Blandede følelser

16-årige Malou flytter med sin familie til USA, da hendes far får et nyt arbejde. Hun begynder på en af de lokale High Schools i Washington D.C. Det er en kæmpe omvæltning fra alt det hun kender fra Danmark, men noglegange er en omvæltning godt. Malou får en masse nye venner og oplevelser, alt imens hun prøver hårdt på at finde sig selv, og hvem hun er.

2Likes
2Kommentarer
264Visninger
AA

4. Nye opdagelser

Vi sad og spiste aftensmad på rigtig amerikaner manér. Nemlig på McDonalds. Mor og far mente, at vi skulle fejre Lucas og mig, fordi vi havde klaret første dag af High School. Jeg havde fået min yndlingsburger, Big Tasty Bacon, og lyttede faktisk ikke efter hvad min familie snakkede om, indtil et bestemt lille ord kom på bane. Sebastian. Jeg var ved at få mine pommes frites galt i halsen, så jeg hostede og hakkede for at få dem tilbage. Stille takkede jeg fimrehårene i luftrøret... De grinede allesammen ad mig. Jeg fik hikstet "Hvem snakker I om?", frem. 

"Sebastian, én jeg har biologi med. Rigtig flink fyr", fnisede Lucas.

"Kender du ham", spurgte min mor nysgerrigt på den irriterende mor-måde. 

"Nææ,", svarede jeg undvigende. "Kom bare lige til at tænke på Sebastian fra The Carrie Diaries. Han er virkelig lækker!". Min mor beundrede mig med et halv-løftet øjenbryn, men tog sig med takke med hvad jeg havde sagt. Pyhh, det var tæt på.

  Jeg sov fantastisk den nat. Jeg drømte om Sebastian fra min virkelige verden. Han var bare så sød! Ja, før synes jeg han var lækker og flink men nu... Mit hjerte smelter lidt for ham. Men selvfølgelig skal vækkeuret ødelægge det hele. Lige da han bøjede sig ind mod mig, for at kysse mig, bimlede mit vækkeur og rev mig alt for hurtigt væk fra ham. Suuk. Nå, livet går vel videre. Skolen kaldte til endnu en dag og bussen, hvilket jeg allerede havde lært, venter ikke forevigt. Jeg blev nødt til at løbe hen ad gaden for at indhente bussen ved blokken efter min. Men så kom jeg da også med. Jeg gik ind og scannede sæderne. Hillary, en fra mit samfundsfaghold, smilede sødt til mig. Jeg begyndte at gå ned mod hende, da der pludselig satte sig en lige ved siden af hende.

"Den her plads er taget!", sagde en pige med meget sort hår og... Meget sort alt... Jeg havde ikke set hende før, men jeg tænkte jeg hellere bare måtte begive mig videre på bus-rejsen. To ord lidt bag mig, fik mig til at vende mig med et sæt.

"Hey, Malou!", sagde den blødeste stemme jeg nogensinde havde hørt. 

"Hej, Sebastian!", svarede jeg så henkastet jeg kunne. Jeg tog en let indånding og forsatte; "Må jeg sætte mig?". Han nikkede smilende som svar og lavede en kort bevægelse med hånden. Luftigt lod jeg mig glide ned på det gamle bussæde. Vi sad i stilhed lidt, inden han begyndte at snakke. 

"Du, Malou? Jeg har tænkt på noget...", begyndte han og en lynhurtig tanke strøg igennem mit hoved, men tvivlen tog over og skubbede den videre. Han kunne umuligt invitere mig ud... 

"Er din bror egentlig Lucas, seniorelev?", spurgte han og al luft sivede skuffet ud af mig. 

"Ja, det er han.", svarede jeg og kiggede ud af det modsatte vindue. Jeg skævede forsigtigt til Sebastian og så at han åbnede munden, som for at sige mere, men buschaufføren kom ham i forkøbet. 

"DUNBAR HIGH SCHOOL, ALLE UD!", råbte han så bussen svajede. Jeg hastede ud af den smalle dør, og råbte lige inden Sebastian forsvandt fra mit udsyn; "Vi snakkes ved senere!". Og så var jeg væk!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...