Be Safe With Me - One Direction

Hailey McCain forsvandt sporløst for 8 år siden og ingen har hørt fra hende eller set hende. På otteårs-dagen for hendes forsvinden får familiens ven og verdenstjernen Harry Styles en besked fra en mand der truer med at dræbe Hailey hvis ikke Harry betaler en masse penge. Det bliver en dramatisk periode både Hailey og Harrys liv men også fyldt med venskab og hvem ved, måske også mere end det?

20Likes
13Kommentarer
17255Visninger
AA

23. Kapitel 23: Hailey McCain

 

Jeg sad inde i en lejlighed, jeg ville regne med var Nialls da vi var de eneste to udover Sophia, som var taget af sted igen, hen til drengene vist nok. Lige nu sad jeg i sofaen og kiggede ligeud og hen mod det slukket tv. Jeg viste virkelig ikke hvordan jeg havde det, selvfølgelig var jeg glad for at se Niall igen, men jeg savnet stadige min familie – uanset hvordan de havde behandlet mig, var de vel stadige familie. Jeg lukkede øjne kort i, trak vejret dybt ind.

”Hailey?” den irske/britiske accent var til at høre i den stille stue. Jeg åbnede svagt mine øjne, de var hurtig blevet fyldt med tårer, saltet tårer. ”Ja?” min stemme var en hvisken imens jeg kiggede direkte på ham, hans blik var fyldt med så mange følelser og jeg kendte kun halvdelen. ”Hvad synes du om min lejlighed?” hans stemme var nervøs imens han satte sig ned på hug foran mig. Jeg rystede på hovedet.

”Pas på dit knæ Niall” min stemme var blid og fuld af omsorg, jeg elsker ham virkelig. ”Bare du er her, er alt ligegyldig” han satte sig op ved siden af mig imens han trak mig ind til sig.

”Det er da ikke ligegyldig. Dit ben er såret” jeg var oprigtig forundret, hvordan han man tænke på andre ind sig selv, og ens smerte.

”Bare jeg har dig her” hans stemme lå lige ved øret, jeg skuttet mig af den underlige og forglemte følelse. ”Jeg går heller ikke nogen steder” jeg vendte mit hovedet imens jeg lod vores læber ramme hinanden, i et længevaret kys.


hoveddøren blev smækket op, og vi trak os overrasket væk fra hinanden. V kiggede begge mod gangen hvor drengene kom væltende ind i stuen, deres smil var ikke til at tage fejl af. ”Hailey!” Harrys hæse stemme var den første vi hørte, hans smil var ikke til at fjerne.

”Harry” smilede jeg barmhjertig, jeg havde virkelig savnet den dreng – retter sagt alle drengene. ”Hvor er det godt at se dig igen, altså sådan for real” jeg grinede af hans sammensætning af ordene. ”Jeg har også savnet jer, alle og enhver” jeg smilede oprigtig til dem, savnet til mine forældre forsvandt som dug for solen.

”Men ” mere nået jeg ikke at sige før Liam hev mig op og gav mig et kæmpe kram, jeg blev overrasket. Liam var ikke lige en af de mest udadvendte personer, men det elsket jeg ved ham, han var den stille, rolige og afklarede af dem alle.

”Hvad Hailey, krammer du ikke tilbage?” Liams stemme var lige ved øret, jeg grinte kort af hans kommentar. Jeg lagde efterfølgende armene om ham, i et rigtig langt kram.

”Vi skal altså have et kram af dig Hailey” de andre drenge blandede sig, da jeg krammede med Liam. Niall sad dog stadige nede i sofaen, kiggede ned i sin telefon – hvilket mindede mig om min nye telefon, min første rigtige telefon - jeg havde dog også haft en legetøjstelefon, men det gjalt nok ikke i denne sammensætning.

”Så kom her”

 

Jeg sad nede ved Niall igen, lå op ad ham imens drengene var taget ud for at hente maden – de mente at de alle skulle gøre det. Eller var det bare for at lade Niall og jeg få noget alene tid sammen. Vi havde trodsalt alle været sammen siden de fik mig væk fra min bodyguard.
”Elsker du mig stadige Niall?” jeg var bange for at sige det højt, måske fordi jeg var bange for svaret – tænk hvis han ikke havde de samme følelser for mig, som jeg stadige havde for ham.

Han hev fat i min hage med tre af hans finger, lod mit blik ramme hans. Hans smil gjorde mig usikker, jeg kunne ikke tyde signalerne.

”Med hver en knogle jeg har i kroppen” jeg kiggede forlegne på ham, han havde trodsalt stadige taget om min hage, så jeg kiggede stadige på ham.

