The Feeling 3 | Justin Bieber | - Michelle Clausen

3 et halvt år er gået siden vi sidst hørte noget Justin og Isabellas dramatiske kærlighedshistorie. Dog er der faldet ro på og parret er blevet til en lykkelig familie med deres 3 årige dreng, ved navn Elias.
en masse ubesvarede spørgsmål vender pludselig tilbage til Justin og ventetiden med at få svar på dem kan ikke længere trækkes ud, Justin vil vide noget mere om sig selv og hvorfor han skulle sendes på børnehjem da han blev født. Spørgsmålene blev besvaret, men er det god eller dårlig respons han for tilbage?
Følg med og find ud af det i The Feeling 3!
(Fortsættelsen fra The Feeling 2)

Ved godt det ikke lyder særlig fangenede, men har aldrig vært god til at skrive handlinger, prøv at giv det en chance, måske vil i blive overasket :)

48Likes
15Kommentarer
6445Visninger
AA

4. "et kæmpe skridt"

Isabellas synsvinkel

Jeg vågnede stille op uden den mindste lyd af larm fra Elias, det undrede mig men da jeg kiggede på klokken fandt jeg pludselig ud af hvorfor. Den var halv 2 om natten og Justin stod for enden af sengen og var igang med at smide sit tøj. Jeg sukkede tungt og betragtede grundigt hans bevægelser inden han opdagede at jeg faktisk lå og stirrede på min perfekte kæreste.

"Undskyld det blev så sent, men den artikel med min børnehjem fangede mig virkelig" lød det fra ham imens han fik sine bukser knappet op så han kunne smide dem på gulvet. Jeg smilede træt til ham imens han fik sin hvide t shirt over sit hovede og ned på gulvet ved siden af bukserne. Han tog også hurtig sin halskæde af som han lagede på kommoden ved siden af billedet af Elias. Han stod og stirrede kort på det inden han vendte sig og kravlede hen over sengen til mig.

"fandt du så ud af noget vigtigt" spurgte imens han lagede sig til rette under dynen inden jeg lod min krop lægge sig op af ham.

"Nej ikke rigtig, det var bare historie og sådan noget" svarede han imens hans højre arm lagede sig ind over min krop som lå tæt op af ham. Jeg pustede stille ud og vendte mit hovede en smule imod ham, hans dejlige brune øjne mødte mine. Mit smil kom igen på spil inden jeg vendte hele min krop imod hans så vi lå tæt og puttede. Justin sukkede dog pludselig tungt og vendte sit blik op imod loftet.

"Hvad hvis de er døde, så er alt mit arbejde for at finde dem blevet forgæves" svarede han med en mut stemme, jeg sukkede lydløst og stirrede på hans dejlige kæbe hvor en nerve pludselig begyndte at hoppe.

"Du skal nok finde dem, det er jeg sikker på" svarede jeg og fik Justin til at vende sit hovede imod mig igen, jeg smilede svagt og lænede mig en smule imod ham så jeg kunne kysse hans bløde læber. Han kyssede stille med i lidt tid inden han valgte at stoppe vores kys. Jeg stirrede forelsket på ham og kunne næsten mærke hans ånde som pustede stille på min hage, hvad jeg dog lod mærke til at Justin ikke så special glad ud, stolede han ikke på det jeg sagde?

"Jeg ved godt at det er er stort skridt for dig at blive en del af en familie når du ikke har prøvet at opleve det før, men du klarer den rigtig godt med Elias og jeg sikker på at dine forældre ikke gav dig væk fordi de ikke ville have dig, du er special Justin og du skal nok finde din forældre" røg det det ud af mig, da jeg virkelig gerne vil have at han skulle føle sig sikker nok til kunne stole på sig selv. Selvom det var et stort skridt for ham, så klarede han det fantastisk godt. Selvom Elias var 3 år og ikke forstod så meget endnu, så håbede jeg virkelig at han snart kunne lade Justin blive den far som han ønskede at blive for Elias, så at jeg rejste med mit arbejde i en uges tid kunne gøre en kæmpe forskel for Justins og Eliases forhold, jeg håbede og bad til at når jeg kom hjem igen at Elias lod Justin hjælpe ham med selv de mindste ting som ingen betydningen havde. Det havde altid været mig der skulle give ham tøj på, vaske ham, lave mad og putte ham når det var hans sengetid. Den chance havde Justin ikke fået endnu og jeg håbede virkelig det ville ske i den tid jeg var væk, bare tanken om at Elias begyndte bruge Justin til noget mere end bare leg og sjov varmede allerede et smil op i mig, jeg kunne lige se dem sammen foran mig.

