Sideways | One Direction

Livet i High School er ikke nemt. Især ikke hvis du hedder Olivia Raynott, har flere problemer med familien end der kan tælles på to hænder, og aller vigtigst af alt, slet ikke har den mindste smule popularitet. Overhovedet. Med briller tykkere end hinkesten, malerplettede overalls og kemibøger væltende ud af sit skab prøver Olivia at navigere sig igennem den jungle, der er High School. Når chancen for at få alt det hun nogensinde har ønsket sig viser sig, i en aftale mod betaling, træffer hun et vigtigt valg; at date Harry Styles, skolens mest populære fyr, og betale ham for det. Det kan måske virke skørt, men hvem vil ikke gøre alt for deres minut i rampelyset? Hvad Olivia dog ikke forudså, er alt det der følger med 2 ugers falskt forhold. Op og ned ture, uønskede følelser, og akavede øjeblikke - måske er popularitet ikke alt det, det ser ud til at være.

118Likes
58Kommentarer
10481Visninger
AA

6. We Never Go Out of Style(s)

 

 

 

 
Chapter 4 - We Never Go Out of Style(s)

 

"You got that long hair, slicked back, white t-shirt
And I got that good girl faith and a tight little skirt
"

- Taylor Swift

 


Da klokken ringede til frokost hamrede mit hjerte ud af min brystkasse. Jeg havde lige haft advanceret kemi, og Harry havde sagt han ville finde mig på gangen til frokost. Frokost var uden tvivl den mest nervepirrende begivenhed jeg overhovedet kunne forstille mig, og det sted jeg mindst havde lyst til at sætte mig lige nu. De populæres bord. 


Mig og Niall sad som regelt under et træ og spiste vores frokost om sommeren, hvor vi hørte musik og spiste klamme sandwiches fra kantinen. Hver eneste dag havde jeg drømt om en dag at kunne sætte mig ved de populæres bord i kantinen. Det blev realitet i dag, men alligevel forsvandt knuden i min mave ikke. Jeg fortjente ikke at sidde der, jeg havde betalt mig til det. Der gav mig en sur smag i munden, og min kemi lærer råbte at jeg skulle koncentrere mig. Sure idiot.


Da klokken endeligt ringede stormede jeg ud af klasselokalet med mine bøger i armene. Alle kiggede på mig, selv nu hvor Harry ikke var ved min side, og af en eller anden grund var det langt mere skræmmende uden ham. Hvordan de klarede det her var mig en gåde. Seriøst, hvorfor fuck stirrer folk sådan?
Jeg dukkede mit hovede så mine briller gled lidt ned af min næse, og skyndte mig alt jeg kunne imod mit skab. Harry stod og ventede der, lænet afslappet op af det, imens han tastede noget på sin mobil. Jeg sukkede indvendigt over han arrogante måde at se afslappet ud på, jeg mener, kunne den dreng aldrig tage en pause fra at ligne et selvhøjtideligt røvhul?
Alligevel blev jeg en anelse lettet. Nu var jeg ikke alene om at blive stirret på.
"Der er prinsessen jo. Wow babe, du ser endnu bedre ud end du gjorde fra en 1,5 time siden!" Udbrød han sarkastisk, inden jeg rullede med øjnene og åbnede mit skab. Jeg fik hurtigt fundet mine franskbøger til næste time. Inden længe gik mig og Harry ned af gangene igen, med endnu flere blikke end tidligere på dagen. For denne her gang var det seriøst. Denne her gang var vi på vej imod kantinen, den ultimative destination. Harry lagde en sløset arm om min skulder, og gav mig et vådt kys på kinden. Jeg tørrede straks hans klamme spyt væk med mit ærme. "Bare rolig Olive, det er kun frokost. Og fransk. Og så er det nok for i dag, ikke sandt?" Det havde han jo sådan set ret i, så jeg gav ham et nervøst nik.


