Got lost

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2016
  • Opdateret: 4 okt. 2016
  • Status: Igang
16-årige Ophelia Shaw's forelskelse på hendes bedste ven, Oliver, har hun besluttet skal stoppe i nat. Hun er på besøg med nogle andre venner i hans kæmpe sommerhus/slot. På den første nat lister hun gennem de mørke forvirrende gange, for at komme til hans værelse.

Men det går helt galt og Ophelia kommer til at tage en forkert drejning et eller andet sted på vejen. Hun ender i et helt andet soverværelse som tilhører sangeren Justin Bieber.

4 år efter kan Justin Bieber stadig ikke lade være med at tænke på den unge pige, der listede ind i hans seng under de underligste omstændigheder, da han besøgte hans familie sommerhus.

Hvad sker der når de mødes igen til Olivers bryllup?

Før du begynder at læse den, bør du vide at min historie er ret sexuel, men hvis du er gammel nok til at kunne håndtere det, så læs den!

154Likes
263Kommentarer
150551Visninger
AA

22. Den næste morgen hvor hun ikke kan tænke

Jeg ved ikke om I har opdaget det, men jeg udgiver kapitler hver anden dag... Meeeen der kommer et op alligevel i dag, selvom jeg også lagde op i går. Jeg skal til Musik i Lejet på torsdag og jeg kommer nok ikke til at kunne lægge noget op før Søndag... Så jeg lægger et kapitel op i dag og et torsdag morgen, og så håber jeg at jeg får tid til at lægge et op i løbet af festivalen. 

"Hvad fanden?" er det første Justin udbryder når han vågner. Det er der så heller ikke nogen tvivl omkring hvorfor, eftersom jeg har spændt ham fast til sengen med håndjern. Der er så lidt tvivl over hvorfor jeg har gjort det... 

Hans brune øjne fanger mine, mens han prøver håbløst at få sine arme fri fra håndjernene, som er låst fast til sengegærdet. Jeg er ikke bange for at han kommer til at skade sig selv, for hans hænder er ikke spændt for stramt fast og de sidder ikke i en akavet vinkel, men jeg er dog bange for at Justin er en kinky fyr, eftersom at han faktisk har håndjern i en skuffe ved siden af sin seng... Oppe i sit sommerhus. Hvor meget har han mon ikke derhjemme? 

"Har du nogen sinde fået at vide at du sover utrolig tungt?" 

Jeg sætter mig med benene over kors i fodenden af sengen og kigger på ham. Han ser godt nok utrolig sød ud når han er forvirret, som han er nu, men det er ikke det jeg tænker på lige nu. 

"Jeg kan ikke lige frem huske at det er blevet nævnt på denne måde," siger han, hans stemme fuld af sarkasme, og river igen i håndjernene. "Du skal låse de her op, lige nu, Ophelia." 

Fuck måden han siger mit navn. Han får det til at lyde helt exotisk og sexet. Ikke som noget min far mente var pænt da han var ung. Alt lyder bare bedre når det kommer ud af Justins perfekte læber, ikke at det er det jeg burde tænke på lige nu. 

"Er det her en leg?" spørger han og ligger sit hoved lidt på skrå. 

Hans underlæbe er skubbet lidt ud, som om han surmuler svagt, men pludselig suger han den ind i hans mund og bider svagt i den, for så at giver slip på den og slikke hen over den. Hvordan kan han se så fucking sexet ud? Jeg år lyst til at læne mig frem og bide i hans læbe og kysse ham. 

"Kan du godt lide at spænde mig fast?" spørger han efter lidt tid, når jeg ikke svarer på hans oprindelige spørgsmål. "Hvad hvis jeg låser dig fast til sengen. Prøv og overvej hvor godt du ville kunne lide det, Minou." 

Og det overvejer jeg. Virkelig meget. Bare tanken, om ham der låser mig fast til sengen og sender mig til fucking månen og tilbage i en række af mindblowing orgasmer, gør mig våd. Men jeg har brug for at få nogen ting på plads. Jeg har brug for at forstå. Og han har ting han skal forklare, hvilket jeg vil han ikke vil gøre under normale omstændigheder. 

