The portals

Noah var en helt almindelig dreng, lige indtil den dag han ved et uheld åbnende en portal og blev suget ind i den, hvorefter han ikke kunne komme hjem igen. Fra den dag blev intet det samme igen.

4Likes
8Kommentarer
450Visninger
AA

2. Kapitel 2.

Da jeg vågnede op lå jeg på ryggen, men jeg satte mig op så hurtigt jeg kunne. Underligt nok sad jeg på gulvet i mit værelse, i stedet for at ligge i sengen. Var jeg faldet i søvn mens jeg så TV og faldet ned fra sengen? Så var det måske også en drøm det med at Thor og Jenna. Bare ved tanken om det kunne jeg allerede mærke hvordan mit blod kogte inden i mig. Hurtigt tog jeg mobilen, og fandt hurtigt det ukendte nummer. Billedet lå der stadig. Det måtte være en drøm, nej, snare et mareridt, et mareridt som jeg ville vågne fra, så snart det blev morgen. Men sikke et mareridt. 
Jeg skyndte mig at gå i seng, men denne gang lagde jeg mig ikke til at se TV inden jeg skulle sove, og klædte i stedet bare om, lagde mig i sengen, og heldigvis faldt jeg hurtigt i søvn. 
 
"Bib bib bib" 
Lyden af vækkeuret skar mig i ørerne, og træt klaskede jeg hånden ned på stopknappen. I det sekund hadede jeg virkelig mit vækkeur. Først lå jeg bare i sengen mens jeg prøvede at tage mig sammen, men kort efter skyndte jeg mig at tage mobilen op og tjekke den. Det havde ikke været et mareridt. Jeg nægtede at have billedet liggende på mobilen et sekund mere, så hurtigt trykkede jeg på 'slet SMS', og så var det det. Men vreden havde ikke forladt mig. Hvad havde Thor dog gjort ved Jenna eftersom hun havde kysset ham? Det spørgsmål tænkte jeg over mens jeg stod op, tog tøj på, og gik ind i stuen til resten af familien, men da jeg kom ind, var der andre ting, som undrede mig. 
Det første der skete var, at min lillesøster tog fat i mit hår, hvorefter hun hev til. Normalt ville min lillesøster aldrig kunne finde på sådan noget. I løbet af de syv år som hun havde levet i, kunne jeg tælle på en hånd, hvor mange gange hun havde gjort noget som hun kunne få ballade for. Hun var altid sød og pligtopfyldende, og bare tanken om at gøre noget i den stil som det hun lige havde gjort, havde jeg på fornemmelsen kunne give hende dårlig samvittighed. 
"Du var ikke hurtig nok kan jeg se." Grinede hun med et ondskabsfuldt smil. 
"Hvad har du gang i?" Halvråbte jeg af hende, alt i mens jeg mærkede hvordan vreden begyndte at koge op i hele kroppen. Hvad var der galt med det pigebarn her til morgen? 
Jeg nåede knap nok at tænke tanken ud, før min mor kom ud fra køkkenet. Hun kiggede på os, og gav os det skuffede blik. 
"Kan I ikke bare opføre jer som mennesker og lade være med at skændes? Og hvorfor er du ikke ude i køkkenet og tager ud af opvaskemaskinen Noah?" Sagde hun med en irriteret stemme. 
I et kort øjeblik blev jeg forvirret. Hvad mente hun dog med det? Jeg havde da ikke... 
"Kom så ud i køkkenet med dig!" Hun hævede stemmen, og jeg  skyndte mig ud i køkkenet for at gøre som hun sagde jeg skulle. Hvad var der galt med min familie denne her morgen? Min mor plejede da aldrig at være så hidsig? 
At tage ud af opvaskemaskinen tog ikke så lang tid som jeg troede, eller, det føltes ikke som om, at det tog så lang tid som jeg troede det ville. 
Da der var blevet dækket på bordet, og alle havde sat sig, kom min far sløset hen til bordet. Han så træt ud, og han havde stadig nattøj på. Sådan plejede min far slet ikke at være. Var jeg kommet ind i en anden verden eller hvad var der sket i går? Jeg fattede det virkelige ikke. Min far plejede at være formel og til tider lidt for streng. Nu sad han i nattøj ved bordet. 
Hele familien spiste morgenmad uden at sige et ord. Den pinlige tavshed var mærkelig, en tavshed som jeg slet ikke var vand til.Heldigvis skulle jeg da i skole, for alt var bedre end det her.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...