det uønskede barn

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 apr. 2016
  • Opdateret: 1 apr. 2016
  • Status: Igang
familien Righman er en helt normal multimillionær familie uden nogen problemer med tre dejlige velopdragne børn. men hvad ingen hved er at der er et fjerde barn. et hemmeligt barn. forvist til skyggerne. et uønsket barn.

0Likes
0Kommentarer
88Visninger
AA

4. hvor Ivy finder et mærkeligt sted

Ivy landede på alle fire på et marmor gulv. hun så op. hun var i en stor underjordisk sal. væggene var af sten, og drev af fugt. der var stalagmitter i loftet og stearinlys i holdere på væggen. stearinen dryppede ned og samlede sig i bunker på jorden. her var koldt og dunkelt. pludselig lagde Ivy mærke til det hesteskoformede bord i den anden ende af salen. ved bordet sad adskillige børn. deres hud var bleg. deres øjne var sølvskindene, sorte og der var også få rødøjede børn. de udstrålede dog alle den samme kolde ondskabsfuldhed. da Ivy rejste sig, løb en opstemt hvisken gennem flokken. nærmest som et vindpust. Ivy mærkede noget susse let over hoved, og hun dukkede sig instinktivt. den sorte ravn fløj hen, og satte sig vedsiden af Ivy. endnu et vindpust af hvisken gik gennem forsamlingen. så rejste en lille rødhåret pige sig og strakte armen ud. hun var ikke lille på den måde, at hun var yngre en Ivy. hun var bare lav. men hun var lige så frygtindgydende som de andre børn. ravnen fløj hen og landede, på hendes fremstrakte håndled. pludselig var det som om noget hårdt ramte hende bagfra, og alting blev sort. 

 

Ivy vågnede op i et tilsvarende men noget mindre underjordisk rum. det var kun oplyst af to lysestager, en i hver ende af rummet, og det gav en hyggelig belysning. en stor tung dør var klemt ind i hjørnet. der var en hyldelignende-træbænk på væggen tættest på Ivy. på den lå en våd svamp og en våd skurebørste. selv sad Ivy i en stor træ-balje. nogen havde klædt hende af, og hendes hud var rød mange steder. Ivy gættede, at skurebørstens ejermand havde haft en mere agrasiv tilgang. det Ivy betragtede som ‘bad’ var en dukkert i familiens pool hver anden uge. pludselig kom der nogen ind ad døren. Ivy genkendte den rødhårede pige fra den store sal. hun havde en stak håndklæder i favnen. “hej.” sagde Ivy forsigtigt. ud fra det trodsige udtryk i pigens ansigt, gik Ivy udfra at hun havde fundet skurebørstens ejer. pigen satte håndklædestakken vedsiden af svampen og skurebørsten. “du må hellere skynde dig.” sagde hun syrligt, og strakte en hånd frem. Ivy tog den, og lod sig hjælpe ud af badet. nu på tæt hold kunne Ivy se pigens øjenfarve. den var ildrød. som hendes hår. som om tusinde gnister dansede derinde. pigen havde også en badekøbe med. den føltes varm og blød, mod Ivy’s fugtige hud. en følelse Ivy aldrig havde prøvet før. pigen fulgte Ivy ud af døren. udenfor var der små stengange, der også var oplyst af stearinlys. engang imellem fik Ivy øje på andre børn, der smuttede omkring et hjørne eller krydsede en gang. nogle bar på ting som f. eks. bøger eller krukker. “undskyld jeg spørg, men hvad laver jeg egentlig her?” spurgte Ivy. “det skal han nok forklare.” sagde den rødhårede pige uden yderligere uddybning. Ivy syntes ikke rigtig at hun kunne lade samtalen dø her: “og hvad med ravnen?” fortsatte hun. “Ravn er vores hjælper.” sagde den rødhårede pige. “Ravn? hedder den bare det?” Spurgte Ivy. “Han, det hedder han bare.” sagde den rødhårede. Ivy skulle lige til at komme med en kommentar om at de godt kunne have været lidt mere fantasifulde. men det passede jo egentlig meget godt. “Hvem er han så?” spurgte Ivy med tanke på personen, som den rødhårede havde nævnt tidligere. “Det er Ragn.” sagde den rødhårede. “Altså ikke fuglen, ham du nævnte tidligere.” sagde Ivy. Pigens ansigt blev omtrent tre gange så bittert. “Det er Ragn.” Den rødhårede spyttede nærmest ordene ud. Ivy besluttede sig for at vende tilbage til emnet senere. “Hvor skal vi hen?” Spurgte Ivy. “Vi skal gøre dig klar.” svarede den rødhårede. “Til hvad?” Spurgte Ivy. Igen blev pigen helt sammenbidt. “Til at møde Ragn.” Åh nej. Nu kom de igen ind på denne Ragn. Den rødhårede havde tydeligvis en baggrundshistorie med Ragn. “Men jeg fik vidst ikke fat i navnet.” Sagde hun. “Samina.” Sagde Den rødhårede “Men bare kald mig Sam. Alle kalder mig Sam” Der var ingen venskabelig tone i Sams svar. Hendes kolde røde øjne stirrede stift ud i luften, som om hun fokuserede på hvilken vej de skulle gå. Ivy havde på fornemmelsen, at Sam kunne finde rundt i søvne. pludselig greb Sam Ivy’s arm. Ivy blev trukket til højre og ned af en smallere, mørkere gang. de gik ind af en dør til venstre for enden af gangen. de stod i et kammer, der til forveksling lignede det kammer Ivy lige var blevet flyttet fra. men der var flere stearinlys, og istedet for et badekar stod der i midten af rummet et stort spejl og en stol. spejlet så gammelt og slidt ud med krummelurer langs kanten. rammen var malet hvid, men malingen var falmet til en næsten grå farve og var skaldet af flere steder. stolen var bygget i samme stil med kunstfærdige krummelurer ved kanten, og afskallet hvid maling. istedet for en bænk, var der en hvid reol i samme stil og afskallede maling. Sam gik hen til reolen og fandt nogle ting frem. Ivy gik hen og satte sig tøvende på stolen. dels fordi hun var usikker på, om det var det hun skulle. dels fordi hun var bange for at stolen ville brase sammen af ælde. men stolen var en del mere solid en den så ud til. Sam kom tilbage med en hårbørste i venstre hånd. eller det sådan så det ud i spejlet. hvilket betød at Sam var højrehåndet. Ivy lagde mærke til sådan nogle ting. hendes bror Stephans computermus var altid på højre side af computeren. altså var han højrehåndet. fru Righman’s havehandsker lå altid stablet med den venstre øverst. hun var også højrehåndet. alle hr. Righman’s kuglepenne, fyldepenne, blyanter og tuscher lå i øverste højre skrivebordsskuffe. også højrehåndet. og sådan kunne man blive ved. det var sjove små detaljer at lægge mærke til, når man havde begået alt hærværket og andre natlige aktiviteter. Sam begyndte at rede Ivy’s hår med hårbørsten i lange voldsomme tag, og Ivy lod sig synke ned i en dyb spiral af tanker.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...