Guns

And you never run back ....... dansk <3

0Likes
2Kommentarer
184Visninger
AA

1. Hvad skete der med Sofie?

 

Engang for længe siden var der en lille pige ved navn Sofie Gun. Hun boede med sin mor og far i et smukt palæ i København. Hun var en ganske særlig pige, og hendes forældre gjorde, hvad de kunne for at opfylde alle hendes ønsker. Da hun fyldte ti år, skulle der som altid holdes fest for hende. Det var sommer, vejret var godt, og derfor skulle festen holdes udendørs i den store have, der hørte til hendes hjem. Hr og Fru Gun havde arrangeret, at et cirkus skulle komme og optræde for Sofie og alle hendes gæster. 

 

Der var mange forskellige artister: En hundetæmmer med dresserede puddelhunde, en akrobat, der kunne slå knuder på sig selv, en kunstrytter, en klovn og en tryllekunstner med et gådefyldt kabinet. Alting var farve strålende og eventyrligt, da forestillingen begyndte på græsplænen, og Sofie nød hvert sekund. Da det blev tryllekunstnerens tur til at optræde, vinkede han Sofie hen til sig. Hun trådte genert frem, og så sagde han, at han ville lave et forsvindingsnummer. Han åbnede kabinettet, der var sort med guldstjerner og sølvmåner, og bad Sofie om at træde derind.   

 

Hun vendte sig mod sin mor og far for at se, om det var i orden, og hendes forældre vinkede glade til hende og nikkede. Så smilede Sofie til tryllekunstneren og gik ind i hans kabinet. Han lukkede kabinettet og kastede et rødt klæde hen over det, mens han messede en trylleformular. Så sagde han, som han plejede:

" Og nu, mine herskaber, har jeg tryllet den lille pige ind i en anden verden. Se! Hun er borte!" 

Han trak klædet borte fra kabinettet og åbnede det. Ingen Sofie. kabinettet var gabene tomt. Tryllekunstneren smækkede igen kabinettets dør i og kastede klædet over, mens han sagde en anden trylleformular. 

" Abracadabre! Jeg har nu hentet den lille pige tilbage igen fra det mystiske sted, jeg sendte hende hen. Træd frem, kære fødselsdagsbarn!"

Han trak klædet bort og åbnede kabinettet endu en gang. Og der stod Sofie. 

 

 

Hendes forældre smilede og klappede begejstret sammen med de andre gæster, men lidt efter lidt holdt alle op med at klappe og le. Selv tryllekunsteren rynkede panden og så bekymret ud. Han sænkede sin tryllestav og stirrede på Sofie. 

" Træd bare frem, lille ven. Var det ikke spændende?"

Det lod ikke til, at Sofie havde nydt oplevelsen. Hun var bleg og stivnet som en voksdukke. Der var noget forkert ved hendes blik og hendes ansigtsudtryk. Det var Sofie, men ikke den Sofie, som genert smilende var trådt ind i kabinettet.     

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...