Be Safe With Me - One Direction

Hailey McCain forsvandt sporløst for 8 år siden og ingen har hørt fra hende eller set hende. På otteårs-dagen for hendes forsvinden får familiens ven og verdenstjernen Harry Styles en besked fra en mand der truer med at dræbe Hailey hvis ikke Harry betaler en masse penge. Det bliver en dramatisk periode både Hailey og Harrys liv men også fyldt med venskab og hvem ved, måske også mere end det?

20Likes
13Kommentarer
17114Visninger
AA

26. Kapitel 26: Niall Horan - Sidste Kapitel

Sidste Kapitel 

 

Hun pustede tungt ud mod min hals. Det var en beroligende følelse. Selvom tiden var ved at nå den sene formiddag, lå vi stadig i sengen og holdte om hinanden. Det føltes godt, at jeg endelig kunne ligge her uden at skulle bekymre mig, eller spekuler over noget. Bare at ligge her med Hailey i mine arme, efter en rolig nat. Jeg manglede intet. Måske lidt ar spise, det var efterhånden mange timer siden vi vågnede. Jeg var en anelse berørt over det med hendes forældre igår. De havde det svært med, at hun havde valgt mig frem for dem. Jeg kunne godt forstå dem, selvom min egoisme stak mig bagfra og var glad for at hun valgte mig. Det var vigtigt at hun valgte det hun havde lyst til, og ikke valgte efter andres behov. Og at hendes behov var, at hun skulle være hos mig, var jeg beæret over. Jeg kyssede hendes hovedbund.
"Er du okay?" 
"Jeg tænker på det igår."
Det vidste jeg hun ville svare.
"Men jeg er glad for det valg jeg traf. Det giver mig en mulighed for at komme videre," hun løftede sit hoved og kiggede istedet hen på mig. Jeg sendte hende et lille smil. "Jeg er glad for at du har det godt," jeg strøg hende blidt over kinden. Hun rødmede genert. Jeg lagde min hånd på hendes ryg, og aede den blidt. "Bare rolig. Nu er der ikke mere at være nervøs for. Nu er det bare os. Og ingen andre," hun smilede lettet. Jeg skulle lige til at hive hende ned til mig og kysse hende, men så hørte jeg døren gå op. Hailey lyttede instinktivt. "Hvem er det?" Spurgte hun undrende. Jeg satte mig op, og lagde en arm om hende. Ikke fordi jeg på den måde ville beskytte hende, bare fordi jeg var så fandens forelsket i hende, og ikke kunne holde mig fra hende. Hun var rolig, men vi var begge nysgerrige over hvem der havde givet os et visit. Alle drengene havde en nøgle til lejligheden, så det var nok en af dem. 
Døren blev åbnet langsomt ind til soveværelset. Men der var ingen der kom ind. Hailey kunne ikke holde et lille grin inde. Hun vidste at det ikke var en uvedkommende. Så ingen af os var urolige. Og Hailey stolede på, at så længe hun var sammen med mig, så skete der hende ikke noget. Hailey hoppede ud af sengen og videre ud af døren. Jeg gik efter hende, ligeglad med vi begge havde nattøj på. Hun stod i dørkammen til stuen og kiggede undrende rundt. Jeg gik hen til hende og placerede et kys mod hendes hals. Jeg var ikke ligeså tilbageholdende med kys og kærtegn, efter vi havde haft sex. Det var som om at der var en dør der var åbnet for os. Hun lænede sig tilbage mod mit bryst. 
"Hallo?" Råbte hun med en underlig grimasse. "Det var sikkert bare noget vi bildte os ind," mumlede jeg. Hun rystede på hovedet. "Vi kan ikke være bildt det samme ind. Der må være nogen her-" 
"Pis!" Udbrød en stemme henne fra hjørnet af rummet. Jeg gav slip på Hailey og nærmede mig sofahjørnet i den store stue. De genkendelige krøller stak op fra sofaens side, og afslørede ham totalt. "Harry? Hvad laver du her?" Spurgte jeg med rynkede bryn. Hailey grinede og gik hen til os. Harry prøvede at skjule sin rødmen ved at rejse sig op, og sende os et skævt smil. Han kløede sig i nakken. "Jeg... Vi ville holde et indflytningsparty for Hailey..." Han kiggede frem og tilbage på os. "Det er da ikke en forklaring på hvorfor du er her...?" Hailey lænede sig frem med en ny grimasse. Harrys kinder blev en tand mere røde. "Jeg skulle ligesom... Underholde jer, men så fandt i mig." "Var det ikke meningen?" "Jeg... Kan vi ikke bare glemme det, de andre kommer om to timer, så i skal nok have tøj på," han blinkede med øjet. 
"To timer?!" Udbrød jeg. Harry nikkede. Hailey skyndte sig ind på vores værelse og skiftede tøj. Jeg spidsede læberne. "Indflytningsparty?" Harry smilede. "Ja. Altså bare for at fejre at Hailey officielt er en del os os nu." "Og hvem er det så helt præcist der kommer?" Harry tøvede. "Liam, Zayn, Louis med Freddie, Sophia, dine forældre... Haileys forældre." 
"Hvordan har i fået fat i dem?" Harry lagde hovedet på skrå. "Som enhver anden ville have gjort det," sagde han med et grin. Hailey kom ud til os i stuen. "Skal du ikke også ind?" Spurgte hun mig. Jeg nikkede og kyssede hendes pande. "Også hjælper vi Harry."

