Got lost

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2016
  • Opdateret: 4 okt. 2016
  • Status: Igang
16-årige Ophelia Shaw's forelskelse på hendes bedste ven, Oliver, har hun besluttet skal stoppe i nat. Hun er på besøg med nogle andre venner i hans kæmpe sommerhus/slot. På den første nat lister hun gennem de mørke forvirrende gange, for at komme til hans værelse.

Men det går helt galt og Ophelia kommer til at tage en forkert drejning et eller andet sted på vejen. Hun ender i et helt andet soverværelse som tilhører sangeren Justin Bieber.

4 år efter kan Justin Bieber stadig ikke lade være med at tænke på den unge pige, der listede ind i hans seng under de underligste omstændigheder, da han besøgte hans familie sommerhus.

Hvad sker der når de mødes igen til Olivers bryllup?

Før du begynder at læse den, bør du vide at min historie er ret sexuel, men hvis du er gammel nok til at kunne håndtere det, så læs den!

154Likes
263Kommentarer
150990Visninger
AA

31. Epilog I

Der er gået to år. Justin har friet til Ophelia og hun er blevet gravid. 

Jeg er fucking utrolig våd. 

Og ikke våd som man bliver af at blive fanget i et regnskyld, eller af at være ude på græsplænen, når sprinklerne tænder, eller af at ens forlovede hvisker frække ting i ens øre ude i offentligheden, som får en til at vride sig i ens sæde af bar spænding. 

Bare nogle minutter mere, tænker jeg og vrider mig i mit våde sæde. 

Jeg føler selv at jeg har gjort et godt job med at ignorere de bølger af smerte der har kommet og gået det sidste stykke tid. 9 minutter i mellem. Jeg har fokuseret på min åh-så-lækre forlovede, som lige nu står oppe på scenen, som en af de nominerede til Top Artist 2018. 

"Og 2018 Top Artist går til... Justin Bieber," siger Rihanna, som er blevet sat til at præsentere vinderen af lige netop denne kategori, og klapper. Justin smiler stort og går frem på scenen til hende og mikrofonen. De krammer og hun rækker ham prisen med et stort smil. 

Justin stiller sig foran mikrofonen og hans blik løber gennem publikum, som består af flere kendte end man nogensinde kan forestille sig på et sted. Han stopper først med at beskue tilskuerne, når hans blik møder mit, og han smiler lettet. 

Ja, jeg er her stadig. 

"For nogle år siden var jeg lost. Jeg havde mistet mit formål - mit purpose - men jeg prøvede at kæmpe mig igennem det og jeg skrev albummet Purpose. Jeg troede det handlede om hvordan gud og mine fans havde fået mig tilbage, til den jeg gerne ville være. Det handler det til en hvis grad også om, men så mødte jeg en person, som fik mig til at indse, at det handlede om hende. Hun gav mig ikke purpose, hun blev mit purpose. Hun fik mig til at indse hvad jeg skulle gøre for at være den jeg gerne ville være. Hun fik mig til at indse at jeg burde sætte pris på de ting der virkelig betyder noget. Kærlighed, gud, venner, familie og mine fans, som altid har været der for mig. Jeg ville ikke være hvor jeg er i dag uden nogen af de ting. Uden hende. Og jeg er evigt taknemlig for mine fans, venner, familie og forlovede Ophelia." 

Justin tale får tårer til at samle sig i mine øjne, men de falder først for alvor, når endnu en bølge smerte flyder ind over mig og jeg kan ikke længere ignorere at jeg er ved at føde. Jeg griber fat om personen tættest på mig, som viser sig at være Kevin, og mine negle borer sig ind i hans overarm. At sige at jeg skriger ville være en overdrivelse, men jeg gør noget tæt på og jeg får hurtigt alt for meget opmærksomhed. 

Egentlig burde jeg først føde om en måned og derfor har jeg overbevist Justin om at der ikke var noget problem i at vi kunne tage til Billboard Music Awards. Det var der så. 

På scenen bliver Justins ansigt mindst fem toner blegere, når han indser hvad der er sket.