"Well I guess, du kunne kalde det her et spil," siger jeg og kigger på ham med et skævt smil. Min hånd glider op af hans bare ben og han prøver at hive det væk fra mig, fordi det højst sandsynligt kilder, men han opdager hurtigt at det ikke er muligt. "Lad os kalde det sandhed og belønnelse." 

"Sandhed og belønnelse," gentager han og kigger lidt ned. Mit blik følger hurtigt hans og jeg ser, hvordan hans erektion presser mod hans boxers. 

"Jeps." Mere siger jeg ikke, før jeg kravler op af hans krop og sætter mig med et ben på hver side af ham. Han løfter sine hofter, så han presser lige mod mit underliv. Vi sukker begge stille af nydelse og mine øjne lukker kort. Jeg åbner dem igen og kigger på ham med et smil. "Vi starter nemt ud. Yndlings farve?" 

Hans brune øjne stirrer direkte ind i mine med et blik der siger at jeg er latterlig. "Yndlings farve?" 

"Som sagt. Nemt. Jeg vil bare lige sikre mig at du forstår legen." 

"Hvordan vil du sirke dig at jeg ikke lyver?" 

"Hvorfor ville du lyve om noget så simpelt?" 

"Fari nok," siger han og vipper igen sit hoved svagt til den ene side. "Jeg kan virkelig godt lide ragú alla bolognese." Jeg kigger lidt forvirret på ham, for maden lyder italiensk og er sikkert super lækkert, men jeg ved ikke særlig meget om mad. "Det er italiensk pasta med kødsovs. Det lyder ret simpelt, men det er virkelig en af mine yndlings retter." 

"Belønnelse." Jeg læner mig ned og fanger hans læber med mine. I mens bevæger jeg mit underliv mod hans og mærker lidt op og ned af hans mave og bryst. Jeg ved sgu ikke helt hvem det her er belønnelse for, men Justin stønner da ind i min mund. 

Jeg trækker mig væk og kysser ham på brystet en enkelt gang. "Fuck, Ophelia du dræber mig." 

"Sandhed. Hvornår så du mig for første gang? Og jeg ved at det ikke var den nat vi havde sex for første gang, så ikke prøv at lyv." Mine tanker går tilbage til billederne af Oliver og mig. Det fra skolearrangementet var taget flere uger før vi havde sex. Og det andet var taget nogle dage inden. 

Justin kigger på mig med mørke øjne. Først lidt overrasket, som om han ikke fatter at jeg spørger om det, men han fanger hurtigt sig selv igen og kigger på mig med et halvt smil. "På din skole. I havde noget musical." 

"Var du der?" spørger jeg og sukker af forvirring. Hvordan har jeg ikke opdaget ham? For det første er han lækker og for det andet er han kendt. Det var to ting jeg gik meget op i dengang. 

"Kort," siger Justin og ser ud som om han tænker tilbage. "Min mor ville have os til at tage derover, fordi vi ikke havde set Oliver længe og fordi hans forældre skulle arbejde, så der skulle bare være en anelse familie." Et lille smil former sig på hans læber. "Jeg følte mig så mærkelig og pervers. Jeg blev nød til at gemme mig bagerst, så ingen ville opdage mig og så stod jeg og blev hård af at se på en pige flere år yngre end mig. Du grinte, mens du præsenterede stykket i skulle spille, og du fik svagt røde kinder da du nævnte at du spillede hovedrollen. Tydeligvis var det noget der betød meget for dig og jeg beundrede din engagement. Efter det kunne jeg ikke få dig ud af mit hovede, og tro mig jeg prøvede. Jeg havde slet ikke forventet også at skulle prøve på at få dig ud af min seng, nu når jeg ville have dig så meget." 

Min hals snørrer sig sammen, mens jeg prøver at synke noget af forvirringen. Jeg skulle aldrig have startet dette spil. Hvad håbede jeg på at få ud af det? I hvert fald ikke det her. 

"Så den nat? Du lod som om du ikke kendte mig? Du fandt på en historie om at du troede jeg var en luder? Og så da Oliver introducerede os forleden? Du fortjener en oscar. Jeg forventede intet." Jeg snakker mere til mig selv en ham, bare for at få det hele til at give lit mening. 

