Loveable

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 mar. 2016
  • Opdateret: 25 apr. 2016
  • Status: Igang
Den fattige pige Cassedy's liv bliver vent på hoved fra en travl hverdag til noget hun aldrig kunne have drømt om da et brev ankommer.

0Likes
0Kommentarer
152Visninger
AA

1. Hard work all day

Jeg åbner døren og træder indenfor efter en alt for lang dag. Hele dagen har jeg arbejdet oppe på slottet, og endelig er det tid til at slappe lidt af. Mørket er allerede fremme, men hvad kan man ellers forvente klokken elve om aftenen? Jeg bevæger mig ind i stuen hvor Kyle, min lillebror på 6 år, sidder sammen med mor. Da han får øje på mig kommer han hurtigt hen til mig og kaster sig næsten om mine ben.

”Cass!”

”Hvad laver du oppe?”

Selv om jeg er træt, kan jeg ikke lade vær med smile og sætte mig ned på hug til ham. Efter et kort kram smiler han stort til mig.

”Jeg fik lov til at vente til du kom hjem”

Han smiler stolt som om det er en stor ting, men for ham er det nu også det. Han burde ligge og sove nu og ikke vente på mig der arbejder længe igen. Det kan dog også sagtens ses på ham. Han blinker lidt for ofte med øjnene for at holde dem åbne, og er ved at snuble lidt når han ikke lige tænker så meget over hvor han går.

”Nå da, men nu er jeg hjemme, så nu skal du i seng ”

”Men jeg er ikke…..”

Hans protest ender i et gab, der får mig til at grine. Jeg løfter ham med lidt besvær op så jeg holder ham i min favn. Han bliver snart alt for tung til det her.

”Hvis du går i seng nu, kan du få en godnathistorie”

Han lyser helt op og nikker så, så jeg bære ham ind på værelset. Mor har allerede sørget for at han har sit nattøj på. Da jeg sætter ham ned, løber han over til sengen og kryber under tæppet. Med et par ryk fra side til side får han lagt sig tilrette og knuger så den bamse jeg har givet ham ind til sig. Det gør mig glad at se, at han virkeligt godt kan lide den bamse. Det tog mig en måned med ekstra arbejde at få råd til den. Jeg tager den lille skammel og sætter mig ved siden af ham, og begynder historien.

”Langt ude i skoven lå en lille hytte. Den så ikke ud af meget udefra, men det var fordi den var fortryllet. Gik man ind af døren, kom man ind i et hus så stort at det nærmest var umuligt at finde rundt imellem værelserne. I denne hytte boede en heks. Mange af værelserne indeholdte en masse farlige ting. En dag kidnappede hekse en smuk prinsesse og låste hende inde i et værelse dybt inde i hytten. Kongen lovede en dusør til den mand der kunne befri hans datter fra heksens klør”

”Hvilken dusør?”

Jeg ser på Kyle og smiler lidt over hans lysende øjne. Jeg ved han elsker godnathistorier og selv efter en lang arbejdsdag er det altid hyggeligt.

”Hmm… En del af kongens skat, så den ridder der redder prinsessen kan købe så mange kager han kan spise”

Kyle smiler stort og drømmende.

”Og, og hvem redder hende så?”

”Jo, ser du… Mange tapre mænd forsøgte at redde prinsessen, men ingen lykkedes. De for alle vildt i labyrinten af værelser eller endte i værelser med farlige ting.
En dag kom en dreng fra landsbyen forbi hytten og så en af riddernes heste stå uroligt udenfor. Den så ud til at have stået der længe. Han gik hen til hesten og delte lidt af sin vand med den, hvilket viste at den var meget tørstig. Dette undrede drengen, så han gik hen til døren og bankede på. Da ingen svarede kiggede han lidt rundt, inden han tager i dørhåndtaget og opdager at der ikke er låst. Undrende og forsigtigt åbner han døren og bevæger sig indenfor. Den lange gang foran ham virker alt for lang i forhold til størrelsen på hytten. Nysgerrig bevæger han sig indenfor, for at lede efter ridderen, hvis hest står udenfor. Han går ned af gangen og lytter efter om han kan høre nogen i nærheden.
Efter at have gået af gangen og drejer et par gange kommer han til nogle værelser. Han åbner en af dørene og træder ind i et mørkt lokale.