"Åh gud, Phee. Du skal føde!" udbryder Kevin og kigger på fostervandet der drypper fra min stol. Smerten er svær at ignorere og mit ansigt må være i en eller anden ubehagelig grimasse. 

Det føles som knive der stikker mig OVERALT. 

"Hvorfor fuck sidder du bare der, Phee?" spørger Kevin, mens han står over mig med et forfærdet udtryk. "Træk vejret. Justin! Hun skal føde! Er du blevet til en statue?" 

"Jeg trækker fucking vejret," vrisser jeg gennem sammenbidte tænder med øjnene lukkede, mens endnu en ve rammer mig. 

Det tager 3 minutter for Kevin og Victoria at få mig ud af den kæmpe sal og ind i limousinen, Justin havde lejet til os alle. 

"Hvor er Justin?" 

Jeg kan knap nok trække vejret og jeg kan ikke finde min forlovede. Min negle griber hårdt om sædet og jeg læner mig tilbage, for at finde en måde, hvor det ikke gør så ondt. 

"Lige her, Minou," siger Justins stemme og jeg kan høre en der sætter sig på sædet ved siden af mig. Med det samme kan jeg dufte Justin og jeg ligger mit hoved på hans skulder og griber fat i hans hånd. Det føles som om jeg er ved at brække alt maden i min mave op. Eller mig baby. Helst min baby, så den bare kan komme ud. 

Mine øjne rammer Justins og for et enkelt sekund, ser jeg frygt i hans øjne. "Det her er alt sammen DIN skyld." 

Den ene gang hvor jeg havde glemt at tage min pille, havde Justin overbevist mig om at vi godt kunne have sex en enkelt gang uden at jeg ville bliver gravid. Yeah right! Så her er vi 8 måneder senere og hvem er det der er i smerter? Ikke at der er noget at klage over. Der er ikke nogen jeg hellere vil have et barn med. Efter at have været sammen i 2 år er jeg stadig helt komplet forelsket i ham og overrasket over at han - som forguder jorden jeg går på, endda selvom at jeg kan være besværlig og stædig - er min. 

"Shh, træk vejret baby," hvisker Justin og fjerner en tot perfekt bølget hår ud af mit ansigt. Stylisten brugte så lang tid på mit udseende og nu bliver det ødelagt af en dum fødsel. "Jeg er lige her og jeg elsker dig og vores baby så højt." 

"Du kunne ikke holde pikken i bukserne," siger jeg og trækker vejret tungt. "Så nu er jeg-" 

Endnu en ve afrbyder mig og jeg skriger op, mens jeg holder på min mave og ødelægger Justins hånd. 

"Fuck," udbryder Justin. Jeg ved ikke om det er fra at se smerten i mine øjne, eller fordi jeg har fået hans hånd til at bløde. "Kør hurtigere, Kenny." 

Kevin beder mig om at trække vejret, mens han kigger bekymret på mig. Træk vejret, som om det er den nemmeste ting i verden. 

Intet i de 22 år jeg har levet kan sammenligne sig med smerten jeg føler lige nu. Det gør så skide ondt og jeg hader Justin for at være så lækker at jeg ikke kan modstå ham. Som om du ikke er glad for det her barn. Okay måske er jeg også helt vildt spændt på at kunne holde min lille baby i mine arme og tage den med hjem sammen med Justin. 

"Vi er der næsten, baby," hvisker Justin til mig og jeg får pludselig dårlig samvittighed for at dræbe hans hånd, så jeg giver slip på den og ligger den på hans bankende hjerte istedet. "Hvorfor sagde du ikke noget før? Mens jeg holdt talen? Du burde have-" 

"Du var fantastisk deroppe," hvisker jeg og sukker. "Hvis jeg ikke allerede skulle have dit barn, ville jeg have haft lyst til det. Jeg elsker dig." 

"Jeg elsker også dig," siger han og griner lidt, men pludselig er der ikke noget at grine over, for endnu en ve rammer mig og jeg skriger lige ind i hans øre. 

Der kommer til at være 2 epiloger, hvor dette er nummer 1. Så næste kapitel bliver det sidste. Hvad skal babyen hedde? 

Kommenter gode baby navne!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...