Pickup

En novelle som er inspireret af Jesper Wung-Sung, og handler om en teenagers tanker og handlinger i hverdagen. - Den er skrevet for lang tid siden.

1Likes
0Kommentarer
46Visninger

1. Pickup

Det er som om jeg ikke findes, og lader mig blive fløjet væk med musikken.

Til et sted hvor alle taler i den samme dur som mig.

Væk fra alt og alle.


Vækkeuret ringer, og jeg udstøder et mægtigt gab.

”Ikke fucking MANDAG” når jeg lige at råbe da min dør går op.

Musikken blæser ind i mit værelse, og jeg vågner ved et sæt. Jeg har hørt nummeret før. Jeg følger hurtigt efter lyden, og der står min mor så, og siger: ”Godmorgen”, med en træt tone. ”Godmorgen mor”, siger jeg så tilbage, men hører ikke mig selv. Alt hvad jeg hører, er Jimi Hendrix der spiller løs på sin guitar.

”Skolen kalder” hører jeg et sted, men kan ikke lokalisere hvor det kommer fra. Men jeg gider ikke. Jeg vil bare blive liggende i min seng, tage min pladespiller, og sætte et Jimi nummer på, for jeg magter ikke skolen mere! Jeg kan ikke tage det.

Min mor siger at det er ”stress”, men jeg har aldrig hørt ordet før.

Efter nogle klik på et tastatur, finder jeg ud af, at stress kan være en følge af travlhed. Det kan jeg egentligt også godt forstå. Jeg har haft meget kørende for det seneste. Eller, det ville JEG sige, men hvis du spørger min mor laver jeg ingenting.

Men hun forstår mig jo heller ikke. Hun tror bare at jeg går i skole, laver ingenting der, kommer hjem og derefter bare hører musik. Men bare fordi jeg sidder og drømmer mig væk, betyder det ikke at jeg ikke får noget ud af det.
Det er lige meget alligevel, de forstår mig ikke lige meget hvad jeg siger. De snakker i en anden dur end mig.

Den eneste der forstår mig, er Jimi. Han kan få de fedeste toner ud af den guitar, og det er ikke bare meningsløse toner, ligesom alle andres guitarer. Hans guitar brøler som en mægtig løve når den bliver spillet. Den er kraftig og fyldt med følelser.

 

Det er sådan en guitar man vil lytte til. I stedet for alle mine klassekammeraters skrålende guitarer.

Ingen guitar kan spille de samme toner som ham. Ingen kan efterligne.

 

Endelig vender jeg tilbage til virkeligheden, og ser mig lidt forvirret omkring.

Imens jeg sad i trance, gik min mor åbenbart på arbejde. Det giver mig chancen for at blive hjemme, og jeg kaster mig over den.

Træt som en rockstjerne efter en lang koncert, henter jeg pladespilleren og min nyeste Jimi plade.

Jeg tager begge dele med ind på værelset.

”BANG”, siger sengen da jeg smider mig ned.

Men jeg hører det ikke.

Jeg hører kun de smukke toner fra Jimi. Men hey, vent! Det her er ikke Jimi.

 

Med det samme jeg opfatter det, stopper pladespilleren.

Jeg kigger surt på pladen, og rejser mig derefter op for at hente en ny plade. Men da jeg kommer ind i stuen, finder jeg ingen plader. Alle mine plader er forsvundet, og som en zombie går jeg ind på mit værelse igen. Pladespilleren er der ikke.

Hele min krop falder sammen om sig selv, og jeg får en tom følelse i maven.

Det føles som om jeg falder ned i et dybt stort hul med ingen bund, og rundt om mig falder alle mine plader med mig. Jeg prøver virkelig, prøver som en sindssyg at gribe pladerne, men med det samme jeg rører dem, bliver de ét med det sorte hul.

Jeg vågner igen. Med den samme følelse i maven. Måske burde man tage i skole alligevel tænker jeg, og føler mig overrasket over mit nye jeg. Bøgerne i min taske er mange, og op på cyklen kommer jeg.

Jeg ved ikke hvad der sker med mig, men det er ikke rart. Jeg er ikke mig selv.

Jeg er det som de andre vil have. Men det er ikke mig, og jeg gider ikke at være ham!

En stræber, en klog, en interessant person. Det er jeg ikke. Jeg er mig selv, og ingen andre.

 

Skoleklokken ringer tidligt i dag, og jeg ser ikke frem til at få den hårdeste cykeltur i hele mit liv. Turen er op af bakke hele vejen, og bakken har ingen ende. Bare én konstant bakke.

 

Jeg falder om på vejen af udmattelse, og jeg når aldrig at komme hjem til der hvor jeg hører til. Da jeg lukker mine øjne hører jeg en fjern lyd, den kommer tættere og tættere på, og jeg føler mig vægtløs.


Skyerne er store og flotte. Himlen er kraftig og farverig. Musikken spiller.

 

Det er som om jeg ikke findes, og lader mig blive fløjet væk med musikken.

Til et sted, hvor alle taler i den samme dur som mig.

Væk fra alt og alle.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...