Got lost

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2016
  • Opdateret: 4 okt. 2016
  • Status: Igang
16-årige Ophelia Shaw's forelskelse på hendes bedste ven, Oliver, har hun besluttet skal stoppe i nat. Hun er på besøg med nogle andre venner i hans kæmpe sommerhus/slot. På den første nat lister hun gennem de mørke forvirrende gange, for at komme til hans værelse.

Men det går helt galt og Ophelia kommer til at tage en forkert drejning et eller andet sted på vejen. Hun ender i et helt andet soverværelse som tilhører sangeren Justin Bieber.

4 år efter kan Justin Bieber stadig ikke lade være med at tænke på den unge pige, der listede ind i hans seng under de underligste omstændigheder, da han besøgte hans familie sommerhus.

Hvad sker der når de mødes igen til Olivers bryllup?

Før du begynder at læse den, bør du vide at min historie er ret sexuel, men hvis du er gammel nok til at kunne håndtere det, så læs den!

154Likes
263Kommentarer
150563Visninger
AA

24. Der da hun var skredet

Justins synsvinkel: 

Hvad synes jeg skyen ligner? 

Måske en grædende baby, som endnu ikke ved at hans liv bliver meget svære. Yeah det skal jeg nok ikke sige til min 8 årige søster. Det kan vel også lidt ligne et hjerte - et knust hjerte med blod dryppende. Yep det siger jeg heller ikke til hende. 

Jeg skulle aldrig have drukket mit 4 glas Hennessy. Hvis jeg ikke havde, så ville jeg måske kunne få en lille smule mere styr på mine tanker. 

"Hvad ser du, Jus?" spørger Jazzy utålmodigt og peger på skyen vi analyserer igen. Hun rykker lidt rundt i sneen og kigger over på mig. "Det er den der." 

"Ingenting," siger jeg og stirrer på solen der stadig lyser skarp ned mod os, selvom den er halvt skjult bag en sky. Den skinner ondt ned mod os og er alt alt alt for lys og glad til den her dag. "Jeg ser ingenting, Jaz." 

"Du snakker underligt," siger hun og sætter sig op og krydser benene. Hendes fingre roder lidt i sneen og hun puffer til lidt, så det rammer min arm, som er dækket af en tyk, vandtæt dun-frakke. "Og jeg tror ikke helt du har forstået spillet." 

Mine øjne kigger op på hende, men hun er en anelse utydelig. Yep skulle ikke have drukket det fjerde glas. "Jeg taler underligt? Det er dig der lige har tabt to tænder," siger jeg sløret i håb om at hun vil blive distraheret og begynde at snakke om hvor mange tænder hun har tabt igen. 

Uskyldige børn, som hende, bør ikke være sammen med folk så påvirkede som mig, men det er umuligt at få hende væk, når hun først har besluttet sig for at være sammen med en. Men det er nu meget dejligt at være sammen med en, som ikke dømmer mig for det. 

I min øjenkrog ser jeg Kenny, min bodyguard, snakke i telefon. Han nikker kort til mig og går så tilbage til sin samtale. Jeg kan ikke engang drikke mig fuld uden en barnepige. 

"Ja," siger Jazmyn og griner. "Daddy taler nogengange sådan, men kun når han har været til pokeraften og drukket med sine venner. Har du drukket, Jus?"

Lad os se... Jeg var fuld før klokken 8 i morges. Det er flere timer siden jeg var ædru. Og hvorfor? På grund af en enkelt kvinde. 

Jeg er ikke en alkoholiker. Men jeg kan godt lide at drikke en gang i mellem, ikke fordi jeg kan lide mig selv når jeg bliver fuld. Jeg gør altid dumme ting, som ender med overskrifter om hvor vidt jeg er gået og opkald fra Scooter min maneger. Jeg kan godt drikke til sociale events, men når jeg er alene med en flaske, er det 50-50 om jeg bunder eller smider den væk, intet midt i mellem. 

Mit blik rammer Jazzy igen og jeg sværger i et kort øjeblik kunne hun lige så godt have været en engel. Solen rammer hendes ryg og derefter mine øjne, så det eneste jeg kan se er omkredsen af hende. Jeg sætter mig op ved siden af hende og ser ind i hendes store brune øjne. 

"Du ligner en lille prinsesse, det er du godt klar over, ikke?" 

