Det nye cyklus

Jorden er tabt, men der er håb. John Shepard er en ung betjent der søger et nyt til ham og hans yngre søskende. Han melder sig frivilligt som soldat og bliver sendt tilbage til Dinosaurtiden hvor han skal hjælpe med at beskytte befolkningen i en koloni. Han binder sig hurtigt til andre racer og former et tæt bånd med koloniens kommandokæden, men er venskab kun nok med den farer der lurer rundt om hjørnet? Og kan han give sit hjerte væk?

7Likes
4Kommentarer
960Visninger
AA

7. Hjælp fra fremmede og jagten

Ingen af os slipper den mandlige Drell af syne. Han virker overrasket over at se så mange. ”Dette var overraskende.” mumler han til sig selv og stivner da James’ våben hæves mod hans hoved. ”Hvem er du og hvad vil du?” spørger Ashley og træder ind foran mig. ”Navnet er Thane Krios. Jeg fik at vide, at opsøge en hvis Commander Shepard. Noget med hjælp angående en snigmorder ved navn Kai Leng?” siger han med sin dybe stemme. ”Hvem sendte dig?” ”Admiral Hackett.” Jeg ser på Kaidan og han trækker på skuldrene. ”Træd ind, men prøv ikke på noget!” siger jeg og flytter mig. Thane Krios træder ind i vores lejlighed og ser sig om. Han ser på vores aftensmad og så på os. Steve og Robert kommer ud mens vi andre sætter os rundt omkring. ”Hans navn er Thane Krios. En af dem vi skulle samle op.” siger Ashley og tager sin tallerken med mad og sætter sig på i vindueskarmen. Selvfølgelig er James ikke langt fra hende. Steve sætter sig i sofaen ved siden af mig og denne Thane Krios sætter sig i en stol og har blikket rettet mod mig. ”Er det sandt at du jager Kai Leng?” Jeg nikker og han tænker kort. ”Og hvem er din back-up?” Ashley får maden i den gale hals da hun griner. ”Undskyld?” Krios vender sig mod hende. ”Spørgsmålet er vist hvem han ikke har.” ”Åh.” Hans blik hviler på mig og lader den glide over min figur. ”Jeg forstår. Jeg ville finde de andre og vi ville møde jer i morgen.”

 

Aftenen er varm og byen bliver stille for en gang skyld. Jeg ligger i Kaidans arme med hovedet hvilende på hans bryst. Regnen hamre mod ruden og torden kan høres i det fjerne. ”Jeg håber at vi får det her overstået hurtigt. Jeg ville gerne hjem og hjælpe med høsten.” mumler jeg og kigger ud af vinduet idet et lysglimt lyser værelset op. Kaidan brummer enigt mens hans hånd kører gennem mit korte hår. ”Denne Krios?” Jeg forventede det spørgsmål og ser på ham. ”Vi har brug for ham og de andre. De kunne være nyttige hjemme i Terra Nova også.” Min hånd vandrer over hans bryst og ende med at hvile i hans hånd. ”Læg dig til at sove. Vi har travle dage foran os.” mumler han og kysser min pande med kærlighed.

 

 

Det er to uger siden og vi har travlt med at lede efter Kai Leng. I aften er Kaidan og mig ude som civile. Thane Krios er rundt omkring sammen med dem som vi har hyret. Der er en mindre flok og de er blandet godt sammen med mine med fra Terra Nova. Kaidan skal ud og snakke med en kontakt på en bar mens jeg skal mødes med Hackett. Eller pops som han ville kaldes. Jeg sidder lænet op ad døren og ser ud i den lyse aften. De andre har sagt at jeg skulle tage en aften fri. Vi er så tæt på at finde Kai Leng og før vi ved af det, er vi på vej hjem. En hånd hviler på mit knæ og jeg ser på ham med et smil. ”Så er vi her.” Og ganske rigtigt. Vi holder udenfor Hacketts lejlighed og han står afventede. ”Jeg kommer og henter dig?” Jeg kysser Kaidans kind og smutter ud. Jeg finder mig hurtigt i min adoptivfars arme. ”Pops.” siger jeg og strammer mit greb om hans skjorte. ”Det er godt at se dig, min dreng.” Han hviler en arm om min skulder og leder mig ind. ”Har du spist?” Hans lejlighed er enorm. En af fordelene ved at være Admiral. Dejligt for ham at jeg har udvidet familie til flere racer, eller det er hvad Pops og Pa, Anderson, påstår. Syv værelser udover hans eget store. Tre badeværelser, to stuer og så spisestue og køkken i et rum. ”Nej. Du laver for det meste altid god mad.” Han går ud i køkkenet og jeg hviler mig op ad disken der skiller køkken og spisestue af. ”Godt.” Jeg går hen til væggen med billeder og finder et af min familie og venner. Jeg finder et billede af den bedste aften med mine venner hjemme i fremtid. Et smil kommer over mine læber og jeg tager billedet ned. Mindet kommer tilbage til mig.

