Sideways | One Direction

Livet i High School er ikke nemt. Især ikke hvis du hedder Olivia Raynott, har flere problemer med familien end der kan tælles på to hænder, og aller vigtigst af alt, slet ikke har den mindste smule popularitet. Overhovedet. Med briller tykkere end hinkesten, malerplettede overalls og kemibøger væltende ud af sit skab prøver Olivia at navigere sig igennem den jungle, der er High School. Når chancen for at få alt det hun nogensinde har ønsket sig viser sig, i en aftale mod betaling, træffer hun et vigtigt valg; at date Harry Styles, skolens mest populære fyr, og betale ham for det. Det kan måske virke skørt, men hvem vil ikke gøre alt for deres minut i rampelyset? Hvad Olivia dog ikke forudså, er alt det der følger med 2 ugers falskt forhold. Op og ned ture, uønskede følelser, og akavede øjeblikke - måske er popularitet ikke alt det, det ser ud til at være.

118Likes
58Kommentarer
10411Visninger
AA

7. Kiss Me

 

 

Chapter 5 - Kiss Me

 

"If this is the last night
Baby let's do this right, kiss me like you mean it"

- Olly Murs

 

Vi havde formået at holde hele det her parforholdshalløj kørende rimelig godt, det måtte jeg indrømme. Der var efterhånden gået en hel uge, siden vi var startet i skole, og ikke en eneste havde fået mistanke.

Niall var også temmelig begejstret for denne uventede romance, for det var hans billet til popularitet. I stedet for at sidde i cafeteriet tog vi nu til en nærliggende café hver dag til frokost, og det gav ham mulighed for at bruge hele sin lønseddel på mad.

Den dreng kunne æde, som var det hans livs sidste måltid.

Jeg sad til anden time og tegnede lidt kruseduller i mit kladdehæfte, da min lærer kom ned til mig. Hun var sådan en type, der vildt gerne ville være venner med sine elever, og som endte med at prøve så meget, at hun nærmere kom til at fremstå som en ivrig nørd blandt cheerleaderne.

Med andre ord virkede hun lidt som mig.

"Du skal op på kontoret," fortalte hun mig kort for hovedet. Til at starte med troede jeg, at det var, fordi jeg havde siddet og tegnet, men så fortsatte hun med at sige: "Det er noget med, at din studievejleder vil se dig."

"Nå, okay," sagde jeg lettere forvirret. Jeg havde næsten lige set hende angående et fag, jeg gerne ville udskifte, så det undrede mig, at hun allerede nu kaldte mig ind igen. Der måtte være sket en fejl med mit skema.

Jeg modtog et hall pass, inden jeg greb min taske og bevægede mig ud i stilhed. Så snart jeg kom ud på gangen, nåede lyden af passionerede samtaler og latter mit øre. Den tilhørte de mennesker, der havde fritime, og dem, der havde sneget sig ud for at deltage i sladderen.

Selv havde jeg ikke taget mere end en enkelt fritime, men i stedet en masse universitetsfag, så jeg kunne spare den tid næste år. Jeg havde altid været meget ambitiøs, fordi jeg vidste, jeg ikke havde lyst til at ende op som min far - en ensom mand, som var så utrolig utilfreds med sit job, at han måtte lyve om at melde sig syg uden rent faktisk at være det. Jeg havde ikke lyst til, at min fortid skulle definere mig på samme måde, så derfor gjorde jeg alt for at bryde mønsteret hurtigst muligt.

Jeg skulle igennem kantinen for at komme til kontoret. På vejen derhen blev jeg dog trukket ind til siden - til min overraskelse af Harry.

"Hvad -" sagde jeg og kneb øjnene sammen, men længere nåede jeg ikke, før han hev en amerikansk fodbold frem og gik ned på ét knæ med et stort smil på læberne.

"Hvad siger du til at tage til Homecoming med mig?" spurgte han højlydt, så folk ved bordene omkring os drejede hovederne i vores retning. Derefter løftede han bolden frem imod mig, så jeg kunne se, hvad der stod på den.

 

I'VE CAUGHT MANY BALLS IN MY PAST, BUT U'D BE THE GR8EST CATCH. HOCO?

 

Jeg havde aldrig set noget mere cheesy. Hold op, hvor jeg hadede og elskede sådan nogle her gestussen på én og samme tid.

Jeg var ikke blevet inviteret til en fest siden folkeskoledagene, så at blive hevet ind til siden på denne måde efterlod mig ude af stand til helt at vide, hvad jeg skulle sige. Så jeg endte med at fremstamme et: "J-jeg skal hen til kontoret."

For sådan en kæledægge er jeg.

"Olive," sagde han og klukkede let, så hans perfekte tænder kom til syne, "det var mig, der skaffede det pas. Det var, så jeg kunne spørge dig."

Jeg rynkede brynene. "Nå."

"Nå?" fortsatte han i et spørgende tonefald. "Hvad siger du?"

Lige i samme sekund kom Katie gående med sin klike, og jeg kunne se på Harrys sigende blik, at det var nu, jeg skulle ind i min rolle og spille den forelskede, lalleglade pige, som jeg havde foregivet at være den seneste uge.

"Selvfølgelig vil jeg da til Homecoming med dig!" hvinede jeg og kastede mig om armene på ham, så det kom bag på selv ham.

Ved lyden af mit begejstrede tonefald stoppede Katie sin gang og løftede i stedet et øjenbryn i vores retning. Så begyndte hun langsomt at nærme sig os, inden hun med hånden i sidensagde: "Åh, hvor er I altså bedårende. Det synes jeg da lige skal fejres med et kys. Hvad siger I, piger?"

Som de ivrige tilhængere, de var, gav de sig straks til at nikke, inden de startede et kor, som kun byggede sig op med tiden.

"Kys, kys, kys, kys!"

Fortvivlet og lettere panisk kiggede jeg på Harry, men han så ud til at være lige så blank for løsninger som mig. I takt med at flere og flere mennesker begyndte at omringe os, lagde Harry tøvende en arm omkring mig, stadig med den amerikanske fodbold hvilende i den anden.

Hans ansigt nærmede sig lige så langsomt mit, og jeg lukkede øjnene - om det var, fordi jeg var bange eller spændt, vidste jeg ikke.

Og så skete det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...