Heart Beats | One Direction Fanfiction IPAUSETI

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 apr. 2016
  • Opdateret: 22 dec. 2016
  • Status: Igang
Hun var stille og uskyldig, og han var bare ham der troede han kunne score hvem som helst. En dramatisk og alligevel vidunderlig kærlighedshistorie vil finde sted. Men vejen til det vidunderlige er ikke som han troede eller for den sags skyld hans slæng. Og hende, hun troede aldrig at hun skulle stå med det ene ben i dramaet og det andet i det vidunderlige. Ingen troede, men alle håbede.

22Likes
23Kommentarer
3820Visninger
AA

5. Kapitel 5 ∞ Take me with you

Heart Beats

Skylar Jones

.......................................................................................................................................................................................

 "Why do you love me?
There must be something in the water
Cause baby I'm in deeper than I knew
How do you keep me coming back for more
After all we've been through
I can't decide if I should run and hide!"

 

~ Adele - Why do you love me
.......................................................................................................................................................................................

"Nu har jeg fået nok Skylar," Han lød så vred. "Nå," Svarede jeg koldt, og prøvede at samle min knuste facade sammen. "Jeg vil ikke finde mig i, at du gør mig til grin foran hele skolen," "-Og jeg vil ikke finde mig i at fremstå som din egen lille personlige slut. Føj Liam," Fløj det irriteret ud af mig. Han kiggede forbavset på mig. "Jeg har ikke fremstillet dig som en.... -vent sagde du lige en slut?" Forvirrede dumme dreng. "Gu fanden gjorde jeg da det! Folk snakker om det freaking lortekys. Jeg fortalte dig ærligt, at det skulle slutte der, og nu ved hele skolen det. Også fremstår jeg ikke som en slut? Skam dig," Fløj det vredt ud af mig. Jeg var så humørsvingende og sorgbar. Sorry. "Jeg fortalte bare drengene om det, og fortalte dem om, at du ikke gad at se mig mere," Forklarede han og smilede. Hans øjne lyste af flovhed. Lol.

 

Vent, Ah hvad gjorde han? WHAAAAAAT? Don't lie to me boy! "Sikkert. Og lige om lidt kommer det helt store hornorkester med et kæmpe kor til der skråler, at jeg er skolens største slut, imens balloner flyver ned fra loftet i massevis og blandede farver med teksten 'Liam's slut' på?! Hvor dum tror du lige at jeg er?" Halvdelen af det der bare fløj arrigt ud af mig, gav ikke nogen form for en logisk mening. Ligegyldigt. Han kunne kalde mig sprogspasser. I don't freaking care boy! "Ej, okay Skylar. Overdriv lige. Jeg har ikke startet det fucking lorterygte på hele skolen," Forsvarede han sig. Bare glem det dreng. You are the loser here. "Hvem skulle måske så ha' gjort det? Julemanden? Tandfeen? Din mor? Dit lille lorteslæng? Din......." Jeg blev afbrudt, da hans læber smækkede sig imod mine. Hvad fanden troede han lige, at han lavede? Mærkelige dreng. Jeg trak mig lidt efter, og kiggede ham forbavset direkte ind i øjnene. "Hov," Mumlede han og smilede stort. "Sådan kan man da også bare lukke munden på folk," jeg kiggede bare på ham. Han forvirrerede og vendte hele mit univers helt på hovedet. Han ændrede mig langsomt. Han var den første, som ikke bare havde ladet mig sidde alene i mørket, men tværtimod gav mig en hånd, og prøvede at hjælpe mig op af ensomhedens dybe hul. Dybt, sort og ensomt. 

 

 

En halvanden uge var gået. Jeg havde snakket okay meget med Liam efter sidst. Maggie og Mason havde jeg tilbragt afsindigt meget kostbar tid med. Hygge. Hyggeligt. Afsindigt hyggeligt. Rart. Nå, men her stod jeg så -foran selveste Liam Payne's hoveddør som aftalt. Jeg vidste egentlig overhovedet ikke, hvorfor jeg havde sagt ja til at komme. Måske var det bare min høflighed. Min barmhjertighed. Klokken var 20:13. Jeg havde på fornemmelsen, at jeg var inviteret til en eller anden 3.g'er fest. Suk. Jeg tog mig sammen og fik ringet på. Tankerne fløj rundt i hovedet på mig. Skulle jeg stikke af nu, imens jeg rent faktisk havde muligheden for det? Mags og Massie havde advaret mig konstant nærmest i et par dage om at troppe op hos Liam. Suuk. suk. Måske var det her en dum ide? Eller blev jeg manipuleret af Mags og Massie? Argh, gard damn! Forvirret. Suk.

