Heart Beats | One Direction Fanfiction IPAUSETI

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 apr. 2016
  • Opdateret: 22 dec. 2016
  • Status: Igang
Hun var stille og uskyldig, og han var bare ham der troede han kunne score hvem som helst. En dramatisk og alligevel vidunderlig kærlighedshistorie vil finde sted. Men vejen til det vidunderlige er ikke som han troede eller for den sags skyld hans slæng. Og hende, hun troede aldrig at hun skulle stå med det ene ben i dramaet og det andet i det vidunderlige. Ingen troede, men alle håbede.

22Likes
23Kommentarer
3869Visninger
AA

10. Kapitel 10 ∞ Holly Fuck

Heart Beats

Skylar Jones

..............................................................................................................................

"I like you....."

"I like you too,"

..............................................................................................................................

"Ligemeget?" Jeg rejste mig vredt op. Han kiggede forundret på mig. "Det kan umuligt være ligemeget, når du i dumhed og egoisme sprang op på det forpulede tag," Fortsatte jeg surt, imens jeg gik frem og tilbage foran Liam, som bare sad og betragtede mig overrasket. Han forblev bare stille. Helt stille. "Så sig dog noget man," Udbrød jeg frustreret. "Jamen-" "-Jamen hvad," afbrød jeg ham surt. Han kiggede opgivende på mig. "Jeg er bare en prik i dit spil," "-Stop nu Skylar," Prøvede Liam ihærdigt, men mit pis var allerede røget i kog. "Jeg er så mega træt af det her Liam. Lad vær med  at kører rundt med mit hoved," Jeg tog mig frustreret til hovedet. Liam prøvede at rejse sig, men han kunne ikke rigtig. "Skylar, please sæt dig ned," Bad han pænt. Jeg sukkede opgivenden, og satte mig atter i sofaen ved Liam's side. "Det passer ikke. Fordi....." Han tiede igen. "Liam drop det," "-Hold nu lige kæft engang," Og der lukkede Liam overraskende munden på mig. Waow. "Det jeg prøver at fortælle dig er, at........" Igen stilhed. Jeg kiggede afventende på ham. Han opbrugte mit tålmodighed. Han fuckede med mit stakkels hoved. Come on boy! Han tog en dyb indånding, og kiggede mig direkte ind i øjnene. Et skær af nervøsitet hang langtinde i hans øjne. Hvad var han dog så nervøs for at sige? "At jeg godt kan lide dig, Skylar," Afsluttede han nervøst. Arrh, det forklarede hans nervøsitet og stilhed. Jeg kiggede overrasket på ham. Jeg følte alle ord mig umulig at forme. Jeg følte mig stemmeløs som aldrig før.

 

"Det er okay Skylar. Du føler ikke det samme," Han kiggede frustreret væk. Jeg rejste mig målrettet fra sofaen. Han kiggede forvirret op på mig. Jeg gav ham en hentydning, og han nikkede. Jeg nikkede kort på hovedet, og satte mig så forsigtigt som jeg overhovedet kunne på Liam's lår. Han skar lidt ansigter, og kom med et enkelt lille klynk. "okay?" "-Bare sid stille," afbrød Liam mig. Jeg nikkede stille. "I lige måde Liam," Fik jeg langt om længe sagt efter lidt grublen. Følelsen var faktisk overraskende ganske rar alligevel. Liam bredte et større og større smil over sine læber. Hans læber lå kort efter mod mine. Ganske rart.

 

 

Jeg vågnede ved, at min telefon ringede. "Hallo?" "-Skylar kom og hjælp mig," Han lød som en i nød. Smertefuld i nød faktisk. Hvorfor vidste jeg ikke, men jeg håbede ikke, at det her var tilfældet. "Hvad nu?" Spurgte jeg træt. "Jeg er faldet, og jeg kan ikke komme op igen," Det frygtede blev sandhedens tilfælde. "-Jeg er der lige om lidt Liam," Også havde jeg ellers lagt på. Jeg skyndte mig i noget tøj, og satte hurtigt håret op, før jeg lynede ud af døren. Jeg skyndte mig at ringe Niall op. "Hva' fanden er det for et tidspunkt at ringe på Skylar? Klokken er 00:13," Brokkede han sig. Suuk. "Niall stop dit brok. Hvor er du henne lige nu?" "-Jeg sover hjemme hos Harry. Hvorfor?" "-Jeg har brug for hjælp. Liam er faldet derhjemme, og han kan ikke selv komme op. Jeg skal bruge hjælp," Der blev stille i den anden ende af røret. "Harry stå op. Vi skal skynde os hjem til Liam," Hørte jeg Niall sige. "Vi er der om ikke så lang tid. Bye," Også sluttede det opkald ellers.

