Horses & bands

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 mar. 2016
  • Opdateret: 26 mar. 2016
  • Status: Igang
Lily træner til daglig 5 heste for hendes fars stutteri. Hun starter tit stævner, og ser aldrig hendes venner.. Men da hun tager til årets første stævne, tager hendes liv en drejning, og hun begynder at se en lysning i livet, men hvordan vil hendes far reagere over at hun prioritere venner over for heste? Bliver der mere end bare venner? Og vil Lily glemme hestene?

5Likes
2Kommentarer
213Visninger

1. Kapitel 1

 

Kapitel 1

 

Lilys synsvinkel:


 

Jeg trækker i min blanke støvler og tager forsigtigt de nye sporer på, den altid rene hjelm, og de brune handsker. Jeg kigger kort på spejlet i mit skab, for at sikre at alt sidder som det skal.

 

Ved siden af spejlet, hænger der et billede af en gammel hvid pony, Jersey. Jersey var min gamle pony, som blev aflivet for et par måneder siden.

Min far syntes ikke at jeg skulle give ham flere chancer.

 

Han har aldrig forstået båndet mellem hest og rytter. Han ser det kun som en mulighed, for at tjene penge, og det har han gjort siden jeg fik min første pony, som 8 år. Nu er jeg 15 år, og træner til dagligt 5 heste.

 

Jeg låser Milanos sadel op, han fik den sadelknægt som Jersey havde haft.

Stille og roligt tager jeg sadelovertrækket af, og ligger den under sadelknægten. Jeg går ud af sadelrummet, med sadlen i favnen.

 

Milano står stille og iagttager tager mig på staldgangen, længere nede i stalden, muger medarbejderne ud.

 

Milano er den første hest jeg skal ride idag, han er også den eneste hest, som jeg får lov til at sadle op, og skridte i gang.

 

Jeg ligger sadlen på ryggen og spænder gjorden, alt foregår stille og roligt, da Milano nemt bliver forskrækket. Han er en fin kastanjebrun hingst på snart 6 år. Han var den første hest vi avlede, så han er vel staldens store stolthed.

 

Jeg ligger forsigtig kandaren i munden, og spænder resten af remmene.

Jeg rider altid Milano om morgenen, jeg elsker at starte min dag med ham.

I dag er det lørdag så jeg har heldigvis ikke skole, og det betyder at jeg kan ride ham lidt længere.

 

Jeg trækker ham ud af stalden og hopper op på ham, ved hjælp af rampen.

Det er begyndende forår, men stadig bidende koldt om morgenen, så jeg valgte at ride i ridehuset.

 

Efter jeg har redet ham, står der en medarbejder klar med den næste hest. Hun har allerede skridtet den igang, så jeg skal bare op på den.

 

“Tak for hjælpen, Nina,” siger jeg roligt til Nina og rækker Milano.

 

Tilbage for jeg jeg en høj skimmel hoppe på 173, hun hedder Daisy og er mor til Milano.

Daisy er snart ved at være oppe i årene, men det mærkes ikke. Vi købte hende som 7 års, og hun er 14 nu.

 

Det bliver hurtigt kedeligt at ride Daisy, da hun bare går.

Hun går i holdning, med det samme, når du tager fat i tøjlen.

Laver den perfekte versade, hvis du ligger benet korrekt.

Changere når du bare tænker på det.

 

Hun er i bund og grund en drømmehest, og jeg elsker hende meget højt, men hun er bare en hest, man sætter sig op på. Der er intet specielt bånd, det er bare ridning.

 

Min far elsker Daisy, hun giver gode penge. Hun har en lang og fin stamtavle, og avler gode potentielle føl, hun får altid en roset med hjem fra stævnepladsen, og så er hun selvfølgelig meget værdifuld.

 

Men for mig betyder prisen intet, det er det der er imellem..


 

*


 

Efter Daisy, red jeg Camaro, Lily, og til sidst Fighter.

 

Da jeg var færdig i ridehallen, var klokken snart 14. Min mave rumlede, og jeg var tørstig, så jeg lagde støvlerne på plads, og hang min ridehjelm.

 

Inde i stuen sad min far og læste det nyeste Ridehesten. Han sad i vores sofastol, henne i hjørnet, på bordet ved siden af ham, står der en ny brygget kop kaffe.

 

“Hej min lille skat, gik det godt med hestene?” Han kigger op fra avisen, og smiler sødt til mig.