*love*

"Skål!" Råbte vi i kor og skålede i den dyre champagne, Liam havde taget med. Min familie - der bestod af mine forældre, storebror og ægtefælle og min nevø Theo, havde mødt Hailey. De havde taget godt imod hende, og de var glade på vores veje. Det var faktisk en kæmpe lettelse for mig. Haileys forældre var også kommet på rette køl igen, da de mødte mine forældre. Det hjalp dem at vide, at vi alle havde nogen bag vores ryg. At Hailey var i sikkerhed. Jeg kyssede Haileys kind da jeg smuttede forbi hende og hen til Theo. Han kiggede på mig med store øjne. "Hva' så lillemand?" Sagde jeg med et grin. Jeg satte mig på hug foran ham. Theo smilede. "Er det din kæreste?" Spurgte han med sin søde barnestemme. Jeg nikkede. "Hun hedder Hailey." Det var dejligt at kunne kalde hende min. Det var noget jeg havde længtes efter længe. Men nu havde jeg en. Theo pegede hen på hende. "Hun er sød," sagde han med blikket på hende. Jeg lagde min hånd på hans ryg. "Det er godt du syntes det. Det er jeg glad for," jeg aede hans ryg. Hans blik flyttede sig på en bag mig. En spinkel hånd lagde sig på min ryg og satte sig i hug ved siden af mig. Hun rakte sin hånd frem til Theo. "Hej," sagde Hailey med et smil. Theo rødmede. "Hej," sagde han genert. Hailey grinede hjerteligt. "Jeg er Hailey." Theo nikkede med et smil. "Niall siger du er hans kæreste," sagde han med et lille smil. Hailey kiggede hen på mig med et lille smil. "Gør han det?" Jeg kunne mærke mine kinder blive røde. Hun smilede et lille, tilfredst smil. 
"Skal i ikke kysse?" Spurgte Theo. Hailey og jeg kunne ikke lade være med at grine. Men jeg lagde alligevel min hånd mod hendes kind, og fik hendes ansigt vendt mod mit. "Niall," mumlede hun. "Ikke når vi sidder i hug," grinede hun lavt. Jeg rejste mig med et smil og tog så fat om begge hendes kinder. Uden advarsler trykkede jeg mine læber mod hendes. 

