Big Mistakes

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 mar. 2016
  • Opdateret: 30 okt. 2016
  • Status: Færdig
Little mistakes 2.
" Jeg tror faktisk, at Spencer havde den lykkeligste barndom af os alle. Nate er altid blevet presset af sine forældre til at klare sig godt i skolen. Det tog dem lang tid at vænne sig til tanken om, at han ville være musiker, og efter han er sprunget ud, snakker de nærmest ikke. Og jeg selv...” Jeg tav uden lyst til at fortsætte.

4Likes
103Kommentarer
985Visninger
AA

5. Two is a crowd - Spencer

 


Nate kom først i skole den dag, hvor vi fik årets store opgave for.

Vi skulle lave et album hver (Bands lavede dem selvfølgelig sammen). Indspillet, med cover og det hele. De bedste albums ville måske blive udgivet.

Det var en stor og spændende mulighed, jeg ville bare ønske, at jeg ikke skulle gøre det alene.

Inden vi gik i gang skulle vi skiftes til at optræde med en sang, som vi tænkte skulle være på vores album.

Ezra lænede sig forsigtigt hen over min skulder. “Er det i orden, at jeg laver det sammen med Kate?”

Nej! Jeg nikkede.

“Du bruger bare de sange vi har skrevet.” Han klappede mig på skulderen, men mine tanker var andre steder.

Nate var på vej op på scenen med sin guitar.

Jeg satte sig til rette og begyndte at spille.

Bringing it back - Bringing it back

To the time when we we're apart

Under attack - under attack

And it feels like a brand new start

Feels like a brand new start

Look at me now - Look at me now

There is no one else around

Two is a crowd - two is a crowd

And you all try to pull me down

You all try to pull me down

Call me - call me

And tell me you're on my side

And everything is alright

Tell them - I tell them

You're taking it way too far

Who do you think you are”

Var det virkelig sådan, han havde det? Efter at han havde gjort det forbi med mig? Efter han havde smidt mig ud af vores lejlighed?

Det prikkede i øjenkrogen. Et tydeligt tegn på at tårer snart ville strømme ned af mit ansigt. Jeg måtte væk, nu.

Uden at sige et ord til nogen rejste jeg mig op og løb ud af lokalet og ud på drengetoilettet, hvor jeg lod tårerne falde. Der gik ikke lang tid, så gik døren op bag mig.

Jeg vendte mig om i den tro, at det var Ezra, men det var det ikke. Det var Nate.

Jeg vendte mig om. Pludselig var jeg vred. “Gå din vej,” mumlede jeg.

Han fnøs forarget. “Jeg tænkte bare, at jeg ville tjekke, hvad der skete, siden du smuttede, mens jeg sang. Jeg troede at det var på grund af skyldfølelse, at du gik herud for at begynde at tude, men jeg tog åbenbart fejl. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke indså det noget før.”

Jeg kunne mærke, at han gik tættere på, men jeg nægtede at vende mig om.

Han fortsatte: “Du kan bare ikke tåle, at vi andre får lidt af dit rampelys.”

Mit hovede røg chokeret bagud og mine øjne mødte hans. Jeg kiggede ned igen. “Hvad mener du?”

“Vi har altid levet i din skygge. Mig, Ezra, Kate.” Hans stemme var giftig. “Du har altid ville være i fronten, og vi har altid ladet dig gøre det. Ikke fordi du havde fortjent det, men fordi at du havde brug for omsorg.”

Der gik han for langt. Jeg vendte mig om og smækkede ham en lussing.
“Bare fordi at du er født med en guldske i munden, betyder det ikke, at du kan sige, lige hvad du vil!” Hvæsede jeg, inden jeg gik min vej.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...