Heart Beats | One Direction Fanfiction IPAUSETI

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 apr. 2016
  • Opdateret: 22 dec. 2016
  • Status: Igang
Hun var stille og uskyldig, og han var bare ham der troede han kunne score hvem som helst. En dramatisk og alligevel vidunderlig kærlighedshistorie vil finde sted. Men vejen til det vidunderlige er ikke som han troede eller for den sags skyld hans slæng. Og hende, hun troede aldrig at hun skulle stå med det ene ben i dramaet og det andet i det vidunderlige. Ingen troede, men alle håbede.

22Likes
23Kommentarer
3815Visninger
AA

3. Kapitel 3 ∞ You are so foolish

Heart Beats

Skylar Jones

..............................................................................................................................

 "I wanna hide the truth
I wanna shelter you
But with the beast inside
There’s nowhere we can hide

[...]

 When you feel my heat
Look into my eyes
It’s where my demons hide
It’s where my demons hide
Don’t get too close
It’s dark inside!"

~ Imagine Dragons - Demons

..............................................................................................................................

Jeg stod som frosset. "Det er en ligegyldighed," Svarede jeg kort. Jeg var ikke det her værd for Liam. "Du er så mystisk," Kom det roligt fra Harry, hr. krøltop. "Jeg...." Jeg brød sammen. Af hele mit sarte og følsomme hjerte kunne jeg ikke mere. Jeg græd. Men de saltede tårer løb ikke så løbsk, som de burde. Jeg var så lydløs, at man ville kunne hører, hvis en knappenål blev smidt på skolens kolde gulv. "Skylar, jeg-" "-Lad mig være. I ved for meget. Lad mig for guds skyld være," Afbrød jeg Liam. Noget boblede inde i Liam. "Så holder du fandeme op!" Udbrød Liam i vrede. Han havde overtrådt min 'sikkerhedsgrænse'. Jeg så bange på ham, greb alle mine ting, og forlod skolen i en flyvende fart.

 

 

Jeg havde ikke sat mine ben på skolen i 3 dage efter den episode med Liam. "Skylar," Hvinnede Maggie og omfavnede mig. "Du har været savnet," "-I lige måde Mason," Svarede jeg smilende. "Liam spørger efter dig....." Mumlede Mason og kløede sig akavet i nakken. "Det har ikke min interesse," "-Fair nok sweetheart," Sagde Maggie og smilede medliden. Vi gik der og snakkede, da en velkendt og meget uønsket stemme lød bag mig. Jeg frøs fast, og fik kuldegysning over hele min krop. Jeg sank en klump. Jeg vidste jo godt, at han ville tage fat i mig lige så snart han kunne. Men jeg undgik ham. Jeg valgte bare at gå videre sammen med Massie og Mags, og lod istedet Liam stå der og glo moppende og forbavset på mig. Måske var jeg lidt for tarvelig imod Liam, men det han gjorde.... Jeg kan ikke tilgive ham!

 

 

