Sideways | One Direction

Livet i High School er ikke nemt. Især ikke hvis du hedder Olivia Raynott, har flere problemer med familien end der kan tælles på to hænder, og aller vigtigst af alt, slet ikke har den mindste smule popularitet. Overhovedet. Med briller tykkere end hinkesten, malerplettede overalls og kemibøger væltende ud af sit skab prøver Olivia at navigere sig igennem den jungle, der er High School. Når chancen for at få alt det hun nogensinde har ønsket sig viser sig, i en aftale mod betaling, træffer hun et vigtigt valg; at date Harry Styles, skolens mest populære fyr, og betale ham for det. Det kan måske virke skørt, men hvem vil ikke gøre alt for deres minut i rampelyset? Hvad Olivia dog ikke forudså, er alt det der følger med 2 ugers falskt forhold. Op og ned ture, uønskede følelser, og akavede øjeblikke - måske er popularitet ikke alt det, det ser ud til at være.

118Likes
58Kommentarer
10423Visninger
AA

5. Fast Car

 

 

 

Chapter 3 - Fast Car

 

"And I had a feeling that I belonged
I had a feeling I could be someone"

- Tracy Chapman

 

Første skoledag af senior year, og jeg kunne allerede mærke senioritissen trænge sig på. Fortæl mig ikke, at det ikke er en rigtig sygdom, for det er det altså - bare spørg enhver anden på årgangen.

Jeg var i gang med at komme saltvandsspray i mit hår, da jeg hørte nogen dytte udenfor. I samme øjeblik lyden trængte igennem huset, fòr min kat sammen som til nytårsaften, og jeg måtte tage hende op i min gavn for at berolige hende lidt.

Før jeg så meget som nåede at se, hvem det var, stod min far i døren med morgenkåbe og kløede sig halvforfjamsket i håret. "Olivia, der er en eller anden, øh, dreng, der venter udenfor i sin bil," fortalte han mig, og jeg kunne allerede mærke hans frygt for, at det snart var på tide at tage snakken med mig.

Det bliver et pænt nej tak, hvis du spørger mig.

"Er det tilfældigvis en krøltop, der ser ualmindeligt arrogant ud?" spurgte jeg, imens jeg strøg min kat i rolige bevægelser. "Lad mig gætte, han kører rundt i en Tesla eller sådan noget."

"Jeg mener, det var en Camaro." Wow, fedt, far. Det var ikke ment som en samtalestarter, men dejligt, at du har lært at snakke om andet end vejret.

"Godt for ham," mumlede jeg og rejste mig så. "Men det er nok også mit cue til at gå så. Skal du på arbejde i dag?"

"Nej, der er ikke rigtig brug for det i dag," svarede han kort for hovedet. Han trippede lidt med foden.

"Ja okay, så ses vi vel efter skole," sagde jeg og svang min skoletaske hen over skulderen.

På vej ud mod hoveddøren greb jeg en bagel i køkkenet, og så var jeg ellers godt kørende - eller, det var Harry nok nærmere, fordi han ligefrem sad i sin bil. Fatter I den? Kørende? Ja, sådan er min humor om morgenen.

Mit forhold til min far havde altid været rimelig fucked up, men det var kun blevet værre de seneste par år. I takt med at jeg havde ramt puberteten, var det blevet sværere for ham at påtage sig en rollemodelsfigur over for mig, og det var blevet mere tydeligt end noget andet, at jeg havde brug for en mor i mit liv - og hun, ja, hun havde været hurtig til at forlade mig tidligt i barndommen.

Det var ikke, fordi jeg ikke holdt af min far, for det gjorde jeg. Nogle gange kunne det bare drive mig til vanvid, at han altid skulle være så ... akavet. Det var, som om han ikke længere kunne snakke til mig som den datter, jeg var til ham, men nærmere at jeg var et eller andet rumvæsen, han netop var stødt på. Måske var det den manglende forstand på piger, der havde fået min mor til at skride.

"Hvad laver du her?" spurgte jeg Harry, da jeg nåede udenfor. Han sad tilbagelænet med et sæt Rayban-solbriller og følte den rimelig meget, imens han lyttede til en eller anden aggressiv rapsang.

"Hvis vi skal gøre det her, skal det også gøres rigtigt," svarede han og trak så skævt i smilebåndene, hvilket sikkert ville få halvdelen af de førsteårsstuderende til at dåne. "Jeg kører dig i skole fra nu af."

"Og det har jeg slet ikke noget at skulle sige til?" spurgte jeg og lagde armene over kors. "Hvad blev der af feminisme?"

"Den forsvandt ligesom lidt, da du betalte mig for at gå ud med dig." Han grinede smørret. Den sad. "Er det en bagel, du har i hånden?"

"Ja, hvad er der med den?"