”Så dine følelser er ikke blegnet med tiden?” jeg viste det var et dumt spørgsmål, men jeg havde på en mærkelig måde brug for hans bekræftelse – hans ord som ville berolige mig. 
”Jeg elsker dig Hailey, det har jeg altid gjort” jeg fnes af hans svar, han kiggede undrende på mig. Det er også forståelig nok, han havde lige fortalt hans dybeste følelser, og jeg fnes bare. ”Altid?” min stemme var drillende imens jeg satte mig rigtig op, stillingen jeg sad i gjorde til sidst rimelig ondt.
”Altid” drillede Niall tilbage, hans smil ramte hans øjne – hans blå øjne gjorde mig igen utrolig tryg, jeg kunne ikke bære det, mit hjerte ville briste af lykke. Hvis hjertet til mig, ikke allerede havde gjort det.

 

”Vi er tilbage!” Louis stemme råbte så højt at jeg i hvert fald var vågen. ”Tillykke Louis, vil du have en medajle?” jeg smilede stort til ham, mit humør var i topform. Jeg havde virkelig savnet dem. ”Ikke så næsvis unge dame” han trak vejret kort. ”Hov, bare fordi jeg ikke er gammel ligesom dig” jeg rakte tunge, hvilket fik alle drengene til at grine. Men om det var kommentaren eller min barnlige handling, vides ikke.

”Jeg er ikke gammel” hans stemme lød utrolig tøsefornærmet. Hvilket han nok også var i det store billede. ”Det er man vel, når man er blevet far” jeg udfordret tydelig skæbnen hvilket de andre drenge allerede viste, med undtagen mig.
Louis gav maden han havde i hånden til Harry inden han kom løbende mod mig. Jeg stak op i et skrig inden jeg rejste mig op, jeg nåede lige at stå op på to ben inden Louis havde fanget mig.

”Hvad var det lige du sagde Hailey?” havde han forventet at jeg kunne svare ham imens han kildet mig, og jeg var altså ekstrem kilden. 

”Stop” jeg  hikstede ordet, jeg prøvet at slippe fri imens jeg prøvede at holde grinet inde. ”Jeg kan ikke hører dig Hailey, sagde du noget” hans grin fyldte rummet, hans kildende blev bare værre. ”Hjælp...Niall” jeg tumlet igennem ordene, jeg prøvede virkelig at holde grinet inde. ”Du er vist selv udenom det” Harrys stemme blandet sig med mit længeværende grin, som også hurtig fyldte rummet. Drengene kiggede på hinanden inden de kastet sig mod hinanden og kildede, slås med hinanden, for sjovt altså. Og sådan foregik det i nogle par minutter.

”Nu kan jeg ikke mere” jeg trak vejret hårdt og i lange drag. Jeg havde mine hænder plantet solidt på mine lår, kroppen var foroverbøjede.  Et kys blev plantet på min hals, flere kys ramte min nakke og det kildet igen.

”Niall” hvinet jeg imens jeg vendte mig halvfems grader om og plantet et kys på hans fløjlsbløde læber, drengenes umodenhed gjorde at de piftet og hujede af os.  

 

 

*Love*

 

Lige nu lå vi Nialls seng, drengene var blevet – de havde overtaget stuen, dog med undtagen Louis, han var taget hjem til hans lille dreng. Man kunne tydelig se han elsket sin søn, men hvem ville dog ikke det, så skulle man også virkelig været forskruede oppe i hovedet. Men det er der vel også nogle mennesker der er, bare ikke drengene eller Louis, som denne her tanke også omhandlede.

”Hailey, hvad tænker du på” Nialls stemme var lige ved siden af øret på mig, jeg gøs af hans ånde, det fik alle mulige tanker følelser op i mig. Jeg fik af en mærkelig grund til … de tanker ville jeg altså ikke have, det gjorde mig lystig og trist. Hvorfor kunne jeg dog bare ikke gøre det jeg virkelig inderste inde havde lyst til, lyst med Niall – men jeg kunne ikke få mig selv til det, det var jeg ikke tryg ved.

”Intet” stammet jeg svagt inde jeg lod mit hoved lagde på hans bryst. Hans bryst der stille svang op og ned. ”Det kan jeg ellers mærke der er noget galt?” hans stemme rungede igennem mit hovedet, gjorde mig bare mere nervøs.

”Det er ligegyldig, du vil alligevel ikke forstå det” jeg viste at det var ondt, men hvordan skulle man sige at man virkelig havde lyst til ham med hvad man har været igennem. Han må jo tro at man er sindssyg, og hurtig flygte.

”Kan du ikke bare sige det” han kiggede på mig, jeg kiggede på ham. Hans blik var tydelig irriteret, men hvordan skulle man også tag det. Man burde vil have tiltro til hinanden, men jeg viser alt andet. ”Det er ligegyldig Niall” jeg kiggede med et svagt smil op på ham. ”Stop nu det der lort, jeg vil gerne vide det” hans stemme var fyld med frustrationer og en anelse vrede. ”Niall” min stemme dirret, jeg var chokeret. ”Nej Hailey, jeg er træt af at du bare ikke kan sige hvad du virkelig tænker på” han havde sat sig halvt op, jeg havde sat mig helt op. ”Hvordan kan du sige sådan til mig Niall” han trak vejret dybt.

