Englekrigen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 apr. 2016
  • Opdateret: 29 jul. 2016
  • Status: Igang
Rose er en ganske almindelig pige. Hun går i skole og alting er som det plejer. Indtil hun møder en i skoven. Hun og har brug for hjælp. Rose indser også at det ikke er let at gemme hende. Hun finder også ud af at hendes verden bliver truet af nogle mørke skabninger som er ligeså mørke som helvede selv...

0Likes
0Kommentarer
289Visninger
AA

2. Kapitel 2 | En ukendt

Jeg gik ind ad hoveddøren.  Jeg gik ovenpå til mit værelse og smed min taske. Jeg hørte en lyd. Jeg fulgte efter lyden. Men var det ikke mor? Jeg åbnede døren til hendes værelse, og så min mor græde. Hendes øjne var fulde af tårer. Hun plejer at blive rød i hovedet når hun græder. Jeg kunne godt se at hun havde grædt i noget tid. Jeg listede ind og satte mig ved siden af hende. Hun snøftede to gange og tog en dyb indånding. " Jeg ved ikke hvor jeg skal starte" snøftede hun. Jeg trøstede hende. "Mor, prøv bare. Hvad er der sket?" jeg prøvede at lyde rolig, men min stemme skælvede. "Rose. Jeg har mistet mit job,  jeg var så glad for det og nu, ved jeg slet ikke hvad jeg skal stille op" sagde min mor og græd endnu mere. Jeg trøstede hende og jeg kunne godt forstå hende, hun elskede sit job og nu havde hun mistet det. "Rose er du sød at gå ud, jeg skal lige ringe til din far og fortælle hvad der er sket" sagde hun. " Jeg går bare en tur ud i skoven. Jeg skal nok huske min telefon" sagde jeg og gik. Jeg tog min jakke og gik udenfor. Luften var kølig og der var ingen. Jeg gik ned til der hvor skovstien begynder. Jeg gik på skovstien. Man kunne se at skovstien blev brugt, på grund af det meget affald. Jeg gik og gik og tænkte på hvad min mor skulle stille op. Og når jeg tænkte på det kom der en tåre. Da mine tanker endelig stoppede, så jeg at jeg løb. Jeg standsede mig selv, og jeg prøvede også at berolige mig . Jeg var lige ved at gå videre, da jeg så noget hvidt i græsset udenfor stien. Jeg nærmede mig og jeg så at det var et menneske. Hendes øjne var lukkede og da jeg kiggede nærmere på hende, så jeg, at hun havde vinger.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...