Heart Beats | One Direction Fanfiction IPAUSETI

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 apr. 2016
  • Opdateret: 22 dec. 2016
  • Status: Igang
Hun var stille og uskyldig, og han var bare ham der troede han kunne score hvem som helst. En dramatisk og alligevel vidunderlig kærlighedshistorie vil finde sted. Men vejen til det vidunderlige er ikke som han troede eller for den sags skyld hans slæng. Og hende, hun troede aldrig at hun skulle stå med det ene ben i dramaet og det andet i det vidunderlige. Ingen troede, men alle håbede.

22Likes
23Kommentarer
3820Visninger
AA

9. Kapitel 9 ∞ I hate that i want you

Heart Beats

Skylar Jones

..............................................................................................................................

 "Feeling used
But I'm
Still missing you
And I can't
See the end of this
Just wanna feel your kiss
Against my lips
And now all this time
Is passing by
But I still can't seem to tell you why
It hurts me every time I see you
Realize how much I need you

I hate you, I love you,
I hate that I love you
Don't want to but I can't put nobody else above you
I hate you, I love you,
I hate that I want you

 

[...]

 

How is it you never notice
That you are slowly killing me!"

 

~ Gnash feat. Olivia O'Brien - I hate u, i love u

..............................................................................................................................

En halvanden uge var nu gået. Jeg var kommet på talefod med  Liam, igen. Vi havde ikke rigtig set hinanden siden vores snak i parken. Liam prøvede på noget, men jeg kunne ikke få mig selv til så meget som at kramme ham efter vores skænderi 2x. Ondt, i know, men vi har godt nok krammet en enkel gang eller to efterfølgende. Mig og Niall hang meget ud. Genial og mega sjov fyr. Jeg havde også fået snakket lidt mere med Louis og Harry. Harry virkede meget stille, men Louis derimod, ahahahahaah, skidesjov fyr. Maggie og Masson var ikke meget for mit gode kendskab til drengene, men de endte med modvilligt at acceptere det. Proud. 

 

Jeg gik og snakkede med Maggie, da Niall kom løbende imod os. Lol, han så simpelthen så sjov ud. "Skylar," "-Hva' så Horan?" Jeg smilede. Jeg lod hurtigt mærke til, at Maggie blev stille og mindre at se på for hvert sekund der gik. Hun så så mega nervøs ud. Aww. "Du bliver simpelthen nød til at komme............ Ey, smukke pige, hvad hedder du?" Tak for din seriøsitet Horan, suuk. Sødt egentligt at han snakkede til Maggie. Awww. "Maggie," Kom det som en let hvisken fra hende. Han nikkede anerkendende og trak mig pludselig med sig. Take it easy! "Niall, rolig. Hvad sker der?" fik jeg klemt ud imellem mine desperate forsøg på at få vejret. "Det er Liam, han er fucked," Åhh no. No. Endelig stoppede han op udenfor. "Tænk at han endelig er mødt op på skolen efter en uge," Fik jeg kun lige sagt, før jeg fik øje på ham. Gisp. Hvad havde han dog gang i? "Liam, kom ned derfra," Råbte jeg desperat. "Hvorfor? Jeg er jo ligegyldig," Råbte han tilbage fra skolens stejle tag. "Jeg har prøvet," Indvendte Niall lavmælt. Jeg sukkede opgivende. Suk. "Liam, du kommer herned nu," Råbte jeg igen. "Jeg er intet værd for dig," Hans ord ramte mig meget hårdere end de skulle ha' lov til at gøre. Gisp. "Liam, det er jo løgn," Råbte jeg og overraskede mig selv ved mine egne ord. Waow. Suuuk. Gisp. "Jeg spiller jo bare mit spil," "-Hold kæft og kom sikkert herned, NU," Råbte jeg tilbage. Han rystede på hovedet. "Liam, hvad var det du ville ha' sagt til mig, da jeg lagde på?" Spurgte jeg, da det gik op for mig hvad han måske prøvede at sige til mig den dag. Dumflad. En kæmpe dumflad med en ekstra dumflad til mig. Suuk. Hans ansigtsudtryk stivnede. "Kom herned og fortæl mig det. Jeg vil gerne hører det," Prøvede jeg ihærdigt. Han kiggede tænkende på mig, før han overraskende nok begyndte at gå ned fra taget.

