Landet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 mar. 2016
  • Opdateret: 12 mar. 2016
  • Status: Færdig
Dette er en stil/novelle jeg skrev for lidt tid siden. Starten var skrevet i forvejen på selve opgave-arket, så måske virker den lidt forvirerende. ENJOY!

2Likes
5Kommentarer
110Visninger

1. Landet

Jeg kigger ud ad vinduet og ser ned. Det er ikke så svært. Turbulensen kommer, mens flyet er ved at lande. Det bumler afsted. Nu skal jeg bare af og finde dig. Så skal det nok gå. 

Men det er alligevel svært. For da jeg går ned ad korridoren med mobilen klamrende til min hånd, får jeg nervøse vejrtrækninger. Jeg prøver at huske dine ansigts træk, din stemme, din ufattelige træng til at have ret i et ligegyldigt argument. Jeg bliver roligere. Med et mat blik, kigger jeg tilbage og ser den store metal fugl flyve væk. Min trygge rede, min eneste vej væk, er fløjet igen. Jeg er atter alene, uroen er ved at kvæle mig og jeg har svært ved at gå. Det eneste der for mig fremad, er tanken om dig. Jeg bliver nød til at finde dig.

Jeg står og venter på min kuffert, mens jeg betragter to drenge. De render rundt efter hinanden, imellem alle de trætte og ventende passagerer. Med et legetøjs sværd i hver hånd, og er de i gang med at efterligne en populær - og dramatisk - film. Deres mor kommer og trækker dem væk, og jeg tænker på, hvordan de stadig har hele barndommen foran sig. Deres uskyldige alder og lugten af madpakke, får mine øjne til at løbe i vand. Jeg har undgået tanken om at blive voksen, men jeg kan ikke blive ved med at leve i benægtelse. Klumpen i halsen bliver større, mit blik sløret. Som når man prøver at læse i mørket, men det er ikke mørk lige nu, jeg er her, jeg har klaret det. Indtil videre. Savnet om dig er stort, og jeg længdes, som sommer blomster der tørster efter efterårsregnen, men jeg har ikke brug for vand, for mine øjne er allerede som skybrud.

Endelig kommer min kuffert, og jeg tager den. Mærker hvor tung den er, mens mine tåre langsomt holder op. Jeg skal videre igen. Men da jeg triller hen ad lufthaven, føler jeg hvordan mine vinger er ved at knække sammen. Hvordan de ikke kan bære vægten. Jeg er fri, men alligevel ikke, fordi at jeg mangler at give slip. Jeg bliver tynget ned af mig selv, hele min krop dirre, og jeg savner Danmark. Men jeg bliver ved med at gå. Følger med strømmen. Jeg spejder efter dig, som en gammel hund på jagt. Min mobil bipper, men frygten for at se hvad der står, for mig til ikke at ville  stoppe op. Jeg er nervøs og malplaceret. Det ville være nemmere at blive hjemme. Hvor jeg ved præcis hvordan det hele er, hvad der kommer til ske og hvordan. Jeg har min rutine derhjemme. Men uden dig er den ikke noget værd.

Jeg ser dig. Du står oppe ad vægen, med en mobil i hånden. Som om hele verden er ligegyldig, du er den kolde brise, i sommerens varme dage, og aldrig har jeg længes mere efter vinter. Jeg står og stirre på dig, men tør ikke selv gå hen. Du har altid været den handlingsdygtige af os to, været den foretagende, mens jeg er mere indelukket og stille. Endelig tager jeg min mobil op. En kort besked fra dig. Jeg gider ikke til at svare, for du står lige der, og jeg begynder at tager små nervøse skridt hen imod dig. Jeg håber at du vil kigge op, og rede mig fra min akavede vraltende gang. Og det gør du. Du ser op, og kigger mig i øjnene. Du begynder at smile, dit charmerende smil og går hen imod mig. Du ser på mig, som om jeg er solen, og måske er det derfor, du er ligeglad med jorden.

Vi køre igennem Grønland, i din nyvaskede bil. Her er ufatteligt smukt. Hvordan jeg nogensinde har kunne tænkt at Danmark var bedre, forstår jeg ikke. Jeg føler mig lettet over endelig at sidde sammen med dig. Vi forstår ikke hinanden fuldt ud, men alligevel er det som om, vi aldrig har kendt hinanden bedre. Du dufter af frisk luft og en fræk parfume. Sneen der ligger udenfor i små dynger, ligner bløde dun. Træerne er bladløse, men smukke. Du har så let ved at snakke, men jeg er stadig genert. Du snakker om alle de ting vi skal se, alle de mennesker vi skal nå at møde, og hvordan vi snart skal rejse herfra og starte vores eget liv. Det hele er så ukendt, men jeg elsker det. Jeg elsker dig.

 

Jeg ligger med dynen over min nøgne krop, mens du trækker vejret langsomt ved siden af mig. Jeg tænker på Danmark, hvor morgenfuglene allerede vil begynde at synge nu. Hvordan mine forældre vil kigge ind på mit værelse nu, og blive helt sørgmodig ved tanken om, at jeg er væk. Jeg savner dem. Jeg savner min egen seng, min kat, mine bøger, jeg savner min barndom. Jeg savner mine vilde teenager år og min lyserøde bamse. Det hele blev smidt ud, da jeg satte mig på flyet. Jeg undrer mig over, hvordan mine år er forsvundet så pludselig. Selvom jeg er blevet til en halvstor unge, der godt kan flyve, så føler jeg, at jeg styrter. Med hovedet først. Mine tunge vinger fra før, kan ikke rettes ud. Jeg ligger og gisper, mens alt snurrer rundt. Lige pludselig vender du dig om på siden, med en gryntende lyd. Du ligger dine varme arme omkring mig, holder mig tæt. Du hjælper mig -ubevidst- med at rette mine vinger ud. Og mens vi ligger her i mørket, et fremmede sted, et fremmede land, så ved jeg, at jeg har gjort det. Jeg er landet.    

Den næste morgen ligger vi og snakker. Det har vi gjort før, men kun over video kamera på computeren. Vi taler om alt mellem himmel og jord. Det føles så godt og så let. Jeg blomster som aldrig før. Du har altid været åben, en social sommerfugl, der flyver rundt og skaber glæde og tryghed. At høre dig snakke er fantastisk, selvom jeg ikke forstår halvdelen af, hvad du siger. Jeg fortryder, hvordan jeg nogensinde har været i tvivl, om at tage af sted. Jeg fortryder, at jeg ikke gjorde det noget før. Du snakker om vores fremtid, og aldrig har jeg ønsket mere at være en del af den. Aldrig har jeg været så glad for at give slip på fortiden. Jeg fortæller dig, hvordan jeg aldrig vil miste dig, og du holder mig tæt igen. Og jeg beder til at du aldrig vil slippe.

     

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...