Krig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2016
  • Opdateret: 22 mar. 2016
  • Status: Færdig
Dette essay lavede jeg til terminsprøverne for et par måneder siden :-) håber i kan lide det ;-) det er første gang jeg udgiver noget herinde. Giv gerne feedback i kommentaren

2Likes
1Kommentarer
115Visninger

1. 1.

Krig

Krig. Jeg har aldrig i min endnu korte levetid oplevet krig på egen krop. Jeg har læst om krig, set ud -
sendelser om krig i TV, jeg har endda diskuteret krig! Men det hele er sket indenfor trykke rammer, bag låste døre, i sikkerhed. Jeg ved ikke hvad krig er. Har aldrig set det. Har aldrig følt det. Har aldrig smagt eller lugtet det. Men jeg ved at krig er et modbydeligt, ødelæggende, forfærdeligt og alligevel uundgåeligt element i vores tilværelse. I millioner af år, har mennesker levet side om side med hinanden. Vi har elsket, grinet af og hadet hinanden.  På trods af mange års erfaring, er vi alligevel ikke stoppet med at bekrige hinanden. Vi tænker hver gang efter en krig: aldrig mere. Men hvorfor begynder vi så igen? Når man tænker på de ødelæggelser og tab en krig bringer med sig, er det svært at forestille sig hvorfor den overhovedet begyndte. Hvordan den er startet. Hvem der startede.  Men vi kan ikke komme udenom det faktum, at der skal to til en krig. Der er de gode og de onde, siger man. Det sorte og det hvide. Dem der er for, og dem der er imod. Men hvad er godt og hvad er ondt når det kommer til krig? Har begge parter ikke grund til at tro, at de kæmper på den rigtige side? Hvorfor skulle den ene overbevisning være mere rigtig end den anden? Vi er lige så meget fjende for dem, som de er for os i en krig. Hvad er det præcist der gør at vi ikke kan lade den sten ligge på jorden, men i stedet samler den op og kaster den? Hvorfor kan vi ikke leve side om side i fred? Og nu mener jeg ikke kun atomsprængenede, altødelæggende verdenskrige, men også de små individuelle krige vi på en eller anden måde har fået en grund til at føre mod vores nabo, familie eller ven. Måske har jeg alligevel selv oplevet krig? Jeg tror ikke at nogle af os kan sige os fri for at vi på et tidspunkt i vores liv har været oppe at skændes eller diskuteret med nogle. Måske føler vi os svigtet, bedraget, såret eller jaloux? Konen sagde til sin mand at han skulle til at lette sin flade røv fra sofaen, og prøve at invitere hende i byen, eller hjælpe hende med noget husligt BARE EN GANG! Han reagerede hurtigt på hendes angribende adfærd, og svarede igen med en bidende bemærkning om hendes udseende, som han senere vil fortryde. Men hvorfor startede hun med at råbe ad ham på den måde? Han havde da ikke gjort noget, eller havde han? Hvis man spørger parret senere hvad der skete, ville de højst sandsynligt have to vidt forskellige opfattelser af hvad der skete. ”hun startede med at råbe, jeg måtte vel forsvare mig…” eller ”han kunne jo bare lade være med at”. Vi kaster med bomber, stikker med knive, smeder våben, men til hvilken nytte? Når en krig slutter, starter en ny. Igen og igen. Det stopper aldrig.

Krig påvirker os alle sammen. Hvis vi mister nogle vi holder af, eller hvis vi mister noget vi tror på, mister vi på samme tid noget af os selv. Noget af det der gør allermest ondt. Når vi begraver dem vi har tæt på, eller føler os uretfærdigt behandlet, giver det os en undskyldning for at svare igen. Tage hævn. Få dem til at betale for det. De skal jo ikke tro at de kan slippe uden konsekvenser for deres handlinger. Øje for øje, tand for tand. Vi bilder måske os selv ind, at vi kan dulme vores egne sorger og mangler, ved at ødelægge noget hos nogle andre. Vi bilder os selv ind, at vi bliver tilfredse, glade, ja måske endda lykkelige hvis de andre bare.. de andre, de andre. Men vi famler rundt i blinde. Vi kan ikke se noget for vores egen tørst efter retfærdighed. Problemet er, at det vi har taget fra andre, ender vi stadig selv med at stå uden. Det vi mistede til at starte med, for vi aldrig igen. Trods denne viden og erfaring vi har, både som folkefærd, og individuelt menneske, bliver vi alligevel ved. Jeg tror helt ærligt ikke, at den krig vi fører nu, er så meget forskellig for den krig vi første for 100 eller 1000 år siden. Måske har vi fået nogle stærkere våben, men selv samme følelser og tanker for os til at bruge dem.  Nogle tror at krig slutter. Måske, måske ikke. Men hvad er krig? Hvad, helt præcist, indebærer ordet, som vi så ofte har stiftet bekendtskab med? Hvad indebærer de små fire bogstaver, vi ikke kender, men som alligevel giver os kuldegysninger?

Er krig blot den rene ondskab, der igen ende vil tage? Blod, sorg og tab. Det kan vel ikke hænge sådan sammen, kan det? Hvis der ikke er noget til at opveje det onde, hvad er der så for en verden vi lever i? jeg tror på at i nogle tilfælde, at en krig starter med et godt motiv. Hvis vi tager kvinden jeg nævnte tideligere som eksempel, så var hendes mål måske at få ham til at lytte til hende. Hun savnede hans tilstedeværelse da han lå på sofaen. Hun savnede at han gjorde noget godt for hende, som han så tit gjorde da de lige havde mødt hinanden. Hun savnede kærlighed.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...