 

"Ej, hvad fanden laver han dog?" Jamen tak fordi du ikke melder din ankomst, og derfor skrammer livet ud af mig Louis, thank u. Suuk. "Ingen anelse Bro," Skide godt svar Horan, smuukt. Lol. Suk. "Jeg håber bare ikke at han slår sig," "-Og hvis han gør, er Liam ikke typen der piver," Svarede Louis hurtigt og grinede. Hardcore. Betryggende Louis, meget betryggende. Gisp. Liam lå nede på jorden og rejste sig ikke. "Liam dit kæmpe fjols," Udbrød jeg og løb hen til ham. "Tak, tror jeg nok," Kom det som en hvisken fra ham. "Hvor gør det ondt?" "-Det gør ikke ondt," Svarede han alt for roligt. "Hvor langt faldt du fra?" "-Hmm, cirka en meter, i think," Stop med at være så freaking rolig forfilen. "Hvor gør det ondt?" Prøvede jeg igen. "Det gør ikke ond-" "-Stop med at lyve," Afbrød jeg ham og fik drejet hans front imod mig. Gisp. "Liam, du bløder fra hovedet af," Jeg tog mig forfærdet til munden. "Det går sgu nok," Drop den attitude. Urgh. "Hvor gør det mere ondt," Han sukkede opgivende. "Benet og ryggen, men det er overfladisk," Han smilede roligt. Hans ene hånd blødte også lidt. "Drenge, vi skal lige have ham til sundhedsplejersken," Liam kiggede surt på mig. "Glem det!" Kom det irriteret fra Liam. Jeg sukkede opgivende. "Her må jeg altså give Skylar ret, Liam," Hurra, tak for din støtte Louis, thank u Mate. "Det synes jeg altså også," Thank u Horan. Proud. FREAKING PROUD. So good damn proud. Pro-ud.

 

Mod Liam's vilje fik vi hjulpet ham afsted. Liam's krav var bare, at vi ventede til næste time startede, så ingen ville se ham. Sikke noget bras, men hans vilje fik han dog alligevel. Men her sad vi så, mig, Niall og Louis, imens Liam stædigt ville derind alene. "Er han altid så pisse stædig?" "-Nej da," Tak for ironien Louis, Thank you. Suuk. "Hvor er Harry egentlig?" Spurgte jeg interesseret. "Til lægen," Svarede Niall kort. "Hvorfor dog?" "-Lad os bare sige, at Harry kom til at provokere den forkerte," Jeg tyggede lidt på Louis's ord. "Ej hvor skrækkeligt. Er det slemt?" "-Naaah, tror det er forholdsvis overfladisk," Betryggende Niall, betryggende. "Altså bare nogen skræmmer og sådan," Indskød Louis og smilede. "Tænk at han sprang op på det farlige tag på grund af mig," Og der åd min dårlige samvittighed mig op. Forfærdeligt. Virkelig rædsomt. "Sådan må du ikke tænke på det," Prøvede Louis opmuntrende. "Svært," Svarede jeg kort og sukkede nedtrykt.

 

