alle mine dæmoner er diskodronninger i flammer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2016
  • Opdateret: 25 jun. 2016
  • Status: Igang
et yderst mageligt forsøg på at kortlægge ting, der er mig og ikke rigtig mig alligevel

15Likes
10Kommentarer
1302Visninger
AA

1. marts

Det er marts. Jeg vil gerne hjem nu. Klokken er 01:33, og de mælkede gadelys tændte først 18:58 i dag. Jeg burde ringe til nogen og sige, jeg er begyndt at have det dårligt igen. Det føles ikke lige så ubehageligt som i 2014, om ikke andet har jeg det underligt betryggende. Jeg tror, mine følelser er et videospil i dårlig opløsning. En underlig udgave af Dance Monkey Dance. Jeg er min egen dommer og drikker brikjuice til audiovisuelt, usmageligt hip hop. Jeg hulker til beatet. Lock and pop. Jeg kender rutinen udenad. Kan bare lukke øjnene. Slappe af. Gurgle. Få min tunge til at klikke i ganen.

Det er marts, og der er rust inde i mine knogler. Jeg har vel siddet stille for længe. Tror jeg. På mine bankudtog kan jeg se, jeg har overført 100 kroner på mobilepay ad fire gange. Jeg kender ikke nummeret. Det virker også ligegyldigt. Måske er 400 et anderledes tal i marts, end det er i september. Jeg har også besluttet mig for, jeg er klar til at have sex, hvis nogen har lyst (tast 123). Det er vel også det eneste, jeg har besluttet mig for. Jeg ved, du vil have mig til at få det dårligt med det, men jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal gøre med mine knogler, nu hvor du ikke vil have dem. Det er begyndt at føles underligt indeni, efter jeg fandt ud af, at knogler egentlig ikke rører ved hinanden. Der er noget væske og brusk inde imellem. Jeg kan mærke, tanken gør mine lemmer urolige. De sitrer sådan. En hæslig ængstelighed, som kradser i huden. Sitren og sex. Jeg har tænkt meget over de to ting. Drukket billig hvidvin og røget et par smøger; tænkt på, de hænger sammen uden at vide hvordan. 

Det er marts. Raymond Carver ligger ved siden af min seng derhjemme, det ved jeg, han gør, og jeg er godt klar over, jeg er en kronisk løgner. Det er jeg blevet. Klar over det. Jeg tænker ikke så meget over det. Det virker nemt. Underligt underholdende at lyve om spidsfindige ting. Jeg synes, det er befriende at bestemme, hvordan virkeligheden skal se ud. Selvom det er i små detaljer.

Det er marts, og så er det alligevel næsten ikke marts længere. Jeg har været i solarie for første gang, og det fik mig ikke til at føle noget særligt. Det har været marts for længe. Det er det eneste, jeg kan tænke på. Marts. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...