Jazzy smiler stort til mig og fniser, som små piger nu end gør. Jeg rækker hende den slikkepind, som jeg af en eller anden mærkelig grund fandt i køkkenet og besluttede mig for at give til Jazzy, hvilket nu har betydet at jeg hænger på hende. "Hvor er din prinsesse?" 

Med det samme ved jeg at hun snakker om Ophelia. De mødte hinanden den dag Ophelia og jeg var på date og Jazmyn har snakket om hvor meget hun lignede en prinsesse siden da. Det er så ikke kun det der gør at jeg ved at hun snakker om Ophelia, for ligemeget hvilken pige Jazzy nævnte ville jeg have tænkt på Ophelia. Hvad er der galt med mig? 

"Jeg skræmte hende væk," siger jeg og tager en dyb indånding. Hvordan forklarer jeg det til Jazmyn uden at virke som en kæmpe tøs?

"Ved du godt, at du vil være en hjerteknuser, når du bliver stor? Jeg har medlidenhed med de fyrer, der vil smide sig for dine føder og gøre alt for dig, men kun få brødkrummer igen. Lov mig at du ikke vil være for ond ved dem, Jaz. De vil bare gerne forstå dig og lære dig at kende." 

Hun kigger på mig forvirret og ligger sit hoved på skrå, som en lille hund. 

"Og hvad vil piger have? At en mand behandler dem som lort og derefter undskylder og siger at de aldrig vil gøre det igen?" spørger jeg og smager på Jazzys slikkepind, når hun rækker den ud mod mig. "Du må aldrig lade en mand gøre det mod dig, lille. En mand burde tilbede jorden hans pige går på. Lov mig at du kommer til mig med det samme, hvis en mand så meget som får dig til at spilde en tåre." 

"Jussy?" spørger Jazmyn nervøst. "Hvorfor skræmte du hende væk? Jeg kunne godt lide hende. Nogengange gemmer drengene sig bag træer og prøver at hoppe ud og skræmme mig, men jeg bliver aldrig bange. Far siger at ejg er mere modig end alle drengene." 

"Det var ikke fordi jeg ville skræmme hende. Det var ikke med vilje. Jeg tænkte mig bare ikke om," siger jeg og masserer mine tindinger. Hvis jeg presser hårdt nok, vil smerten måske gå væk. "Jeg tænker mig aldrig om når det handler om hende. Nej. Jeg tænker mig aldrig om i det hele taget og sådan er det bare. Hjælp mig, Jazzy." 

"Hvordan?" 

"Fortæl mig hvor fantastisk en bror jeg er. Så har jeg i det mindste ikke lavet lort i det." 

Den lille djævel ruller bare øjne af mig. "Jeg troede du ville være sammen med hende og få små babyer, som jeg ville kunne passe. Jaxon er alt for gammel til at jeg skal passe på ham. Jeg vil gerne skulle passe på en baby. Hvorfor skulle du absolut hoppe ud fra et træ og skræmme hende?" 

Ja, hvorfor skulle jeg det? Hvorfor kunne jeg ikke bare have taget tingene stille og roligt? 

Det var præcis, som at gemme sig bag et træ og så hoppe frem og udbryde, "Surprise. Jeg er mere vild med dig end du er med mig," og så bare tro at hun ville være okay med det. Kvinder som Ophelia giver ikke deres liv op, for at være sammen med en sommerflirt. Det er alt hvad jeg er for hende - et par dage sexuel tension som byggede op til fantastisk sex. At være sammen med Ophelia var som... Ja var som en fucking drøm. 

Yeah det skal jeg nok ikke sige til min 8 årige søster, tænker jeg igen. Tænk at jeg stadig har styr over hvad jeg siger. Mine tanker derimod...

Før jeg kan nå at skifte emnet, spiller Jazzys yndlingssang "The Bare Necessities" fra Junglebogen, og jeg ved med det samme at det er min mobil. Jeg får hevet den op af min lomme med en del besvær og svarer den uden at kigge på skærmen først og se hvem der ringer. 

"Hey?"

Der kom det første kapitel fra Justins synsvinkel! Det næste vil også være i hans og derefter er der ikke mange kapitler tilbage. Hvad syntes I? Er det mærkeligt at høre det fra Justins vinkel? Og kan jeg overhovedet finde ud af at skrive, når det ikke er fra Ophelias synsvinkel? 

Like historien og glæd dig til de sidste 8 kapitler. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...