Jeg var havnet i en uønsket situation igen. Jeg stod alene i lokale 13 med selveste Liam. Suk. "Skylar....." Prøvede Liam, men jeg rystede bare på hovedet af ham. "Hvorfor er du sådan her?" Jeg mærkede en stor klump sætte sig i min hals, og en lille raseri boble nede fra min mave af. "Du er så tåbelig," Fløj det ud af mig. hovsa. "Jeg ved ikke engang hvad jeg har gjort dig Skylar," Jeg sukkede. "Du skræmte mig," Jeg kiggede nervøst væk. Skridt nærmede sig mig, og 2 fingre lagde sig under min hage. Jeg kiggede en anelse bange op på ham. "Hv-Hva-Hvad la-laver du?" Stammede jeg. Han smilede roligt til mig. Hans flotte brune øjne låste mig fast, og jeg følte mig uhyggeligt nok tryg. Hans hoved nærmede sig mit. Jeg vidste jo godt hvad han ville, men så klaphatagtig jeg var, blev jeg frosset fast af øjeblikket. "Bare sig til hvis jeg skal stoppe," Hviskede han centimeter fra mine læber. Jeg sank en klump. Hvorfor kunne jeg ikke få mig selv til at stoppe det? Til at stoppe Liam? Hans læber lå ovenpå mine, men det han skulle til at kysse mig, skubbede jeg ham væk. Han sukkede opgivende, og jeg kiggede undskyldende på ham. "Undskyld, jeg........ Jeg skulle ikke ha' gjort det, undskyld," Undskyldede Liam halvflov. "Det er okay," mumlede jeg. Tænk at vi faktisk næsten havde kysset, og jeg kendte ham enda ikke engang. Men samtidigt var det ubeskriveligt. Jeg var helt rundforvirret. Vi stod stadigvæk meget tæt. Jeg fik en boblende og ukendt følelse indeni. Hvad var det dog der skete? Skete med mig? Liam kiggede forundret på mig. "Du vil jo gerne!" Et smørret smil plantede sig på hans læber. Jeg bed mig hårdt i læben og rystede ihærdigt på hovedet. Hans hoved nærmede sig igen. Jeg bed mig kort i læben. Tankerne fløj med flere tusind kilometer i timen inde i mit stakkels hoved. Hvis jeg nu kyssede ham den ene gang, ville han så lade mig være i fred bagefter? Eller så ville han måske udnytte mig? Eller måske havde han følelser for mig? Argh, jeg tænkte alt for meget, for inden jeg nåede at tænke færdigt, havde Liam allerede kysset mig. Hans læber var så ubeskrivelig bløde. Min hjerne slog fra, og jeg kyssede med. Det dummeste jeg nogensinde havde gjort, men jeg tillod mig alligevel at nyde øjeblikket. Men da hans tunge pressede på, blev det for meget. Jeg rømmede mig og gik langsomt mod døren. "Det her er enden Liam. Vi kan ikke ses mere. Farvel," "-Hov, vent. Hvad snakker du om Skylar?" Stakkels fyr -så forvirret og fortabt. Jeg rystede kortvarigt på hovedet og sukkede. "Det her kan ikke fortsætte, så derfor kan vi ikke ses mere! Farvel Liam," Også var jeg ellers gået. Jeg fortrød måske en lille smule, at jeg havde kysset Liam, men sket var sket, og nu var det forbi. 

 

 

Jeg sukkede, og åbnede modvilligt døren til skolen. Jeg havde overhovedet ikke lyst til at være her, men jeg var desværre nød til det. Kort sagt: Jeg var tvunget. Suk. Jeg luntede halvusynlig hen ad gangen, eller sådan føltes det, for stort set ingen så meget som nænnede at se på mig. Jeg kunne ikke finde ud af og jeg skulle nyde det, eller om jeg skulle være sørgmodig over det. Jeg var splittet, men nok mest på grund af det med Liam som skete i går. Suk igen. Liam havde været i mine tanker og i mine drømme siden kysset i går. Urgh -jeg hadede det! Han havde fået den lille smule kontrol over mig, og det skulle han bestemt aldrig ha' haft.  Jeg gik stille rundt i mine egne tanker, da en råben afbrød mig. Hvem valgte dog at nærmest brøle mit navn midt på skolens store og befolkede gange? Jeg kiggede forvirret rundt, da Maggie og Mason kom løbende direkte hen imod mig. "SKYLAR JONES," De lød overhovedet ikke glade, og deres mundvige vendte ned af. "Du har kvajet dig Skylar!" "-Hvad nu?" Spurgte jeg forvirret. "Du har kysset med Liam. Af alle mennesker valgte du Liam. Også sagde du det enda ikke til os," Jeg stod frosset. Hvordan vidste de dog det? Den eneste der vidste det var jo... LIAM.

 

 

HELLO PEPZ :))

Jeg beklager ventetiden, men som sagt har jeg eksamer!!(((:

Men håber i kan lide min Fanfic -skriv gerne hvad i synes <3

 

But -BYE AMIGOS <3

 

BIIIIIIIG Flemsekrammer fra moi: Narry-Larry <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...