Don't Be Normal ~ One Direction~

Den unge Abbigail Valentina lever i en rig familie. Livet er ikke mere en leg for Abbigail som da hun var mindre, da hendes forældre begynder at tage på forretnings rejser - hvilket vil sige de aldrig har tid til hende.
Da Abbigail fylder 20 år, bestemmer hun sig for at flytte til London.
Hvad med hendes nye naboer, opstår der nye venskaber, skænderier og måske en forelskelse?

* Drengene er ikke kendte *


4Likes
2Kommentarer
633Visninger
AA

2. Den gyldne slange

Abbigails synsvinkel.

En gylden slange, en pink hare og en blå ko. Verden skal altid være så kedelig. Når det kommer til farvet køer, harer og slanger. De skal altid være så uinteressante, at kigge på. Hvis det hele stod til mig, skulle det hele altså være farvet. Altså køerne, slangerne, harerne og alle de andre dyr. Altså ikke med maling vel? Det er dyremishandling. Hvis de bare var farvet naturligt. Ville det være aldeles fantastisk. Hvis du ikke har regnet det ud, elsker jeg farver. De er helt vildt interessante. Tænk hvis hele verden var grå, hvid og sort. Det ville være ret kedeligt.

Personligt kan jeg bedst lide, at gå i mørke farver. Når det kommer til min makeup, elsker jeg at eksperimenterer. Jeg har intet imod, at gå med en orange øjenskygge, nogle falske vipper eller en mørke lilla læbestift. Hvis man kigger på mit tøj, ligner det bare at jeg er helt basic. Men når man kommer op til, mit ansigt ser man en farverig bombe.

Da jeg lige startede, med at gå med makeup. Lignede det noget det noget der var løgn, virkelig. Det vil jeg ihvertfald skrive under på. Min foundation, var for mørk og den klumpede. Min mascara var lilla. Og min eyeliner krakelerede. Det jeg i starten, satte ekstra fokus på, var mine øjenbryn. Jeg kan sige dig, at jeg har været, i gennem mange år. Hvor de lignede store, sorte skovsnegle. Men nu hvor jeg har eksperimenteret, med dem i snart syv lange år, er jeg endelig blevet tilfreds. På et tidspunkt farvede jeg også mit hår i nogle sindsyge farver, men mit hår er let krøllede brunt nu. Men grunden til at jeg farvede mit hår var udelukkende kun fordi at jeg ville have mine forældres opmærksomhed. Der var også et tidspunkt hvor jeg stjal. Jeg stjal fra mine forældre. De har aldrig opdaget det. Og gør det nok heller ik aldrig. Mine forældre er ejer af et kæmpe firma. Så derfor rejser de rundt i hele verden. Hvilket vil sige at jeg bor alene i Canada. Det er nok tre år siden de begyndte at rejse. Men jeg er også ved at være oppe i tyverne nu. Så jeg må gerne bo alene. Jeg skal forresten flytte til London i næste uge. Hvilket mine forældre heller ikke har sagt noget til. Nogle gange skulle man tro de var ligeglade med mig. De har altid så satans travlt med sig selv og deres arbejde. Man skulle tro de ikke tænke på andre end dem selv. Men jeg har efterhånden lært at klare mig selv. Det jo ik fordi jeg mangler penge eller mad. Vi har en slags fælles konto så jeg får automatisk penge på mit kort.

Men at bo i et kæmpe hus alene. Det er bare lidt ensomt nogle gange. Jeg håber at der er knap så ensomt i London. Og at der er nogle naboer der er sødere end Hr. og Fru. Anderson. Altså Hr. og Fru. Anderson kan til tider være søde nok. Problemet med dem er bare jeg ikke kan høre højt musik, uden de kommer ind og klager. Selvom de er ved at være oppe i halvfemserne. Så er Hr. og Fru. Anderson nærmest overfølsom over for høje lyd - bestemt musik.

❤︎❤︎❤︎❤︎❤︎❤︎

Så kom det første kapitel. Jeg håber i vil læse videre. Der kommer nok et kapitel senere i dag. Jeg beklager hvis der er stave fejl.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...