I det dybe mørke

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 mar. 2016
  • Opdateret: 15 mar. 2016
  • Status: Igang
Vandhullet bobler svagt, jeg kaster endnu en sten i, mens vi venter i spænding. Vi, som i jeg. Vandhullet tier igen. Længe. Jeg sukker og hiver min jakke om mig igen, da reflektionen for mine fødder fanger mit blik. Jeg nærstuderer den, men kan ikke sætte min finger på, hvad der er galt med den. Så får jeg øje på det. Jeg åbner min mund for at skrige, men i det samme fyldes min mund af den mørke væske fra vandhullet og alt bliver sort for mine isblå øjne.

Da Alex opdager et lille vandhul langt fra hans skole en tilfældig dag betages han i samme sekund. Der er noget ved det der vandhul. Måden det sluger alt til sig og af og til kaster ting tilbage i hovedet på en...
Hvad mon der gemmer sig i dybet?

1Likes
0Kommentarer
98Visninger

2. Kapitel 1

Mit hoved summer. Alt er sløret. Jeg kan ikke mærke min krop. Hvor er jeg egentlig? Hvorfor er her så mørkt? Hvad skete der overhovedet?

Jeg sætter mig langsomt op og ser lidt rundt, men kun mørke omslutter det lille stykke ... hvad end jeg sidder på, som er oplyst. Jeg ser langsomt ned ad mig selv da en skummel lugt breder sig nær mig.

Ha - jeg drømmer jo bare, tænker jeg og ler lidt. Jeg stirrer på den halve fiskekrop der er i stedet for et par slanke drengeben der knap nok kan holde til ti minutters fodbold inden de bukker under.

Langsomt smyger jeg min hånd op ad min hals - jo, gællerne er der skam også. Detaljeret drøm efter min mening. Men hvis jeg har gæller ... hvordan kan jeg så trække vejret?

Jeg prøver gentagende gange at trække vejret, uden at kløjs i det. Enten er det en fantasifuld drøm eller også er jeg under vand.

Man drømmer vel hvad man nu end drømmer. Jeg forsøger at kravle og svømme, men svømning dumpede jeg i og at kravle med en hale man ikke ved hvordan fungerer er lettere besværligt. Jeg sukker. En spæd latter kommer fra et uplacerbart sted i mørket. Det lyder som om den kommer alle steder fra.

"Jeg ser du har problemer," den kvindelige let syngende stemme trækker i ordene. Jeg kan høre den bevæger sig. Lydens ekko svækkes og forstærkes kontinuerligt og vandet afslører hvor den har været, men dog ikke hvor den er nu eller hvor den vil bevæge sig hen.

"Hvem er du?" idet jeg forsøger at lyde mere farlig end jeg er skræmt fejler jeg fuldstændigt. Det er tydeligt at jeg er skræmt fra vid og sans.

Stemmen ler et let, skummelt grin og bevæger sig bag mig. Stemmen ånder mig i nakkehårene da den siger "Jeg fik dig!" og smider sine hænder på mine spinkle skuldrer.

Jeg vender mig mens jeg forsøger at kravle væk. Pigen med halen ler og vrider sig. Hendes hår svæver på en fin og blød måde. Det er mørkebrunt, i modsætning til hendes smaragdgrønne øjne. Hendes hud er bleg og smyger sig tæt om hendes krop. Halen er lang og klædt på samme måde som slørfiskens hale, men den er ikke grøn eller lilla eller nogen anden spøjs farve. Halen er en tone mere orange end hendes hud og lyset glimter når det rammer hende. Det får hende til at fremstå ufatteligt smuk. Hendes silhuet virker bekendt, udover det flade bryst, men alligevel virker hun så fremmed. Som om jeg har kendt hende før, men at vi efterhånden er gledet fra hinanden.

"Er du okay? Alex?" hun bevæger sig tættere på mig hensynsløst hurtigt. "Hvad laver du egentlig hernede?" hun ser forundret på mig.

"Jeg er ikke helt sikker. Hvad laver du her?" hun trækker på skuldrene.

"Er i live, på en måde, tror jeg da," hun ser længe på mig og hiver mig så op. "Kom! Så lærer jeg dig at svømme med halen," hun ler glædesfyldt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...