 

Jeg var endelig noget frem, og havde heldigvis fået en nøgle til hoveddøren, hvis nu ting som dette uheldige tilfælde ville ske. Jeg gik lidt rundt, før jeg fandt ham midt på stuegulvet. "Skylar," "-Liam forhelvede da ogs'," udbrød jeg. "Jeg har skaffet hjælp. Niall og Harry er på vej," Han smilede taknemmelig. "Tak Skylar," Hans smil var fyldt med smerte. Det gjorde ondt at se på.

 

Lidt efter gik hoveddøren endelig op, og ind kom Niall og........ Holly fuck Harry. Og drengene sagde overflødige skrammer. "Hold da op Harry. Du ligner en bussen forsøgte at køre ned," Fløj det ud af mig. Jeg tog mig hurtigt til munden. Sagde jeg virkelig det? Fuck. Upsi. Niall grinede bare -som altid selvfølgelig. "Jamen også hej til dig Skylar," Kom det overrasket fra Harry. "Ja ser du Skylar. Harry lærer aldrig at holde sin kæft," "-Hold kæft Horan,-" Vrissede Harry irriteret. "Når i er færdig med at snakke om Harry, ligger jeg faktisk hernede på gulvet. Og forresten venner.... JEG HAR FUCKING ONDT FOLKENS!" Gud ja, vi havde helt glemt stakkels Liam. Vi skyndte os i fælleskab om at få ham op. Eller det var nok mest mig og Niall, da Harry jo som sagt selv var skadet. "Klokken er mange. 00:47 faktisk," Indvendte Niall og gabte træt. "Mine ribben gør ondt igen, og mit hoved dunker," Harry satte sig hurtigt ned. "Og jeg skal have mine smertestillende piller," Troede de to fjolser, at mig og Niall var deres egne private hjemmesygeplejersker? Bare fordi de havde dummet sig, skulle vi andre sørge for dem. Glem det drengen. Forget it! "Få fingeren ud selv," Brokkede  Niall sig, men han endte alligevel med at hente smertestillende til Liam, og hvad end det nu var Harry skulle bruge.  

 

Vi endte alle med at blive sovende, da vi ikke magtede andet. Dovenskab, vi ved det. Aahahahahahahahaah. "Hvor har i tænk jer, at jeg skal sove henne, når i to fjolser tager hver jeres sofa?" Brok, brok og atter brok fra min side af. Deal with it.......... jeg er pisse træt, beklager. "Sov hos Liam. Godnat," Tak Harry. "Han æder dig altså ikke," Indvendte Niall og grinede lavmælt. Taberunge altså. Suuuk. "Hvad mener du?" Forvirret much og træt til den helt store guldmedalje, jaap. Drengene tiede. Sådan ret meget faktisk. "Hvad er der?" Udbrød jeg forvirret og frustreret. Mægtig kombination af følelser, med et ordentlig drys træthed på, og min elskværdige tålmodighed når jeg er træt forklædt som et lækkert kirsebær. God forklaring, yees. Men tilbage til pointen. Hvad var der nu galt altså?

 

 

10. kapitel peepz, værhilset <3

Beklager ventetiden, men tilgengæld er jeg endelig færdig med eksamerne, og kan nu glædeligt nyde min fortjente sommerferie :)))

 

Nu vil der forhåbentligt blive opdateret noget mere :9

 

Nyd sommerferien og forbliv awesome <33

 

Flemsekrammer: Narry-Larry <3

 

                                           

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...