Friend.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 mar. 2016
  • Opdateret: 20 mar. 2016
  • Status: Igang

0Likes
1Kommentarer
48Visninger
AA

1. Det er okay

Hej Friends...

Har i tit sådan nogle dage, hvor alt og alle bare skal forsvinde langt væk fra jer? En gang havde jeg dem måske en, til to gange om måneden, det er normalt, det er næsten sundt! Nu er jeg begyndt at have dem mindst to gange om ugen, jeg bliver modbydelig at være i nærheden af, jeg kan ikke en gang være i nærheden af mig selv.
Det er efter min bedsteveninde, "Alma" flyttede til Paris med sin familie. Hendes storebror Alex, tog selvfølgelig også med. Jeg savner ham mest, han er min bedsteven.
Vi holder vores venskab sådan lidt hemmeligt for "Alma", selvom det kun er venskabeligt, er det ikke noget hun ville bryde sig om, så jeg ved hun ville tvinge mig til at vælge mellem dem. Selvom jeg til hver en tid ville vælge "Alex" så ville "Alma" blive sur. Og når "Alma" bliver sur, ja, så bryder helvede løs. For tre år siden, lige inden min mor døde, det var faktisk dagen efter hun havde fået konstateret livmoderhalskræft, da blev min far og jeg uvenner. Jeg blev sur fuldstændig rasende, jeg kunne nærmest se glæden i hans øjne da mor fortalte det, da mor fortalte hun skulle på hospitalet igen, det var så klamt, far nød mors sygdom, far nød at se mennesker lide. Far er psykisk syg. Vores skænderi er det eneste skænderi jeg nogensinde har haft med nogen, fordi min mor lærte mig at se glæden ved livet og aldrig tage livet, og de skønne mennesker man møder på sin vej, forgivet.
Jeg håber i vil følge med, måske endda føle jer inspireret til at dele jeres historier med mig, her på bloggen!
Tak for at lade mig dele min livshistorie her på min nye blog

* Writing girl *

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...