Som om han vil række ud efter mig, hiver han igen i håndjernene. "Jeg vidste det var dig, fra det sekund du åbnede munden. På ingen måde kunne jeg glemme din fucking smukke stemme." Han kigger uroligt på mig og når jeg begynder at rejse mig hiver han igen i sine arme. "Stop det her, please. Jeg skal nok fortælle dig alt, bare lås mig op og lad mig forklare det ordentlig. Du må ikke være sur" 

"Jeg er ikke sur," siger jeg og sætter mig på ham igen. Uden rigtig at tænke over det bevæger jeg min hånd rundt på hans mave og følger stregerne i hans sixpack, som er utrolig markeret når han ligger sådan her. "Bare forvirret og overrasket." Jeg løfter mig lidt igen og rækker over på natbordet, hvor jeg har lagt billederne, plakaterne og bladet. "Hvad er det her?" 

Justin kinder blusser med det samme op til en sød rosa farve og jeg smider billederne på ham. "Du rødmer. Jeg havde aldrig forventet jeg skulle se det." 

"Stol på mig, det er også første gang." 

"Stol på dig? Yeah stol på fyren som lige har indrømmet at han har stalket mig!" 

Hans øjne bliver smallere og han griner tørt. "Stalket dig? Lad os nu ikke overdrive." 

"Hvordan forventer du at jeg ikke bliver forvirret over det her? Jeg troede du var normal. Jeg troede du var en player. At du var ligeglad med hvem jeg er. Men så finder jeg ud af det her og så synes du at jeg overreagerer." 

"Det virker ikke som om du nogensinde har googlet sig selv," siger han. Hans stemme lyder helt afslappet ved siden af min forvirrede lyse panik-stemme. "Du har ikke tænkt dig at låse mig op, før jeg har fortalt dig alt, vel?" 

Jeg ryster på hovedet. 

"Du forventer vel at jeg snart indrømmer at jeg har brugt de sidste 4 år på at onanere til billeder af dig. Jeg er ked af at skuffe dig, men det har jeg aldrig gjort. Du ved det tydeligvis ikke, men efter den nat ville jeg ikke glemme dig, jeg kunne ikke glemme dig. Jeg ville huske præcis hvordan dit ansigt så ud og hvordan din krop føltes mod min og da jeg så en plakat af dig i en butik, tænkte jeg fuck det og købte den." 

Mine tanker er så forvirrende og for at jeg bare skal have den mindste chance for at få styr på dem, løfter jeg mig fra ham og sætter mig ned i fodenden igen. Justin går tydeligvis også tilbage til hvordan det var før, for han prøver at hive i håndjernene igen. Jeg samler bladet op og åbner det på siderne med mig. "Det her er taget for nyligt?" 

"Jeg havde ikke forventet du ville komme til brylluppet. Er det ikke mærkeligt?" siger han og griner. Hans grin overrasker mig, for det er ikke det tørre grin har grinede tidligere da han fortalte om noget underligt. Nej det er et grin som lyder som om han helt ærligt synes det er sjovt. "Du har ingen ide om hvad du gør ved mig." 

"En sidste sandhed. Burde jeg være bange for dig?" 

Han kigger skræmt på mig og prøver igen at komme fri. Skal jeg tage det som et tegn om at jeg skal være bange?

"Fordi det er jeg." Han kigger trist på mig. "Ikke på grund af billederne. Altså jeg var lidt bange først, men nu er jeg bare smigret. Tænk at en som dig har interesse i..." Jeg ryster på mit hovede, for at mine tanker ikke skal gå derover lige nu. "Det er tingene du siger, der skræmmer mig. Du lyder så seriøs. Og jeg har tænkt mig at fjerne håndjernene nu, jeg har ikke lyst til at være med i den her leg længere." 

Hvad synes I? Er Justin sindsyg, for at have billeder af Ophelia liggende? 

Okay noget helt andet. Jeg har skrevet historien helt færdig og jeg synes virkelig den er blevet god. Der er i alt 32 kapitler, en del flere end jeg havde regnet med, da jeg startede den. 

10 kapitler tilbage! Husk at like. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...