Big Mistakes

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 mar. 2016
  • Opdateret: 30 okt. 2016
  • Status: Færdig
Little mistakes 2.
" Jeg tror faktisk, at Spencer havde den lykkeligste barndom af os alle. Nate er altid blevet presset af sine forældre til at klare sig godt i skolen. Det tog dem lang tid at vænne sig til tanken om, at han ville være musiker, og efter han er sprunget ud, snakker de nærmest ikke. Og jeg selv...” Jeg tav uden lyst til at fortsætte.

4Likes
103Kommentarer
1065Visninger
AA

9. Love rears it's ugly head - Nate

 

 

Jeg åndede lettet op, da jeg endelig gik ned af gangen i skolen igen. Weekenden med min familie havde været forfærdelig, eftersom min bror Brendon var den eneste, der faktisk kunne holde ud at være i samme rum som mig i længere tid, fordi han selv var homoseksuel.

Jeg var kommet tidligt for at øve, men også for at undgå at møde nogen. Jeg havde ikke speciel meget lyst til at snakke. Der var ingen på den tid af morgenen...troede jeg.

Jeg hørte gråden, lige da jeg havde lukket døren ind til musiklokalet op. Jeg skyndte mig at vende ryggen til for at gå, men hun havde set mig.

“Du må ikke gå, Nate.” Hulkede hun.

Jeg vendte mig og kiggede over på hende; jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Alligevel slap ordene ud: “Hvad er der galt, Rosa?”

“Jeg hedder Annie!” Snerrede hun, men græd så videre; hun så dybt ulykkelig ud. Inden jeg vidste af det, sad jeg ved hendes side med armen om hende.
Hun hvilede sit hovede på sin skulder og kiggede op på mig. “Elskede...Elskede han dig?” Spurgte hun grådkvalt.

Jeg vidste godt, hvem hun snakkede om, men alligevel spurgte jeg, hvem hun mente.

“Spencer. Han elskede aldrig mig, så hvorfor lige dig?” Hun lød ikke bitter, bare fortvivlet.

“Han elsker mig ikke.” sagde jeg, selvom jeg vidste, at det var løgn.

Hun kiggede alvorligt på mig. “Jo… det har han i hvert fald gjort. Du er heldig; jeg er aldrig blevet elsket.” Og så kom der flere tårer, og jeg tænkte, at hun måske ikke var så slem alligevel.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige, så jeg fandt min guitar frem og begyndte at spille.

Look into your eyes

And then I realize that you're gone - you're gone now

 

Dive into your dreams

And find out what it means why you're gone - come on now

 

Hold on baby I know we will survive

Feel it every time you try to hide

Closer baby I know that we can get

But instead love rears its ugly head.”

 

Da jeg var færdig, var Rosa/Annie holdt op med at græde, men i stedet var mine kinder våde.

“Ved du godt, at jeg altid har misundt jer andre?” spurgte Rosa, jeg rystede på hovedet, og hun fortsatte. “Selvom I egentlig altid har været ude for fælleskabet i skolen, og selvom I nogle gange blev mobbet, har jeg aldrig været i tvivl om, at I vil klare jer bedst af os alle sammen, og det tror jeg, at de andre er enige i. I har bare altid været ude for rækkevidde; vi har ikke forstået jer. Jeg ved ikke engang, hvorfor jeg var sammen med Spencer, for vi har aldrig været på bølgelængde.”

Jeg tøvede, vidste ikke hvad jeg skulle svare, men det behøvede jeg vist heller ikke.

“Jeg har faktisk altid hadet dig allermest, men du er faktisk ikke så slem, Nate.”

Det var som et slag i ansigtet, men et slag fra en der mener det godt. “Det er du heller ikke Annie.”

“Kald mig Rosa,” mumlede hun, lige inden vores læber mødtes.


----------------------------

Kunne desværre kun finde live video :(

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...