Parpirsnit og blyantstik

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 mar. 2016
  • Opdateret: 25 mar. 2016
  • Status: Igang
Historiens hovedperson er den 15 årige pige ,Anna, som har et talent for at tegne og male. Mathias og Anna kender knapt nok hindanden, når Mathias støder ind i Anna i skolens kantine. De lære hinanden at kende, og opbygger et tæt venskab. Tingende tager sin drejning, men det er ikke alt der går let.

Er du nysgerrig endnu?
Hvis du er kan du jo følge dramaet her ;P

8Likes
13Kommentarer
355Visninger
AA

1. Vandfarver

Jeg sad ved et af kantinebordene og tegnede for mig selv. Der duftede af mad, og man kunne høre larmen fra de mange mennesker som snakkede, og lyden af bestik mod tallerkender. Selv var jeg ikke sulten. Mit vandglas stod ved siden af mit tegnegrej. Nogen af drengende tumlede rundt lidt længere væk. Jeg vendte øjne af en af dem, som havde klasket en af sine venner i hovedet med et stykke salat. Jeg grinede inde i mig selv.

"Okay okay jeg gør det, men jeg skal altså lige tage tilløb"

Det var Mathias, som snakkede. Mathias gik en klasse over mig. Han havde bølget mørkebrunt hår, og grønbrune øjne.

I det samme var der en der stødte ind i mig, og fik mig til at vælte mit vandglas ud over den tegning jeg arbejdede på. Mathias var løbet baglæns ind i mig.

"Oh shit! Kom Mathias"

Råbte en af de andre drenge, og så trak de afsted med Mathias. Jeg så efter ham, og fangede hans blik. Han så faktisk meget beklagende ud.

Jeg fik tørret vandet af bordet, og smed tegningen ud. Heldigvis havde det ikke taget lang tid at lave den. Jeg pakkede mit grej ned i min taske, og gik op til kantinedamen for at købe noget mad.

Da jeg havde spist gik jeg ud i skolegården. Jeg gik hen til min yndlings bænk og satte mig der. Der stod et stort træ tæt ved bænken. Nede i min taske fandt jeg min mobil og mine høretelefoner. Resten af frikvarteret sad jeg og hørte musik imens jeg betragtede omgivelserne.

Jeg gjorde mit bedste for ikke at kikke for meget efter Mathias. Jeg ville nødigt virke alt for mærkelig. Af en eller anden grund ville jeg gerne gøre et bedre indtryk på ham, og starte en samtale, men det var svært. Han var næsten altid sammen med sine venner, og det kunne hurtigt blive ret akavet med dem i nærheden.

Da vi fik fri var jeg den sidste der gik fra klassen. Jeg havde nødigt lyst til at støde ind i Mathias på vej hjem, i tilfældet af at han fulgtes med sine venner. Jeg risikerende at komme for sent til bussen, men jeg var ret ligeglad.

Da jeg skulle pakke mine ting sammen fandt jeg en af mine gamle mapper. Jeg kiggede lidt i den. Den var ret slidt, og det var tydeligt, at den var helt tilbage fra den tid, hvor jeg gik i børnehaveklassen. Jeg bladrede lidt rundt på de gullige sider, som var fyldt med lim, glimmer, klistermærker, pletter og alt muligt klippe klister halløj. Jeg smilede for mig selv, da jeg fandt et gammelt maleri. Jeg huskede tydeligt den dag jeg lavede det. Det var lige før sommerferien. Alle de mindre klasser samledes i billedekunstlokalet, hvor vi skulle male med vandfarver. Så slog det mig. Mathias havde faktisk hjulpet mig med at male det... Eller ikke rigtig, men på en måde. Den klodsmajor havde tabt sin pensel på mit maleri, men i stedet for at ødelægge det blev det faktisk bare pænere.

Jeg blev færdig med at pakke mine ting, og gik så ud for at tage mit overtøj på. Da jeg var på vej ned til busstoppestedet begyndte det at regne. Det var koldt, og det tog ikke lang tid før mit hår blev vådt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...