 

Før jeg nåede at rykke mig den mindste millimeter, blev døren åbnet...... af.... suk...... Niall..... suk. "Jamen hej tumpe," "-Også glad for at se dig, nar," Mumlede jeg tilbage. Mig og Niall var ikke lige de bedste slyngvenner.... ja, øhm...... det viste sig, at det var Niall der havde startet det dumme rygte, så nu havde knægten set sig mega sur på mig -sådan gevaldigt mega meget. Suk. Deprimerende. Meget deprimerende. Åndsvagt. Suk. "Hva', har du tænkt dig at flytte dig, eller skal jeg bare stå herude og fryse mig selv ihjel?" Jeg mistede min tålmodighed, trods jeg var et utroligt, og jeg mener virkelig utroligt tålmodigt menneske. Niall vidste bare lige hvordan han skulle trykke på de rigtige knapper, og sætte mit pis i kog. Nærmere jordskælvsagtigt. Han grinede bare, og smilede flabet til mig. Spasserunge, seriøst. "Næ, egentlig ikke. Kan din store røv ikke komme forbi mig her i døråbningen?" Svarede han flabet og grinede hånligt. URGH! Argh! Suk. Jeg kunne simpelthen ha' skudt ham direkte i hans alt for pæne ansigt med den nærmeste AK-47 -overdrivelse fremmer forståelse, eller noget.... hmm, ja. "Bare flyt dig," Vrissede jeg irriteret. "Er man sur nu? Dejligt," Hans flabede smil kunne jeg ha' flået af hans pæne fjæs. URGH, forfilen. Ja, formilen. Suk.

 

 

"Så flytter du dig fandeme, jeg kvæl-" "-Hov hov, hvad foregår der lige her?" Thank U gard! Tak for at bringe Liam ud til moi. "Niall er bare en nar. Alt er som det plejer," Skyndte jeg mig at sige, før Niall kunne nå at få sagt en eneste lyd. Jeg smilede flabet til ham. Lær det knægt. Don't fuck with Jones. "Niall, behandl hende dog bare en lille smule pænt," "-Ja, så du kan score hende, og... ja hvad skal vi kalde det? Dyrke lagengymnastik," Afbrød Niall. Liam's ansigtudtryk ændrede sig på 2 sekunder. Han så så frygtelig sur ud. "Hold nu bare din kæft knægt," Råbte Liam surt af Niall og skubbede Niall indenfor. Jeg bakkede et par skridt, og rystede på hovedet af ham. "Skylar, det er ikke som det ser ud. Niall siger bare nogen dumme ting," Prøvede Liam ihærdigt. Jeg begyndte at ryste af skræk. "Som om Liam," Jeg skælvede. Jeg bakkede mere og mere for hvert et skridt Liam tog hen imod mig. "Skylar, lad vær med at skubbe mig væk," Hans ord ramte mig så hårdt. Jeg mærkede en enkelt tårer eller 2 samle sig i mine øjenkroge. "Skubbe dig væk? Det er mig der er blevet skubbet væk af samfundet. Der er mig der blev lænket af ensomheden. Det er freaking mig, der sidder alene i mørket og betragter alle jer andre og jeres pisse perfekte liv," Råbte jeg af ham. Jeg tog mig frustreret til hovedet. Flere tårer kom strømmende. "Skylar, det vidste jeg jo slet ikke om dig, jeg er meget ked-" "-Nej, og det burde du heller ikke Liam. Du ved for meget," Afbrød jeg ham frustreret. "Skylar, kom her," Han smilede så  medliden. Men i mit hoved kørte det Niall havde sagt stadigvæk rundt. Havde Niall mon ret, eller prøvede han bare endnu en gang at skabe splid? Argh! Jeg håbede inderst inde, at Niall løj, for noget indeni mig fortalte mig, at Liam var god nok. Måske mere, men........ ligemeget.

 

Uden at tænke over det, var jeg gået direkte hen til Liam. Han smilede stort og lagde sine arme rundt om mig. "Du behøver ikke gemme dig i mørket alene. Tag mig med," Hviskede han i mit ører og smilede. Havde drenget røget et eller andet, eller havde han lige hvisket til mig, at jeg skulle trække ham med ind i mit latterligt kedelige og nedtursagtige liv? Holly Molly! Han overraskede mig hele tiden. Meget faktisk. Ekstremt meget. "Hvorfor finder du mig interessant Liam?" Jeg kiggede spørgende på ham med mit hoved let på skrå. Det spørgsmål havde pint mig meget. Sådan rigtig meget. Overdrevet meget. Suk. Han kiggede mig tænkende ind i øjnene. "Fordi du overskygger alle de andre. Du er så speciel og mystisk. Jeg kan godt lide dit selskab," Svarede han smilende. Mine kinder blev let røde. Akavet. "Men vil du med ind til festen nu?" Spurgte han og grinede. Jeg nikkede, og lod ham tage min hånd. Vi gik hånd i hånd -intet fingerfletteri.  Bare hånd i hånd, hvilket var ubeskriveligt rart. Da vi nåede op til døren, gjorde Liam noget meget uventet. Meget faktisk. Han skubbede mig blidt op af muren, og smedede sine læber sammen med mine. Jeg tillod mit hjerte at nyde øjeblikket, men min hjerne sagde heletiden til mig, at det her var en gruelig stor fejl. Men hjertet vandt, så der stod jeg og kyssede med Liam. Hovsa. Ups. Upsidase. Suuk. Suk. Jeg kom til at bide ham okay mega hårdt i læben, da en eller anden dum nar sprang ud af hoveddøren. "Nå, der er du Liam. Jeg har savnet dig," Lød det sukkersødt fra en eller anden klam tøs. Ad. Vent, havde han gang i 2 piger på en gang? Jeg væmmes. Ad Liam, bare ad.

 

 

Jeg beklager ventetiden!

But, HEEEEEEJ :)) MED :)) JEEEEER! :)) <3

 

SOMSAGT, der kan opstå lang ventetid på kapitlerne grundet eksamer & eksamensforberedelser :9

​StAy FaB, sTaY aWeSoMe, SaLuT :9<3

 

BIIIIIIIG Flemsekrammer: Narry-Larry <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...