bomben. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...