Heart Beats | One Direction Fanfiction IPAUSETI

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 apr. 2016
  • Opdateret: 22 dec. 2016
  • Status: Igang
Hun var stille og uskyldig, og han var bare ham der troede han kunne score hvem som helst. En dramatisk og alligevel vidunderlig kærlighedshistorie vil finde sted. Men vejen til det vidunderlige er ikke som han troede eller for den sags skyld hans slæng. Og hende, hun troede aldrig at hun skulle stå med det ene ben i dramaet og det andet i det vidunderlige. Ingen troede, men alle håbede.

22Likes
23Kommentarer
3875Visninger
AA

7. Kapitel 7 ∞ It's over

Heart Beats

Skylar Jones

..............................................................................................................................

"Too Late....."

..............................................................................................................................

"Hvad mener du?" Gisp, Jeg kunne næsten ikke få vejret. "Søde, ellers havde vi jo ikke vendt os om," Jeg pustede lettet ud. Hvad var det dog jeg tænkte om folk? Puha. "Bare kald hvis der er noget. Folk begynder nemlig at gå hjem nu," "-Jaja boys, godnat," Mumlede jeg træt. Mit hoved kørte på højtryk lige så snart lyset blev slukket og døren lukket i. Det var som om, at aftenens hændelser så småt og i sneglefart gik op for mig. Jeg havde drukket alkohol, kysset med Liam igen og blev gode venner med Niall. 2 af de ting ville jeg med stor garanti fortryde i morgen, men i det øjeblik, havde jeg alt for travlt med at falde i en dyb søvn...

 

 

Jeg vågnede ved, at en hånd lå ovenpå min. Hvad filen havde jeg lavet i går? Jeg kunne kun huske starten af festen og et eller andet med Niall og venskab, something. Mit hoved dunkede. Av. Jeg kiggede forvirret rundt og fandt overraskende Liam ved min side. Jeg sprang ud af sengen og ramte gulvet med et brag. Jeg ømmede mig gevaldigt. Jeg fik med en masse klynk kæmpet mig op og ned i mine shorts. Av for en i av. "Skylar?" Åh, bare ikke dig. "Jaer?" Waow hvor jeg lød begejstret, not. Jeg fik slæbte mig op fra gulvet og helt op og stå. "Hvorfor ligger jeg ved siden af dig eller omvendt?" Jeg kiggede afventende på ham. "Du var så pløre stiv og jeg vidste ikke hvor du boede, så derfor har du sovet i min seng," Forklarede Liam roligt, alt for roligt hvis du spørger mig. "Hvorfor sov du så ikke på sofaen?" Spurgte jeg bebrejdende. Han sukkede frustreret. "Fordi der sover Niall," Forklarede han. Hmm, sikkert.

 

"Vent lige lidt.... Har du? Har vi? Fuck," Fløj det ud af mig i sådan en fart, at mit dunkende hoved blev mere ømt. Av. Han grinede kort. "Vi 2 har ikke lavet noget, og jeg har slet ikke rørt dig. Rolig nu," Jeg skal nok selv bestemme hvornår jeg skal tage det roligt! Vejrtrækningsproblemer lige der. Puha. Glem aldrig pausen i en sætning. "Tage det roligt? Jeg fik lavet så meget lort i går...." Råbte jeg og slog frustreret ud med armene. Mit hoved dunkede og snurrede simpelthen så forfærdeligt og ulideligt meget. Suuk. "Det var dine egne valg-" "-Forfærdelig forkerte valg! Jeg vidste bare, at jeg aldrig skulle ha' været dukket op," Afbrød jeg irriteret. Hans ansigtsudtryk ændrede sig fra roligt og smilende til sorget og irriteret. "Jamen tak for det Skylar," "-Skulle det være en anden gang Liam," Råbte jeg flabet. Urgh Mate, du irritere mig grænseløst! Urgh. "Jeg fortryder det lortekys! Jeg fortryder jeg dukkede op, jeg fortryder at jeg lod mig rive med dig og dit univers! Jeg fortryder dig," Råbte jeg og mærkede tårerne samle sig i mine øjne.

 

Døren blev revet op og ind kom en nyvågen og uforstående Niall. "Hvad fanden foregår der her?" Stakkels forvirrede Niall. "Bare hold din kæft og skrid Nia-" "-Sådan skal du ikke tale til Niall," Afbrød jeg surt Liam. Haah. Urgh. Forbavset kiggede de begge 2 på mig. "Du er en fejlplaceret plet i mit univers Liam," Råbte jeg og samlede mine ting sammen. "Og du er bare....." Hvorfor filen stoppede han bare op. Jeg vendte mig med fronten imod ham, og ventede kun på hans sårene ord. "Kom nu... sig det bare. Hvad er jeg Liam?" Jeg hånede ham. Stakkels dreng, ej, okay måske en lille bitte smule. Ups. "Jeg har ikke mere at sige," Kom det overraskende fra Liam. Hold da op. Mit hoved dunkede nærmest på bristepunktet, eller sådan føltes det ihvertfald. "Så min hjælp er dig ligegyldig?" Jeg tyggede kort på hans ord. "Det vil jeg ikke sige," Giv ham håb Skylar, giv ham håb. "Hvad med os?" Jeg rystede på hovedet af ham. "Der er ikke noget os. Det er forsent. Det er forbi," Også gik jeg ellers målrettet mod hoveddøren, som tog mig lidt tid at finde. Jeg kom i skoene og så var jeg ellers ude af døren.

 

Jeg satte mig lidt fra huset med hoved mellem hænderne. Hvad havde jeg dog gjort? Kysset med Liam igen, dumt. Drukket, dumt. Drukket mig pløre stiv, mega dumt. Gisp, mit liv er træls. Som jeg sad der, blev en stor hånd lagt på min skulder. Jeg kiggede op med tårer i øjnene. At han var fulgt efter mig, var et stort mysterium for mig. Hvorfor? Hvorfor var han fulgt efter mig? 

 

 

Et kort kapitel -så nu har i fået et kort & et langt kapitel i dag!!! :9 <3

 

Men, nu er Skylar tilbage som Skylar virkelig er :)))

 

Knus & Flemsekrammer: Narry-Larry <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...