Som jeg sad der i mit mega triste mood, gik døren ind til sundhedsplejersken endelig op. Jeg gispede og tog mig forfærdet til ansigtet. "Det blev en forstuvelse i benet plus nogle overanstrengte scener, et blåt øje, en overflødig rift i panden, småskrammer og en øm ryg," Forklarede Liam roligt. Alt for roligt, urgh! Jeg mærkede vandet strømme ned af mine kinder. "Skylar," Han fik slæbt sig med klynk hen, kun for at omfavne mig. Vent, sagde Louis egentlig ikke, at Liam aldrig piv over smerter? Det var så løgn. Sådan ikke helt løgn alligevel faktisk, for et par klynk var ikke just at pive. Men Liam havde gjort det alligevel, og skubbet sine smerter til siden. Sødt, men jeg følte mig som det dårligste menneske på jorden. Ad, hvor væmmedes jeg ved mig selv. "Det er okay," "-Det bliver aldrig okay. Det hele er min skyld. Min skyld at du overhovede kravlede derop," Tårerne blev bare ved og ved. Louis og Niall sad bare og lod som om de intet hørte eller så. Men de opfangede det hele. Jeg vidste det bare. "Det er ikke din skyld. Jeg blev bare så ude af mig selv, at jeg tog et virkelig dumt valg, beklager," Han smilede roligt til mig. Det lagde ikke låg på min dårlige samvittighed, men derimod mine dårlige nerver. "Hov, jeg glemte helt at give dig de her krykker. Bare indtil du kan gå forholdsvis normalt uden de vilde smerter," Sundhedsplejersken smilede og gik så sin vej igen. Jeg tog mig igen til hovedet. Jeg havde det så dårligt. Dårligt over Liam's tilstand grundet mig. "Skylar, jeg er bare landet uheldigt. Det er ikke andet," Prøvede Liam, men det hjalp lige lidt på min ekstremt dårlige samvittighed.

 

 

Jeg sad hjemme hos Liam. Han var faldet i søvn på sofaen. Jeg sad bare og nussede ham i håret, imens jeg bare sad tænkende og stirrede ud i luften. Hvad havde jeg dog rodet mig ud i? Jeg gik fra at være hende der sad alene i mørket og betragtede, til et rod med Liam. Et rod der både endte i drama og det vidunderlige. Arrgh, mit liv var blevet et stort rod. Hvordan var det lige, at han ikke opdagede, at han langsomt drabte mig? Jeg hadede at jeg havde det på den  her måde, men jeg savnede virkelig Liam. Mere end hvad jeg burde gøre. Jeg savnede bare en lille smule hans læber mod mine. Det var forkert af mig at føle sådan her, men for sent var det nu at ændre retning. Retningen væk fra Liam. Retningen væk fra rodet og alt kaoset.

 

"Jeg hader dig.... Jeg elsker dig...... Jeg hader at jeg vil have dig," Mumlede jeg for mig selv. "Jeg vil også gerne have dig," Chok Liam! Oh my jesus gard, jeg døde af skræk der. "Det var ikke det jeg mente," Jeg prøvede virkelig at redde den. Tis og jeg ved ikke hvad, og dø i et sort hul. Akavet much. Upsidase. "Men det var det du sagde," Han smilede drillende. "Du er en dum unge," "-Det har jeg ikke påstået at jeg ikke er," Tak for din ærlighed Liam, thank U, lol. "Ih hvor er du sød, eller lignende, naaah joke," Liam's ansigtsudtryk ændrede sig med det samme til at blive mega fornærmet. Ahahahahhahahahahahhahahaah. "Du ser så sød ud, når du er fornærmet," Jeg grinede. "Nå så det synes du. Jeg bliver aldrig fornærmet," Tro på det Liam, bliv i troen. Lol. "Jaja, og grønne grise findes," Jeg grinede endnu mere. "Jeg bliver altså aldrig fornærmet. Det gør min slags ikke," "-Jaja, bliv i troen," Jeg rystede bare grinende på hovedet af ham. Dumme unge altså. "Hvad var det egentlig du prøvede at sige til mig, da jeg lagde på?" Jeg kom pludselig i tanke om, at Liam endnu ikke havde besvaret mit spørgsmål. "Det er ligemeget," Ligemeget? Jeg skulle seriøst gi' den knægt lige meget! Var han mon flov over, at han rent faktisk havde forsøgt at sige noget pænt/rørende/whatever til mig? Urgh!

 

 

Hej og velkommen tilbage :9

 

Til kort info: Kapitlet er skrevet færdigt ca. 00:15, så det er ikke rettet osv. Men færdigt blev det jo!!! <33

#SpurgtInfo  Ahhahahahahhaahahhahaah :P 

 

Sorry for en skadet Liam, men hurra for følsomhed & agtig kæærligheeed :))<3

 

Flemsekrammer: Narry-Larry <3   

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...