”Du kan ikke hele tiden gemme dig, jeg tog en kugle for dig” jeg havde aldrig troet han kunne være så ligeglad, med mig eller mine sårbare følelser. Jeg kiggede såret på ham imens jeg trak den ene dyne med mig. Jeg bevægede mig væk, jeg ville ikke være ved Niall. Ikke sådan som han var, hans ord gav stadige genlyd.

 

Jeg stod foran gæsteværelset, jeg viste Harry plejede at sove der inde når han var ved Niall. Og da klokken kun var 00.00 regnede jeg ikke med at han sov. Jeg bankede kort på inden jeg åbnede døren, Harrys blik ramte mit, jeg viste tydelig at jeg græd. Jeg havde nemlig våde kinder. ”Hailey, hvad sker der?” han kiggede tydelig chokeret på mig, men hvordan skulle han ellers reagere. ”Må jeg sove her inde Harry?” ordene kom kludrende ud, jeg stammede også en del.

”Okay, hvad er der sket med dig og Niall?” han viste at Niall var den der kunne såre mig mest af alle drengene, og det havde han også gjort. ”Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det Harry?” jeg havde lukkede døren og sat mig i sengen ved siden af ham, hans trøje lå på jorden og flød. ”Bare sig det som du vil” hans hæse stemme gav mig tryghed. ”Ehm” jeg trak vejret dybt og kiggede ned i dynen. ”Hailey kig på mig” hans tre finger holdte om min hage. ”Jeg…” kunstig pause.

”Du må ikke se mig som en sindssyg person vel Harry?” pausen var der, fra os begge. ”Du er min bedste veninde Hailey, selvfølgelig ikke” hans beroligende ord gjorde at ordene flød ukontrolleret ud af munden på mig. 
”Hailey en gang til” hans ord var lave, og hans stemme var hæs igen. ”Jeg tro jeg gerne vil være sammen med Niall” han kiggede først undrende på mig.  ”Hvordan sammen?” hans stemme var blid og omsorgsfuld.

”Sammen, sammen” hans ansigt lyste fuldstændig op.

”Det er da godt Hailey” jeg rystede bestemt på hovedet. ”Jeg er jo sindssyg Harry, jeg har mistede min mødom til manden. Og nu vil jeg være sammen med Niall” min stemme var oprevet, og han kiggede tænksom på mig.

”Det er jo en tilliderklæring til Niall, i elsker jo hinanden” jeg rystede igen på hovedet, hvordan kunne han sige det.

”Hvordan ville han ikke se det. Han må se mig som en sindssyg person” jeg kiggede ned i dynen. Jeg mærkede en stor, bred hånd ligge sig på min skulder, hvilket fik mig til at se op igen.

”Han vil se det som en tillidserklæring, og han vil elske det. Han elsker dig jo” Harrys smil var at finde på hans markante ansigtstræk.
”Men han vil da tro jeg har spist søm, jeg er jo blevet…” jeg ledte febrilsk efter ordet. ”Voldtaget?” Harrys skuttet sig ved ordet, ved tanken er det nok mere. ”Jeg ved ikke hvad det er, men jeg tro det er et ja” min stemme var en svag hvisken. ”det er når man… Ehm er sammen, sammen med en, mod ens vilje” hans ord gjorde ondt, for det var hvad jeg var blevet op til flere hundrede gange i løbet af min fangeskab.

”Men Harry, jeg kan vel ikke gøre det mod Niall. Jeg er jo ikke en drømmepige, han fortjener mere end hvad kan give ham. Ligesom Zayn sagde” sætning skar helt ind i hjertet på mig.
”Du er hans drømmepige” han lagde tryk på ordet, drømmepige. Jeg rystet på hovedet, jeg er ingens drømmepige og det kommer jeg aldrig til at blive, det har jeg selv indset. Om Niall så vil indse det. Om Niall så stadige ville være sammen med mig, ville jeg så ødelægge alt for ham, på hans vej.

”Han elsker dig Hailey, og han vil give alt for at være sammen med dig. Så lad være med at have de der tanker” jeg åbnede munden imens jeg kiggede på Harry. Harry rystet dog bare på hoved. ”Jeg vil ikke høre det” kunstig pause. ”I sårer jo hinanden hvis i begge gør noget forhastet” det havde han ret i, men så var der det andet spørgsmål. Hvordan skulle man vise Niall at man gerne ville være sammen med ham, uden at bruge ord – dem vil jeg nok aldrig kunne formulere.

”tag skridt Hailey, i elsker hinanden”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...