Blandede følelser

16-årige Malou flytter med sin familie til USA, da hendes far får et nyt arbejde. Hun begynder på en af de lokale High Schools i Washington D.C. Det er en kæmpe omvæltning fra alt det hun kender fra Danmark, men noglegange er en omvæltning godt. Malou får en masse nye venner og oplevelser, alt imens hun prøver hårdt på at finde sig selv, og hvem hun er.

2Likes
2Kommentarer
255Visninger
AA

1. At sige farvel

Mit vækkeur vækkede mig med en underlig blid, vuggende sang. Jeg havde mest af alt lyst til at vende mig om på siden, gemme mig fra virkeligheden og blive under min lune, trygge dyne forevigt. Men realiteten kaldte højere i takt med at vækkeuret blev mere og mere skingert. Ærgerligt. Lige før havde den ellers været meget sød... 

Langsomt stod jeg ud af sengen og gik med tunge skridt ud til badeværelset. Ej, kom nu, Malou. Du bliver nødt at komme igang nu, sagde jeg stille til mig selv og rystede armene. Jeg hoppede op og ned et par gange og skruede helt på for vandets styrke, så der stod en helt sky vandstøv ud mod mig. Et koldt bad ville sikkert gøre mig frisk. Men det ville med garanti ikke hjælpe på mit humør. 

Lufthavnen summede af energi og støj, mens vi løb afsted mod gaten. Jeg havde fået sagt farvel til det hele; mine venner, mit hus, mit værelse, alt der betød noget for mig skulle nu være med flere tusind kilometers afstand. Tanken var uudholdelig! Så jeg fokuserede på at løbe, selvom det var vildt hårdt med alle vores nødvendige ejendele. Vi skulle til USA og være væk i 2 år, på grund af min fars dumme arbejde. USA delen havde jeg ikke så meget imod, men at skulle leve der i 2 HELE ÅR og efterlade alt og alle herhjemme, var jeg ikke just glad for. Da mig og min storebror Lucas havde fået det at vide, havde jeg råbt og skreget, som en møgforkælet unge, løbet op på mit værelse og stortudende ringet til min bedste veninde, Nellie, som jeg nu ikke skulle se meget længe. Mange af mine venner var kommet for at sige farvel og der havde jeg sandelig også næsten grædt øjenene ud af hovedet. Endelig var vi ved gaten og vi skyndte os ombord på flyet. Jeg gik bagerst, så langsomt jeg kunne som en lille protest. 

"Farvel DK, halløj USA", hviskede jeg lavt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...