 

“Det gik fint, tak fordi du spurgte,” svarer jeg koldt, og går forbi ham ud i køkkenet.


 

*


 

Jeg smurte en nutella mad, og gik op på mit værelse. Jeg har fået opbygget en lille, rettere sagt stor, forkælelse til nutella.

 

Jeg sad på min seng og spiste, computeren stod tændt ved siden af mig, men jeg havde ærlig talt ikke lyst til at se hverken youtube eller netflix.

 

Ved siden af døren hang alle min rosetter, de fyldte nærmest hele væggen, min seng stod i midten, og på den anden side var der et vindue og en kommode. På kommoden stod der et lys og et billede af Jersey og jeg til DM.

 

Efter min far valgte at lade Jersey blive aflivet, har jeg opbygget et stort had til ham.

Han forstår ikke at Jersey ikke bare var en talentfuld pony, men han var også min bedste ven.

 

Jersey fik spat, dyrlægen sagde at hvis han stod stille i 3 måneder, og fik den rette medicin, kunne han blive ok igen, men der var selvfølgelig en risiko, for at han ikke vil klare det.

 

Min valgte at lade hver, han sagde at han ikke vil tage risikoen, men jeg ved bedre..

Han gad bare ikke det der pony, han tjente flere penge på en stor hest, end en lille pony.

 

Jeg kan forstå ham lidt, men vi kunne jeg bare have Jersey som en foldbums, han behøvede jo ikke at blive slået ned?



 

*


 

Næste morgen kom Jonas, Jonas arbejder her hver søndag, men han er også min bedste ven til dagligt.

 

Jeg har kendt Jonas siden jeg var lille, vi gik i samme mødregruppe, og lige siden dengang har vi bare været bedste venner.

Han er der altid for mig, især når jeg tænker på min mor.

Hun døde af kræft for 3 år siden, da jeg var 12 år.

 

Min mor var grunden til at jeg fik en pony, hun elskede heste, og syntes at hendes datter også skulle være interesseret i hendes interesse.

Og det lykkedes for hende.

 

Men efter min mors død, begyndte min far at se en anden pointe i at have heste.

 

Penge.

 

Han blev virkelig grådig, og tvang mig til at ride nærmest 10 heste.

Men Jonas kom ind i billedet, og tog en snak med min far, som pludselig kunne se, at jeg blev nødt til at træne “få” heste, for at kunne fokusere bedre på dem, og så vinde flere stævner..




 

“Hey Lilly!” Råbte Jonas over gårdspladsen og gik hen mod mig.

 

“Jonaaas,” svarede jeg sukkersødt, med en skinger pigestemme, og blinkende et par gang med øjnene.

 

Han var meget populær på skolen, eller han var den populæreste, så alle pigerne var, ifølge ham, vilde med ham, og de gjorde alle sammen, ifølge ham, det jeg gjorde før.

 

Jeg blev set som hestetossen, freaken, den mærkelige, hende som lugter af stald o.s.v, men jeg var snart vant til det, så for det meste ignorerede jeg dem bare.

 

Jonas og jeg gik sammen over til stalden, han skulle jo arbejde og jeg skulle ride.

 

Jeg trak Milano ud af boksen som den første, og glædede mig allerede til at sidde på den kastanjebrune hest.



 

*


 

Den ene hest efter den anden blev redet, og jeg blev færdig, og gik op i huset.

 

Jeg smurte mig en mad, og satte mig ind i stuen. Min far var ikke hjemme, for han sad ikke i sofa stolen i hjørnet, han var sikkert ude og kigge på hingst til Daisy.

 

Jeg fandt min computer og klikkede mig ind på DRF Go, min far havde sagt at jeg skulle melde til det første stævne i år, som bare skulle være et slags træningsstævne for os.

 

Jeg valgte selvfølgelig det stævne, som så sjovest ud, og meldte til med Milano og Daisy.

Stævnet lå ikke længere end 30 min væk herfra, og der stod at der ville komme en lille koncert.

 

Jeg var aldrig med til koncerter, biografture, cafeture o.s.v, jeg havde jo aldrig tid, så jeg så det her som en mulighed for, at være den mindste smule social.


Jeg hørte døren åbnede og lukkede, så min far var kommet hjem. Hurtigt traskede jeg op på mit værelse, jeg gad ikke snakke med ham nu, eller diskutere hvilke hingste der ville være gode til Daisy..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...