Han grinede af min nervøsitet og rystede på hovedet. Idiot. 
"Olivia!" Rettede jeg endnu en gang, og skubbede hans arm af mig. Sådan gik vi ind i kantinen, tydeligtvis snakkende. Hvis man så scenen udefra, som alle i hele kantinen gjorde, lignede vi nok et ganske normalt par. Harry's arm var gledet fra min skulder til min talje. Han grinede og jeg så lidt små fornærmet ud. Jeg havde en hættetrøje på, der bar stor nok til det kunne ligne hans. Vi var vildt overbevisende uden overhovedet at prøve!
Og da vi trådte ind var det som om alt blev stille. Alle stirrede på os. En gaffel blev tabt et sted, og lyden rungede.
"Det her er så slemt" hviskede jeg til ham, overvældet af hvor tæt mine læber egentligt var på hans øre, på den måde vi stod. "Seriøst Olive, tag dig sammen, der her er en del af mit liv." Derefter tog han bedre fat om min talje - som slet ikke gjorde jeg rødmede fra min hals hele vejen op i mit ansigt, nej nej, og trak mig hen til bordet. Det var som om, da vi satte os ned, at nogen knipsede, og hele salen brød ud i sin sædvandlige mængde larm og skrigen. Pudsigt.
"Guys, i kender Olivia" nå, så han kunne godt sige mit navn rigtigt? Fanden tage den dreng, han gjorde alt han kunne for at irritere mig.
De stirrede alle på mig med en hvis interesse, da jeg satte mig ned ved siden af Harry ved bordet. Bordet bestod hovedsageligt af overfladiske cheerleadere (her fra Katie og hendes slæng selvfølgeligt i blandt), fodboldholdets store stjerner, blandede personer der står for noget bestemt på skolen, som drama eller debatholdet (de var der mest for magtens skyld), hele ledelsen i skolefest udvalget, og så massere af piger hvis vigtigste fag var 'gad vide hvor lavt mine jeans kan gå'.
Jeg var fuldkommen og helt igennem malplaceret. "Nårh jo, Harry, selvfølgeligt vil du sidde med din lille "kæreste", men du ved jo hun ikke kan sidde her."


Der var da heller intet der var nemt. Jeg sank mit hoved en smule. Harry prøvede ikke at forsvare mig, i stedet var det en af fodboldholdets helt store stjerner, Zayn Malik, (forresten Harrys bedste ven) der om mig til undsætning. "Slap nu af Katie, du er altid så skide dømmende, er det den tid på måneden eller hvad?" Alle omkring udbrød "Oooh!" Hujende råb. Katie blev helt ildrød i hovedet, og stormede vredt ud at kantinen. Zayn sendte mig et skævt smil jeg ikke kunne lade være med at gengive. Og mig der havde troet jeg ville hade alle ved bordet. 


***


I fransk satte mig og Harry sig ved siden af hinanden, men han var noget distraheret ved at rette sin knold og dreje hans ringe tænksomt, og jeg rullede mine øjne over hans manglende kontakt.
Vi skulle trods alt forstille vi var vanvittigt forelskede.
Da vores lære så trådte ind i klassen og timen begyndte var det nemt nok at koncentrere mig, udover Harry hoppede med sit ben konstant.
Fransktimen skred forbi utroligt langsomt. Vores lærer var så utroligt ensartet i sin undervisning at jeg følte jeg havde lært det samme de to sidste år. Thank god for min morfar er fransk, ellers havde jeg ikke kunne en skid på fransk.
På et tidspunkt slog det mig Harry jo havde kørt mig i skole, så min cykel ventede ikke lige på mig i eftermiddag. Jeg skrev på en lille lap papir til Harry 'kører du mig så også hjem, narrøv?' Med min sløret håndskrift, og passerede den så over til ham, da vores højtelskede fransklærer endeligt kiggede væk. Hurtigt kom svaret tilbage.

'Nej, har planer, du må gå prinsesse' og en noget grim tegning af en blinkesmiley. 'Din idiot, du kan ikke bare køre mig til skole og så efterlade mig dit fuckhovede!' Det var lige da jeg havde fået den over på hans bord, at vores lære valgte faktisk at kigge på os.

"Er det der en seddel, frøken Olivia?" Alle i klassen frøs. Mig og Harry sendte hinanden er sigende blik. "Måske.." Sagde jeg og tog hurtigt papiret igen. "Hvis det kun "måske" er en seddel vil du måske heller ikke have noget imod læse det der "måske" står op?" Jeg kiggede chokeret på Harry, det trak på skuldrene. Irriteret og meget rød i hovedet rejste jeg mig forlegent op. Jeg krøllede sedlen ud og sagde lidt forsigtigt 'Okay, fredag passer også mig fint. Tag film med.' Harry kiggede chokeret på mig, da jeg basically lige havde overtaget hans fredag. Idioten burde bare være glad for jeg fandt på noget, der ikke blæste vores lovey dovey cover vi havde holdt kørende hele dagen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...