"Ikke noget, den ser bare rimelig ... tør ud. Vi kan lige køre forbi en Starbucks på vejen og gribe to kopper kaffe." Han lænede sig til venstre og fik åbnet døren på den modsatte side. "Hop ind."

Det var mærkeligt at tænke på, hvor længe jeg havde drømt om sådan et øjeblik. Lige siden jeg var startet High School, havde jeg længtes efter de hyggelige køreture til skole sammen med en af de populære, hvor højlydt musik blev spillet, og man havde vind i håret, så man lignede en rigtig livsnyder, men idet jeg lod mig dumpe ned på sædet, indså jeg, at det var rimelig overvurderet.

Primært fordi det her slet ikke var, hvordan jeg havde forestillet mig, det ville ske.

"På med selen, Olive," sagde han og blinkede igennem solbrillerne. "Vi kan jo ikke have, at du kommer til skade på min regning."

"Hvad skulle jeg dog gøre uden dig og din overbeskyttende ridderlighed," sagde jeg sarkastisk, inden jeg klikkede selen i. "Og jeg hedder altså Olivia, ikke Olive."

"Potato, potato," svarede han med to forskellige accenter, inden han gav sig til at bakke ud af indkørslen.

***

Lige så snart vi steg ud af bilen sammen, begyndte folk at stirre. Der var ligefrem en, der kom til at gå ind i nogen foran sig, så vedkommende tabte sine bøger og måtte gå i ninjamode for at komme hurtigt op at stå igen og lade, som om intet var hændt.

"Hold op, hvor kan folk ikke lade være med at stikke næsen i, hvad vi foretager os," lænede jeg mig ind mod Harry og hviskede. Det var som at være kendt eller noget i den stil.

"Velkommen til min verden," sagde han og rullede med øjnene. "Og nu må du heller ikke ydmyge mig for meget, Olive. Mit ry er på spil her."

Wow, selvglad much?

"Olivia," rettede jeg ham med et skulende blik. "Hvad regner du med? Nå ja, os uden 500 likes på vores Instagram-posts elsker at opføre os tåbeligt og gøre os selv til grin, for det er sådan, man gør, når man ikke er en af de populære. Tak, fordi du har så høje tanker om os."

Han sukkede. "Du ved, hvad jeg mener."

"Ja-ja, hvad end du siger, Styles," svarede jeg hovedrystende.

Vi gik lidt i stilhed, indtil vi var lige ved at nå indenfor. Da trak Harry mig pludselig ind til sig, så jeg var ved at tabe mine briller og mit hoved for den sags skyld. Når man stod så tæt på ham, kunne man virkelig dufte hans cologne. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg kan beskrive det, men den var bare præcis, hvad jeg forestillede mig, han ville dufte af.

"Det må jeg sige," sagde Katie og rynkede imponeret på panden. "Jeg troede faktisk, du løj, da du sagde, I var sammen her forleden, Olivia. Min fejl, jeg skylder dig vist en undskyldning!"

Aldrig havde jeg hørt en mindre oprigtig undskyldning.

"Tja, det var også nogle rimelig uventede følelser for mig at opleve," indrømmede Harry med et blik, der var helt forgabt i mig. Det var så troværdigt, at jeg var lige ved at falde for det selv.

Jeg turde vædde med, at populære mennesker også var rimelig gode til at lyve og manipulere med deres strålende tænder og perfekte Proactive-hud.

"Du er godt nok ikke, som jeg havde forventet, Styles," sagde Katie. Det var tydeligt, at hun også var rimelig positivt overrasket over det faktum, at han rent faktisk kunne virke som en, der havde et hjerte.

Men hey, hvem kan bebrejde pigen - jeg havde heller aldrig forventet, en dreng som Harry ville tænke på andet end at komme i bukserne på folk.

"Tja, hvad kan man sige," svarede Harry med et træk på skuldrene. "Hvis man ikke tager sig tid til at lære mig ordentligt at kende, kan man let komme til at fejlvurdere mig."

"Men jeg er da glad på jeres vegne!" Hendes smil var så falskt, at det fik mig til at undre mig over, hvor gammel man skulle være for at få botox. Hvis man kiggede dybt nok ind i hendes øjne, kunne man ligefrem se, at hun var i gang med at lægge en plan, der kunne skille os ad, så hun kunne få Harry for sig selv.

Så gik det vel også, som han ville have det.

"Nå, men vi må nok hellere til time," sagde Harry og lod sin hånd hvile fladt på min lænd. "Vi ses, Katie!"

"Toodles!" svarede hun og viftede med fingrene på samme måde, som hun gjorde med sine øjenvipper over for lærere, når hun skulle have udskudt en aflevering.

Jeg kunne allerede nu mærke, at jeg havde rodet mig ud i et alt for kompliceret spil til mit taberliv. Det her skulle nok blive interessant.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...