Der er et vindue i den anden ende, så han går derover og trækker det fra. Da lyset udefra fylder værelset, står han ansigt til ansigt med et kobbel snerrende ulve. Han ser sig hurtigt om uden at bevæge sig og aner ikke helt hvad han skal gøre. Ulvene minder ham og de hunde han før har trænet til at hyrde hans kvæg, så han prøver det eneste han kan komme i tanke om. ”Argh! Væk!” Kommandoerne er sagt med en fast og bestemt stemme, men ulvene snerre og kommer lidt tættere på. Han forsøger igen. ”Gå væk! Stå!” Heller ikke denne gang reagerede ulvene, så han prøver en sidste gang. ”Stå! Væk!!” Hans stemme er nu så bestemt at den største af ulvene bakker lidt. De andre følger dens eksempel. Han går så hen til døren, uden at vende ryggen til ulvene og kommer ud fra værelset. ”

Historien har en lang version med flere prøvelser, men eftersom Kyle allerede er godt på vej ind i drømmeland, kan jeg godt tage den korte version hvor drengen redder pigen nu, og får sin belønning og spiser sig fed i kager og søde sager.

Da jeg er færdig kysser jeg ham forsigtigt på panden og puster stearinlyset ud på vej ud af værelset. Derefter går jeg ind til mor der stadig sidder i stuen, ny med sit sytøj fremme. Hun er lidt syg. Ikke så meget at det er dødeligt eller meget tydeligt, men det betyder at hun ikke kan arbejde som mig. Derfor hænger indtægten meget af mig. Desuden skal hun passe Kyle. Derfor bruger hun meget tid på at sy ting for andre og tjener lidt penge ved det, men det er ikke det store.

”Hvordan er det gået i dag, skat?”

Hun smiler lidt træt til mig, og jeg sætter mig ned ved siden af hende. Nu kan jeg virkeligt mærke min trætte krop.

”Det er gået som det plejer. Ikke meget forandring. Bare opvarte de kongeligt med hvad der nu begære dem. ”

Jeg strækker mig lidt og mit blik lander på det i min mors hænder. Hun er ved at sy en blå kjole. Den er virkeligt elegant, men selvfølgelig ikke som de kjoler jeg normalt er omgivet af. Dog er den lyse blå, nærmest som ved en skyfri himmel på en solskinsdag er virkeligt pæn.

”Der kom en budbringer ud med et brev tidligere. Det ligger derovre”

Hun peger på kommoden hvor et åbnet brev ligger. Jeg undrer mig over hvad der kan være relevant for mig. Folk sender normalt ikke breve til mig. Nysgerrig rejser jeg mig hurtigt og griber brevet. Mens jeg læser det kan jeg ikke lade vær med at lade et gisp slippe ud over mine læber.

Til Familien Crane

Da de to prinser Tristan og Vincent nu er gifteklar søger vi alle landets gifteklare piger. Det er obligatorisk at møde op i fin beklædning og prinserne vil herefter vælge 5 piger hver de vil have til at bo på slottet i et stykke tid, for at lære dem at kende. Drengene vælger herefter hvem de vil giftes med.

Alle piger skal deltage på slottet lørdag klokken 16.

De piger der skal bo på slottet vil få kompensation til deres familier i deres fravær.

 

Kong Henry

 

Brevet er underskrevet med kongens segl. Jeg kigger over på min mor med store øjne, og hun holder herefter kjolen op foran mig.

”Den her må gå an ”

Jeg ligger hoved lidt på skrå og kan ikke fatte det. Om en uge fra nu vil der holdes et kæmpe bal på slottet, og jeg er inviteret! Det andet af det er lige meget. Prinserne vil sikkert ikke bemærke mig. De gør det ikke nu, så hvorfor skulle de pludselig gøre det. Vent!

”Hvor har du kjolen fra?”

Jeg tager fat i den og stirre næsten måbende. Den er alt for vidunderlig til at være noget vi har råd til.

”En kunde. Jeg fik den i betaling i stedet for nogle mønter. ”

Hun smiler tydeligt over mit ansigtsudtryk. Jeg kan nærmest ikke fatte det. Det er så stort. Kyle bliver nok helt jaloux når han hører om alt den gode mad man får til sådan nogle baller.

”Må jeg prøve den?”

Et nik var svar nok for mig. Jeg tager kjolen med ind på værelset og skifter til den. Den sidder tæt ind til overkroppen og er ret enkelt. Den blå farve går rigtigt godt til mit lange lyse hår. Jeg elsker den!

Jeg går ud i stuen med kjolen på og min mor smiler henrykt.

”Du bliver så smuk! Især når vi får sat dit hår også”

Jeg smiler, og ser ned af mig selv. Der er ikke mange stunder hvor jeg føler mig pæn, men lige nu må jeg indrømme at jeg elsker det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...