det uønskede barn

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 apr. 2016
  • Opdateret: 1 apr. 2016
  • Status: Igang
familien Righman er en helt normal multimillionær familie uden nogen problemer med tre dejlige velopdragne børn. men hvad ingen hved er at der er et fjerde barn. et hemmeligt barn. forvist til skyggerne. et uønsket barn.

0Likes
0Kommentarer
97Visninger
AA

5. hvor Ivy får et nyt spejlbillede

 

Ivy havde aldrig i sit liv før redt sit hår. nogen måtte have redt det lidt mens hun var bevidstløs, for ellers ville det have været en endnu større krig for Sam. det gav et voldsomt ryk i Ivy’s hovedbund, hver gang Sam tog et tag med børsten. men snart hang Ivy’s hår blødt og let ned fra hendes hovede. hendes brune hår var naturligt krøllet, selvom man aldrig rigtig lagde mærke til det, ikke før nu. Sam -som så endu surere ud en før- tog aggressivt fat i en tot over hvert af Ivy’s øre og trak dem tilbage, hvor de blev flettet sammen og bundet op med en sløjfe. det lignede noget, Ivy engang havde set i et blad på sin søsters værelse. Violet gik ikke så meget op i tøj og mode. en dag havde Fru Righman købt et pigeblad til Violet, bare for at se hvad der ville ske. Violet gjorde et håbløst forsøg på at læse det, men nåede kun halvvejs gennem de lyserøde sider før hun gav op. om natten havde bladet ligget opslået inde i stuen på side 15 (en anden ting Ivy lagde mærke til). på siden stod der: ‘5 nemme og elegante frisure til din konfirmation!’  en af dem lignede denne her. “Sid stille.” sagde Sam hårdt. Sam så ud til at blive mere og mere bitter, for hvert minut der gik. Sam betragtede sit værk med en skeptisk mine. hun rakte hånden ud og satte en tot fast med en spids hårnål. så bankede det på døren. Sam trampede hen til døren. udenfor stod en bleg, hvidblond dreng med kolde sølvfarvede øjne. han havde noget nydeligt sammenfoldet tøj med et par sko i favnen. han rakte tavst tøjet frem, og Sam flåede det til sig. Sam foldede tøjet ud. det vidste at være en sort og sølvfarvet silkekjole i victoriansk stil. Sam rakte kjolen til Ivy og vendte sig stift om. Ivy tog kjolen på. den var som skabt til hende. det gik op for Ivy at det faktisk godt kunne være sandt. måske havde de taget hendes mål mens hun var bevidstløs. Ivy rettede på kjolen i Spejlet og vendte sig om mod Sam. Sam måtte have mærket Ivy’s blik for hun vendte sig brat. hun  gav Ivy elevatorblikket og blev ildrød i hovedet af vrede. hun knyttede næverne, til hendes knoer blev helt hvide. Ivy kunne ikke rigtig forstå hvorfor Sam var så hvidglødende. hun vidste kun at det måtte have noget at gøre med Ragn. “Kom.” Sams stemme lød anstrengt, som om hun måtte gøre sig umage for ikke at skrige. Sam satte skoene foran sig. det var et par sorte lakglinsende ballerinasko med en krummelurerkant af ægte sølv (Ivy gik ud fra at det var ægte sølv, så godt kendte hun da det her sted) Sam stod afventende foran skoene. skosnuderne pegede mod hende. det så ud som om Sam havde en stirrekonkurrence med en usynlig pige. så gik det op for Ivy at hun skulle tage skoene på. hun gik hen til skoene og trådte op i dem. de passede perfekt. igen kom fornemmelsen om at det måske var lige det de var, op i hende. nu var det Ivy, Sam holdt en stirrekonkurrence med. deres næser var kun ti centimeter fra hinanden. Sam skar tænder. Ivy kunne høre det knage i hendes kæber. var det en vane eller bare af frustration? det måtte Ivy finde ud af. Sam rakte ud ud placerede sine hænder på Ivy’s skuldre. der var intet venligt eller varmt over det. hendes hænder var kolde mod Ivy’s bare skuldre. langsomt vendte hun Ivy om. Ivy kunne nu se sig selv i spejlet. det føltes meget forkert. Ivy’s normalt filtrede hår, beskidte ansigt, og stjålne vasketøj var væk. det var en prinsesse der stirrede tilbage på Ivy. det føltes forkert. helt forkert. som om nogen havde stjålet hendes spejlbillede, og sat en anden en derind istedet. hvad har du tænkt dig at gøre ved det? syntes de kolde sølvfarvede øjne på den fremmede at sige. Ivy var rimelig sikker på, at hvis hun havde været en kat, havde hun rejst børster. Sam greb hendes håndled. “Kom så, vi er sent på den.” Spyttede hun.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...