 

”Shepard. Kom nu.” Wrex kalder på mig ude fra hans baghave. Dette er den bedste aften på måneden. Den tid hvor min familie samles. Jeg går med bakken af kød hvilende på den ene arm mens den anden bærer på kartofler og andet tilbehør. Mine søskende leger med Grunt og Wreav. Jacob og Garrus sidder ved spisebordet og snakker. Wrex står ved grillen og venter. Jeg går hen og sætter kød på bordet ved siden af grillen. Han nikker en tak mens jeg går hen med det andet til spisebordet. Jeg står lidt og ser mine søskende flygte fra de to Krogans. ”Så. Noget held med dating?” Jeg ser ned på Jacob og ryster på hovedet. ”Han er sikkert derude et sted, Shepard.” brummer Wrex og jeg giver et suk. ”Shepard.” ”Til tider ønsker jeg at de andre var her.” Med de andre mener jeg Anderson, Hackett, Nihlus og Saren. Min familie udover disse drenge. ”Jeg er sikker på at de er okay.”

 

”John?” Jeg bliver hevet tilbage til virkeligheden her. Jeg vender mig om og ser på Hackett. ”Hvordan fik du fat i dette billede?” spørger jeg og tager billedet ned. Han kommer hen og ser på det. ”Det er en hemmelighed.” smiler han og går hen til bordet. Maden er klar og jeg sætter mig overfor ham. Maden er god som sædvanlig og jeg hugger det i mig. ”Man skulle tro at du intet får at spise.” siger pops med en latter og jeg ser skyldigt op på ham. ”Beklager.” siger jeg med munden fuld og han rynker på brynene. Jeg synker den og tager en slurk vand. Såh. Dig og Kaidan?” spørger han og jeg kigger ud af vinduet. En skikkelse sidder på terrassen og stirre på mig. ”You got to be shitting me!” Kai Leng! Han rejser sig og vender sig om. Jeg kommer på benene og kaster mig gennem ruden. Han flygter over de andre terrasser med mig i hælene. ”Dette er admiral Hackett. Kai Leng er fundet. Commander Shepard har optaget forfølgelsen. Anmoder om Back-up!” Jeg kan høre pops’ stemme mens jeg jager manden over husene og tagene. Jeg har kun mine Biotics som våben indtil min back-up kommer. Mine lunger brænder og syren smerter, men jeg kommer langsomt op på siden af ham. Han ser på mig før et skub får mig til at snuble og glide ned i på vejen med et bump. Jeg kan mærke gruset da jeg ruller rundt. Han lander ti meter fra mig. Jeg kommer på benene og ser hen da to Hammerheads bremser op. C-Sec er her og min flok kommer strømmende ud fra gyder. ”Kai Leng. Du er arresteret for mordforsøg på civile og lederne.” Mine Biotics lyser op og jeg stille mig halvt i forsvar og halvt i angreb. Han sætter af, men flere skyder mod ham. Han lander på jorden, bevidstløs.

 

Efter en tur på stationen hvor Hackett allerede ventede, er vi hjemme i lejligheden. Dette var ikke som jeg havde håbet aftenen ville gå. I morgen ville vi tage hjem til Terra Nova og hjælpe med høsten. Dem jeg havde hyret følger med hjem. Jeg sidder i vindueskarmen og ser ud på den mørknede himmel. Flere sidder og snakker eller blunder. Kaidan kommer hen og jeg hviler mig op ad ham. ”Så skal vi hjem.” mumler han og ser på flokken bag os. ”Ja. Svært at tro, men Hackett sagde at han ville komme til jul.” Er mit svar. ”Okay folkens. Vi har en lang rejse foran os i morgen, så alle mand i seng.” Karin Chackwas ser på os alle sammen. Kaidan får hevet mig på benene og skubbet i retningen af vores værelse. Ingen orker noget så vi kryber under dynen og jeg ender med hovedet på hans bryst. ”Vi når lige at hjælpe med høsten.” mumler jeg og døser hen. Kaidans hænder hviler på min rygsøjle og han nynner en sang fra hans tid hjemme i 2206. ”Jah. Det så nok ende godt.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...