"Se mor! De kysser!" Råbte Theo. Hailey trak sig grinende væk fra mig. Et pift fra Louis lød i den anden ende af lokalet. Hailey grinede og fandt mine øjne. Men jeg grinte ikke. Jeg var fuldstændig ligeglad med dem allesammen. Om det så var min mor, eller Harry der stod der. Jeg var ligeglad. Det var kun Hailey jeg kunne fokusere på. Jeg kyssede kort hendes pande og gik ud i køkkenet hvor Haileys far også var. Jeg var en anelse nervøs over det. Efter vores samtale igår, var jeg nok blevet lidt bange for ham. Det var bare en af de samtaler hvor faren fortæller hvor meget man skal passe på sin datter. Men den samtale jeg oplevede, var lidt ud over det sædvanlige. Men til gengæld vidste han, at jeg havde oplevet en brøkdel, af det Hailey havde prøvet. Så han var ikke nervøs længere. Han sendte mig et anerkendende smil og klappede min skulder. 
"Du er god nok, dreng." Jeg smilede. Jeg vidste præcis hvad han mente. Jeg greb den lille æske oppe i skabet og gik ind i stuen igen. Min storebror fulgte mig med blikket. Jeg vidste han var stolt af mig. Det var mine forældre også. Jeg smilede for mig selv, hilste kort på Freddie der lå i Louis' arme gik hen til Hailey igen.
Der var mange ting jeg skulle til at vænne mig til. Louis er far. Han har en søn. Det lød mærkeligt at sige, om den livsglade unge mand han nu er. 
Jeg skulle også vænne mig til, at jeg ikke var alene mere. Jeg havde en kæreste. Jeg havde Hailey, som ville ligge ved min side hver morgen, og smile svagt til mig. En jeg kunne dele min kærlighed med.
Jeg trak æsken frem og rakte den til Hailey. "Den er til dig," sagde jeg lavt. I løbet af få sekunder, blev der stille i lokalet og alle havde deres øjne på os. Hailey tog imod den, og åbnede den langsomt og roligt. Hun lagde låget fra æsken under bunden, og kiggede så på de skinnende genstande i æsken. Hendes blik fløj op til mit igen. Altid ville de lange øjenvipper og de funklende grønne øjne være i mit hoved. Uanset hvad der ville ske, ville jeg aldrig glemme dé øjne. Hun tog forsigtigt den første ting op. Det var et nøglebund, med et lille vedhæng og to nøgler. Hun smilede lidt for sig selv. 
Jeg greb fat om den ene nøgle. "Det er dine. Vi kan jo ikke have, at du ikke har nøgler til dit hjem." Hun sagde ikke noget, men det smukke smil var stadig plantet på hendes læber. Hun vendte bundtet, så hendes blik lå på vedhænget. Egentlig var det bare adressen der stod på. Og på bagsiden var der et lille indgraveret N og et H. Hendes smil blev større. 
Jeg kunne se hendes mor holde sin mand i hånden, med et lille lykkeligt smil. Jeg løftede den anden ting fra æsken. "Jeg fik lavet sådan en til dig," jeg åbnede låsen, og svang den over hendes hals. Den halvlange halskæde pyntede fint på hendes bare sted, i trøjens uddybning. 
Hendes fingre lagde sig om det kolde sølv. En lille due, og et hjerte med vores initialer hang på kæden. Hun svang pludseligt armene om min hals. Mine arme lagde sig om hendes liv. "Tusind, tusind tak Niall," hviskede hun. Der var så stille i lokalet, at jeg gik ud fra at alle kunne høre det. Alligevel var jeg ikke flov over at sige det næste:
"Selv tak. Jeg elsker dig Hailey," jeg sagde det højt og tydeligt og trak mig så en anelse væk fra hende, og lod mine læber ramme hendes.

"hvorfor en due?" Spurgte hun mig. "En due symboliserer fred, og et hjerte kærlighed. Det er det eneste jeg ønsker for dig." "Niall? Jeg elsker også dig."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...