Sommer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 apr. 2016
  • Opdateret: 20 apr. 2016
  • Status: Igang
Gad vide, hvad der var sket, hvis jeg bare havde fået dit nummer? Måske havde min familie og jeg kørt hjem og måske havde jeg fået en veninde hjem. Min veninde og jeg ville nok have fniset og måske havde jeg endda ringet til dig. Men det skete altså ikke, men jeg kan huske, hvad der skete.

0Likes
0Kommentarer
41Visninger
AA

1. den dag jeg aldrig glemmer

Jeg glemmer aldrig dagen, hvor jeg så dig. Vi var på havnen, jeg sammen med min familie og dig ovre og betjene ved iskiosken. Det var midt om sommeren og selvom klokken var ved og nå 19-20 tiden var der stadig lyst, men man kunne så småt begynde og fornemme en solnedgang. Jeg glemmer heller aldrig synet af skibene, som sejlede i den begyndende solnedgang, vandet glitrede helt i solensskær.

Mine to små papsøster ville gerne have en is. Min mor ville gerne have et minut med min papfar, så jeg blev sendt hen til iskiosken sammen med de små piger. der var lige fyldt otte og havde matchende sløjfer i deres fletninger. Vi gik over til kiosken og med det samme mødte vi hinandens blik. Dit blik, det var så bindende, når man først kiggede ind i dem var det umuligt at holde op igen. Jeg blev hel mundlam og det endte med at tvillingerne måtte bestille for mig, hvilket også endte i noget rod. Ingen af dem var gode til matematik, så de fik bestilt is, som var meget dyrere end vi havde penge. Der gik noget tid før det gik op for mig og jeg blev helt forskrækket, da du talte pengene op og der så ikke var nok. Jeg sagde til pigerne, at mor altså ville blive sur når hun fik at vide, at vi skulle have flere penge og, at de godt selv kunne løbe derop, imens undskyldte jeg over for dig og du sagde, at det var helt i orden. Du var meget venlig mod mig og jeg tror jeg kom til at flirte lidt med dig og du begyndte også at flirte lidt med mig. Pigerne kom så hurtigt tilbage, så jeg nåede ikke engang at få dit nummer. Jeg smilte et sidste genert smil før jeg gik tilbage til min familie.

Da jeg kom tilbage til min mor og papfar var der dårlig stemning. Det var tydeligt, at de havde skændtes og deres ansigter var helt røde og jeg tror jeg så min mor fælde en tårer eller to. Der gik lang tid, hvor alle var stille. Alle bange for at bryde den dårlige stemning og risikere at få en, der ville blive endnu dårligere. Tvillinger blev færdige med deres is. De prøvede på at forholde sig roligt, men der gik ikke lang tid før de begyndte at løbe rundt igen og jeg tror også, at mor var glad for at slippe for dem. Idet mindste for en tid. Vi nærmede os motorvejen og jeg kunne se dig. Vi smilte til hinanden og jeg prøvede på at samle mod til at gå over til dig. Mit blik blev ved med at være fastfrosset på dig, men dit blik var et andet sted og der gik måske ikke mere end to sekunder før du begyndte at løbe mod vejen. Jeg forstod ikke, hvorfor og kiggede i den retning, hvor du løb og så, så hvorfor. Tvillinger de stod midt på vejen. De stod begge to bare der og så helt fortabte ud. Jeg kiggede mig omkring og selvfølgelig var der en bil i deres retning, hvorfor stoppede den ikke? Du må have haft god kondi, for du nåede hen og skubbede tvillingerne væk inden bilen ramte, heldigvis. Men du var bare ikke hurtig nok til at komme væk fra bilen selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...