"Det håber jeg også" svarede han blot og sukkede stille, jeg lagede mit hovede forsigtigt på hans bryst og kort efter lukkede jeg mine øjne så jeg kunne få lidt søvn. Jeg ville ikke rigtig spørger mere ind til ham da jeg ville give ham plads til at kunne tænke alt det her igennem, at finde ens forældre man aldrig havde set eller mødt før, kan måske få en til at føle sig en smule forladt. Justin havde jo aldrig hørt om sine forældre som aldrig havde søgt efter ham, så jeg kunne godt forstå hans usikkerhed i alt det her. At få den kolde skulder fra en forældre er den værste afvisning man kan få. Men dog håbede jeg at Elias kunne give Justin den følelse at være en forældre når de var sammen alene, det kunne måske være er lille plaster på såret hvis det viste sig at forældrene ikke ville have noget med Justin at gøre, men alligevel vil det plaster nok ikke dække hele såret selvom man virkelig prøvede.

"Hvad tror du mine forældre hedder" hørte jeg pludselig Justins stemme da stilheden havde lagt sig ned over os i lidt tid, jeg lukkede stille mine øjne op og tænkte en smule over det, men jeg havde ingen ide.

"Sikkert noget der har noget med dit navn at gøre" svarede jeg for ikke at skuffe ham, jeg mærkede pludselig Justins fingrer der nussede min mave stille, følelsen af hans fingrer som nussede mig gav mig et smil på læben.

"Det gør de sikkert, jeg håber virkelig at jeg møder dem engang" svarede han tilbage og sukkede tungt ud inden han vendte sin krop imod mig så mit hovede faldt ned af hans bryst, man at han lå op af mig var en ligeså lækker følelse. At lægge tæt på Justin var noget at det bedste jeg elskede nær vi puttede sammen.

"Det skal du nok skat, det er jeg sikker på" svarede jeg træt og lukkede derefter mine øjne for at sove, jeg skulle tidlig op imorgen og få Elias i børnehave inden jeg skulle pakke til rejsen med arbejdet...

~

Justins synsvinkel

Isabella og jeg havde lige hentet Elias fra børnehaven, vi var nu på vej imod lufthavnen hvor Isabella skulle sættes af og derefter var det bare mig og Elias. Isabella havde skrevet Elias fri fra vuggestuen i den uge hvor hun var væk, da hun ikke vil sætte for meget arbejde op for mig med Elias, jeg vidste tydeligt hvordan det ville ende når vi skulle adskilles. Elias vil begynde at skrige og jeg skulle leve med hovedpine resten af dagen på grund af hans skrigeri efter hans mor. Det var meget lettere da jeg skulle passe ham som baby, der skreg han aldrig eller var så mor syg som han var nu. Allerede nu kunne han mærke der skulle ske noget med Isabella og han blev ved med at spørger om hvad der skulle ske, men Isabella kunne ikke sige det til ham for så ville han begynde at græde allerede nu og det var der ingen af os det magtede lige nu.

Men kørslen til lufthavnen gik stille og rolig, vi havde en bil med livvagter efter os da de skulle passe på Isabella da hun var en rigtig stor filmstjerne. Nogle paparazzier havde helt sikkert også hørt om Isabellas rejse, så de stod helt sikkert klar dernede for at få det mindste billede af hende. Jeg hadet paparazzier, de ødelagde vores chance for at sige ordenligt farvel uden det skulle ende i medierne, ja jeg var fucking træt af det kendislort, selvom man fik mange penge og en masse berømmelse så ragede det mig. Jeg ville bare leve normalt og have en familie der nogenlunde fungere, men det var svært når kendislivet tog en masse af vores tid.

Vi nåede til lufthavnen og som jeg havde sagt før, så stod Paparazzierne klar med deres kameraer rettet imod bilen. Jeg stoppede bilen og vendte hovedet mod Isabella der havde vendt sit hovede imod mig, huk smilede svagt og kort efter vendte hun sig om mod Elias der kiggede forvirret rundt.

"Skat, jeg skal være væk i nogle dage men far er hos dig hele tiden" sagde hun stille og sendte ham et forsigtigt smil. Men Elias var umulig på det punkt, den dreng var så mor syg så han begyndte straks at græde og bede hende om at blive hos ham. Jeg sad bare og kiggede ud af forruden hvor Paparazzierne stod og tog en masse billeder af os, godt jeg havde min hætte og solbriller på så mit ansigt blev dækket en smule

