lin på dødens mark.

Lin stod ude på marken, hun kunne ligeså godt løbe, men hvorfor skulle hun løbe? hun kommer ingen vejne.

0Likes
0Kommentarer
185Visninger
AA

1. kapitel 1.

hej læser, jeg laver sådan at der en lille historie om Lin i slutningen af kapitlerne og Lin er ikke en rigtig person der findes.

 

hun gik og gik uden et formål hun standsede og kikkede tilbage, og blev grebet af en sort skygge.

lin sad i sin stue og kikkede på sin telefon, hun havde fået mange grimme sms'er, hvad havde hun gjort for at fortjene det her, tænkte hun. lin ville ikke være her på denne jord, men hun kunne ikke bare komme væk ved et trylleslag.

næste dag i skolen var endu værre end beskederne fordi her begyndte de at råbe efter hende, hun begyndte stille at græde over de små ting. de blev større og større nu begyndte de at sende breve, hendes bedsteveninde var den eneste der blev. men med tiden mistede hun sin bedsteveninde, hun brød ud i gråd når hun kom hjem. folk kaldte hende "kinøjser" og "idiot" og "so" hun kunne ikke være der hjemme uden at de bankede på et vindue og satte en seddel på hvor der stod noget meget dumt. Lin tog papiret af og krøllede det sammen når det skete, hun prøvede at være lige glad, men hvordan kan man være det når man ikke kan gå ud på gaden uden nogen kalder hende "fede ko" eller noget andet. Lin gik aldrig over i supermarkedet uden en stor hat på der skyggede for hendes ansigt så ingen kunne se at det var hende.

sommetider låste hun døren trak for vinduerne og bare sad og lod som om hendes liv var perfekt, men det var det ikke. hendes mor havde skrevet til læren og børnenes forældre, forældrene til børnene sagde "det er bare små drillerier det ikke ondt ment", lærene sagde bare "de er jo kun børn de ved ikke bedre". ingen kunne se hvordan hun led! hun kunne kun selv se og mærke det. nogen gange stak hun i sig selv, det blødte men hun tog bare et rødt håndklæde for. hver gang hendes mor tog i supermarkedet sagde lin " du skal huske at købe de røde håndklæder!", hendes mor havde aldrig spurgt om hvad hun brugte dem til. når hendes mor skule til at spørge sagde Lin  bare " jeg kan bare godt lide rød" selvom hun hadede farven rød, og havde intet rødt tøj eller nogen røde ting.

det eneste røde hun havde på sit værelse var er citat tegnet direkte på væggen.

i citatet stod der

livet handler ikke om at vente på stormen er passeret, livet handler om at lære at danse i regnen.

den gang hun redede sin veninde

en ganghavde hun hjulpet sin veninde ud af en slåskamp der kunne have dræbt hende. veninden sagde "årh... jeg havde ikke brug for hjælp fra en dum kineser!". næste dag var pigen i knibe igen den her gang var kampen igang en stor mand holdte hende op af en mur, hun råbte "HJÆLP HJÆLP!" Lin holdte en pause og løb der hen og begyndte at råbe op om at det ikke var ok, at slå løs på en pige på 15 år! mændende sendte hende et  bland dig uden om blik, Lin løb ud i skole gården og hentede en voksen, der de kom ud til muren sad pigen og græd. pigen sagde "undskyld Lin" Lin svarede "tak, det gør ikke noget" så sagde pigen " de løb væk fordi de vidste at du ville hente en voksen som kunne ringe til politiet".

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...