"Vi ses skat" lød det pludselig fra Isabella som havde vendt sit hovede imod mig, jeg vendte hurtig hovedet imod hende og kiggede ind i hendes dejlige brune øjne som så en anelse spændte ud. Hurtig lænede hun sig imod mig og kyssede mig på læberne inden hun forsvandt ud af bilendøren, og sagde sit sidste farvel inden hun lukkede døren. Jeg sukkede og kiggede på hende igennem ruden i lidt tid, imens livvagterne skulle fjerne de skide paparazzier stod foran bilen. Selvom Isabella var en store skuespiller, så havde hendes personlighed ikke ændret sig det mindste. Hun spiste det hun ville og gik ikke så meget op i sin vægt, dog ville hun gerne træne men ikke så voldsomt som andre gerne ville for at se godt ud i en kjole. Selfølgelig ville Isabella også gerne se godt ud i diverse kjoler og den slags, men hun havde været tynd hele sit liv og har svært ved at tag på, så hun tog sku ikke skade af 4 cheeseburger fra maccen. Hendes krop var spinkel og vildt smuk og med den gyldenbrune hud fra solen, så lignede hun en million, men det bedste ved der var at hun var min og jeg kunne aldrig bytte hende væk for noget andet, den tøs havde lært mig en masse ting og det var jeg hende dybt taknemmlig for.

"Du kan køre Bieber" vågnede jeg pludselig op da livvagten bankede på ruden ved min venstre side. Med Elias råben og skrigen i baggrunden fik jeg hurtig bilen i gear og kort efter kørte vi væk fra lufthavnen, hvad jeg nu skulle lave vidste jeg ikke, men jeg måtte opmuntre Elias op på en eller anden måde, han kunne jo ikke græde efter sin mor hele ugen, så nu var min første prøve endelig igang med at lade Elias komme tættere på mig....

~

Jeg stoppede bilen og slukkede motoren da vi var nået til destination som jeg havde fået min gps indstillet til, og ud fra det jeg havde set på nettet så var det helt rigtige sted vi befandt os.

"Er du klar på det vildeste andralin kick Elias" spurgte jeg og kiggede op i bagspejlet så jeg kunne se Elias's blik vende imorgen vinduet, da vi holdte ude foran indgangen til LA's største gokart hal. Jeg vidste at han aldrig havde kørt gokart før, og chancen for at lade ham prøve det nu var helt perfekt.

Godt nok var han 4 år men han kunne sagtens styre en gokart, ellers kunne han lære det.

"Hvad skal vi" spurgte han og kiggede med store øjne imod gokart hallen hvor der gik folk ind og ud af hoveddøren.

"Du skal lære og køre en gokart" svarede jeg og klikkede min sele løs og trådte ud af bilen, bagefter åbnede jeg døren til Elias som sad i sin barnestol og havde stadig blikket imod gokart hallen.

"Tror du jeg er stor nok til det" spurgte han og vendte sit nysgerrige ansigt imod mig, at han ligefrem tænkte over at han nok ikke var stor nok, kunne jeg allerede mærke at Isabella havde en hvis fordel hvis det var hende der sagde at vi skulle ind og køre, så havde han ikke været til at styrer. Men idag skulle han forvandles til en rigtig fars dreng, jeg havde allerede nogle ideer om hvad vi skulle imens Isabella var væk.

"Ja selfølgelig er du det, jeg kørte også maskiner på din alder" svarede jeg og klikkede ham lød af sin sele.

Jeg løftede ham ud af bilen og ned på jorden, hvor han blev stående for at kigge nervøst på hallen som vi skulle ind i.

"Jeg tror ikke det nogen god ide" lød det fra ham imens han proppede 2 fingre ind i munden af nervøsitet.

Jeg sukkede tungt og lukkede bildøren og satte mig ned på hug foran ham, jeg måtte få ham til at stole på mig så han ikke ville begynde at skrige når vi kom derind, det ville være pinligt og folk ville se mig som en uopdragen voksen, og det ønskede jeg ikke at blive set som, hvad ville de sociale medier ikke sige om det hvis det skete.

"Høre Elias, det er en fantastisk ide du for den bedste følelse i maven når du køre sådan en, stol på mig" svarede jeg og smilede forsigtig imens jeg greb ud efter han højre hånd da han stadig suttede på den anden.

Af al overaskelse gik Elias med på den og lod mig trække ham med indenfor hvor en lugt af olie, benzin og gummi mødte os. Det duftede skønt og førte os hen til et rækværk hvor vi kunne se nogle andre køre om kamp.

"Skal vi ind og prøve det der" spurgte Elias og så stadig en anelse nervøs ud, men han suttede ikke længere på sine fingre, da larmen for gokartene tog alt han opmærksomhed, hvilket jeg håbede at det betød at han var frisk på at prøve.

"Jep, er du frisk" spurgte jeg og kiggede ned på ham imens han stadig holdte godt fast i min hånd.

"Ja" lød det fra ham og et stort overraskende smil kom frem på hans læber, smilet smittede af på mig og en god følelse spredte sig rundt i min mave, endelig skulle vi opleve ting som havde lidt mere alvor i sig, spil og lege var ikke nær så alvorlige som at sætte sig ned i en gokart, så jeg følte mig kun stolt over at min søn pludselig turde at sige ja til noget, uden hans mor ikke var i nærheden.

"Skal vi så ikke bestille 3 timer og få fyret dem af med det samme" spurgte jeg og smilede ned på Elias som havde vendt sit glade smil op til mig.

"Jo" sagde han en smule overgearet og hoppede et lille hop sammentidig.

Jeg smilede blot og trak ham hen til baren hvor man skulle betale for gokartene...

~

"Elias hvordan køre det" spurgte jeg ind i den lille mikrofon som vi havde fået, da jeg gerne ville have kontakt til Elias hele tiden da han kørte en gokart helt selv, dog ikke så hurtigt men i god fart.

"Godt, men jeg vil gerne køre hurtigere" lød det fra ham i en meget koncentreret stemme.

Jeg havde kørt bag ham hele tiden da jeg ikke ville lade ham ude af syne, han var jo nybegynder og havde kørt rundt på børnebanen i den første time, nu kørte vi på en kæmpe bane og Elias havde fået pænt styr på hvordan frem og brems var. Så nu ville jeg give ham lov til at bare kunne køre som han selv ville, dog ville jeg stadig holde mig bag ved ham da jeg ville holde tæt øje med ham.

"Så tryk hårdere på pedalen nede ved din fod, så kommer du hurtigere fremad" svarede jeg og kiggede hen på Elias som kørte en af hallens baby gokarts til hans størrelse.

Pludselig kørte Elias hurtigere fremad og jeg kunne tillade mig og trykke lidt mere på speederen, så jeg havde øje på ham hele tiden. Selvom jeg ikke kunne køre så hurtigt når jeg var her med vennerne, så rørte det mig ikke det mindste. Jeg nød tiden med min søn og lærte ham også at han sagtens kunne slå sig løs selvom Isabella havde fyldt ham med en masse beskyttelse og bekymringer.

I min verden skulle han bare ud og prøve det og hvis han ikke kunne lide det, så var det okay at han sagde fra og lod sig slippe. Men at han kunne lide at køre gokart bredte sig en stor følelse af glæde i mig, han sad nærmest og skreg i microfonen fordi han levede sig så meget ind i det og i mine øjne var det kun guld vær.

Han skulle nok lære at blive en dreng der turde og sige fra og bare kaste sig ud i det, og at han allerede elskede at køre gokart gav mig allerede flere ideer når det handlede om fart. Vi skulle nok få denne uge til at fungere sammen, og jeg glædet mig allerede til når Isabella kom hjem så hun kunne se sin helt nye søn blive så vild efter at få lidt benzin i blodet.

"Woohoo" afbrød Elias mine tanker da han skreg og brummede med sin mund imens vi kørte rundt på banen med 55 km i timen. Ja det var det Elias's gokart kunne køre da han sad i en beregnet til mindre børn, den jeg sad i kunne køre de 90 km i timen.

"Jeg vil have sådan en her far" hørte jeg pludselig Elias råbe imens han lød fuldt koncentreret på at køre.

Jeg fniste svagt og nød følelsen af at han kaldte mig far, det skete ikke så tit at han gjorde det, men når det endelig gjorde så gav det mig et stort og stolt smil på læben.

"Det må vi snakke med mor om" svarede jeg og kørte op på siden af ham så jeg kunne se hans lyseblå hjelm som han havde på, at se hans smil imens han kørte gjorde mig nærmest lykkelig, jeg havde endelig fået slået hul på bylden og lade min søn gå amok imens vi kørte om kamp.

"Den der sidst når til målstregen giver aftensmad" sagde jeg og smilede stort imens jeg overhældte ham en smule, dog var jeg stadig ved siden af ham.

"Det bliver dig der taber" svarede Elias tilbage og fik et grin frem i mig så Elias kunne høre det.

"Lad os se hvad der sker" svarede jeg og smilede stadig imens igen kørte lige ved siden af ham.

At høre hans fantastiske grin og sjove kommentar følte mig nærmest lykkelig, at se min søn opfører sig som en rigtig dreng kunne ikke blive bedre, og jeg ville med glæde give aftensmad når han ville vinde, for det fortjente han nærmest efter det kæmpe skridt han har taget idag, jeg var virkelig lykkelig.....

Undskyld ventetiden læsere! :(

Men for at få det på det rene, så havde jeg allerede skrevet kapitlet, men så er jeg så dum at ikke havde gemt det så jeg skulle starte helt forfra, men nu fik jeg det endelig skrevet og udgivet! Så jeg håber i kan lide det <3

Giv gerne et like og en kommentar :)

( psst tjek min nye novelle ud, den hedder Cold Heart, Justin Bieber og Selena Gomez er hovedroller, så tjek den ud lige nu!)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...