Broken

Mød mig.
Jeg aner ikke hvem jeg er, eller hvad jeg er. Jeg ved kun en ting.
Jeg. Hader. S.H.I.E.L.D.
Og ja, så har jeg en forklaring. Det er lidt svært at syntes om nogen som har kidnappet en. Eller jeg er det kun mig der har det sådan?

Bidrag til Batman VS Superman konkurrencen.

1Likes
1Kommentarer
464Visninger
AA

4. Fury, Frost and a fucked me...


Jeg fuldte efter Peter da vi gik fra luftskibet og ind på det der hed Helicarrieren, som han havde forklaret mig. Sammenlignet med luftskibet var Helicarrieren giga! Den var lidt ligesom en flyvende ø, med en landningsbane på toppen.


Vi gik på gangene i Helicarrieren og når vi kom til et sted med vinduer, kunne jeg ikke lade være med at stoppe op. Jeg havde aldrig set New York fra oven, og det var helt klart noget meget specielt selvom regnen slørede det lidt. Jeg fik dog kun lov til  at nyde udsigten et par sekunder, før jeg blev genet videre, for folk ventede åbenbart på mig. Datoen havde været fastsat i lang tid og Nick Fury ventede på mig med et tilbud. What an asshat...
Jeg stoppede op mit på gangen med en hånd på Peters skulder. 

"Toilet...?" 
Selv med masken på kun jeg fornemme at han himlede med øjnene.
"Hvad sker der for jer piger! I skal altid på de værste tidspunkter?" Jeg slog ham på skulderen.
"Get over it, loser!" Han tog sig for sjov til det sted jeg havde ramt og pegede på en dør ikke langt fra hvor vi var stoppet.
Jeg gik på toilet og da jeg var færdig stillede jeg mig ved vasken og vaskede hænder. Spejlet der hang over den var meget småt, men stort nok til at jeg lige akkurat kunne se mit hovede. Mine mørke øjenbryn stod i stærk kontrast til min blege hud og mit lyserøde hår.

Da jeg havde set mig selv i spejlet første gang, havde jeg undret mig over farven og hvem der ville være skør nok til at farve sit hår i den farve. Det eneste der nok kunne havde været værre var nok blå. (Hope you got that reference guys!) Jeg rodet lidt i det. Efter noget tid havde jeg accepteret det og jeg var faktisk begyndt at kunne lide det.

Jeg forlod toilettet og joinede Peter og de to vagter der havde mødt os ved indgangen. Vi gik et par minutter mere, så igennem to store dobbelt døre der førte indtil et stort rum med et langbord og mange vinduer. I rummet var der tre personer. 
En mørk mand med klap for øjet. En sygeplejerske, ville jeg gætte på og en person i en kørestol, der ærligtalt lignede lort. Jeg havde aldrig mødt nogle af dem fra S.H.I.E.L.D. og vidste ikke hvem disse personer var, da jeg faktisk var blevet fragtet fra mit fangeskab og til Peters værelse under fuld bedøvelse.

Den mørkhudet mand stirrede på mig og pigen i kørestolen kiggede både skuffet, men også nysgerrig på mig. Gad vide hvem hun var og hvad fanden hun lavede her.
"Hva så Spidy!" Hilste hun på Peter i et flabet tonefald. Han nikkede kort til hende, men ignorerede hende ellers fuldstændigt. Det var den manden der krævede vores opmærksomhed, for Peter lagde en arm om mine skuldre og vente mig i hans retning. 

"Broken..." Han lød lidt nervøs. "Det her.... Er Nick Fury." Jeg kiggede på manden. Hans skaldede isse og hans sorte skæg, plus klappen for det ene øje, gjorde ham en smule skræmmende at se på. Han kiggede stift tilbage på mig og sagde ikke en lyd. Peters arm strammede sig om mig, da jeg begyndte at spænde i kroppen. 

"Rolig Broken. Tæl til 10 og slap af.... Der sker dig ikke noget." Jeg fuldte hans råd og startede nedtællingen. 
10

8
Pigen sad og kiggede, nej nærmest stirrede på mig. Hun så virkelig ikke for godt ud.
7
6
Døren i den anden ende lukkede sig, da sygeplejersken var gået ud af rummet efter en ny pose med noget gult væske i.
5
4
De to vagter stod henne ved døren og stirrede lige ud i luften. Ville de nå at reagerer?
3
Hvad ville der egentlig ske?
2
Hvis jeg prøvede?
1...
Jeg trak en dyb indånding og da jeg pustede ud lød lyden som når et glas smadres, og Nick Fury faldt til gulvet nu i en form af millioner små sorte og brune glasskår.

Folks ansigtsudtryk var priceless og det tog vagterne lidt tid at fatte hvad der var sket, før de stormede frem og greb begge mine arme. Jeg så på pigen der måbede let og kiggede overrasket på glasskårene.
"Hvad fanden Broken! Du har.... Jeg vidste ikke at.... Hvordan....?" Jeg måtte virkelig have chokeret Peter, for han plejede aldrig at stamme. Jeg havde heller ikke vidst at jeg kunne knuse levende indtil for et par dage siden. Et egern havde forskrækket mig i parken og jeg havde knust det ved et uheld. Hvad jeg heller ikke havde vidst var, at jeg også kunne gøre det omvendte.

Jeg ville havde givet ham en sassy håndbevægelse hvis jeg havde haft mine hænder fri, men jeg nøjedes bare med at smile flabet til ham.
"Personligt syntes jeg meget bedre om ham i den form..." Der lød et grin og en klapsalve fra kørestolen.
"Jeg er helt enig. Han ser meget bedre ud end..." Hun nåede aldrig længere.
"Du hjælper ikke lige frem Frost." Sagde Peter til pigen. Hun trak bare på skulderne, der så ud til at gøre pisse ondt på grund af den grimasse hun lavede.
Peter vente sin opmærksomhed mod mig.
"Jeg håber du ved hvad du har gjort." Jeg himlede med øjnene.
"Hold op... Det er jo ikke fordi han er død eller noget. Han er bare en smule..." Jeg skævede en til skårene. "Usammenhængende." Peter kiggede forvirret på mig, men heldigvis var Frost en smule hurtigere til at fatte pointen.
"Så han lever stadig? Det var lige godt satans...." Hun stirrede bedrøvet på gulvet.
Jeg nikkede og prøvede at gøre mig fri af vagternes jerngreb. Hvis dette skulle virke skulle jeg bruge begge hænder.
"Gider I?" Efter et par sekunder slap de og trådte tilbage.
Begge mine hænder hang stille i luften med håndfladerne opad. Jeg kneb øjnene sammen og tegnede et billede inden i mit hovede om hvordan Nick havde set ud. 
Det var nemmere at smadre end at samle, da jeg var nød til at få objektet tilbage i præcis samme form som før når jeg samlede. Ellers ville noget gå meget galt.
Da jeg havde et klart billede inden i mit hovede, førte jeg hænderne op i en bue og klappede dem sammen. 
Glaskårene rejste sig for gulvet og Nick stod i præcis samme position som før jeg havde brugt mine evner. Han hev efter vejret et par gange, men så ellers uskadt nok ud. Øv.
Jeg var ikke den eneste der var skuffet. I kan selv få lov til at gætte hvem jeg mener...

"Imponerende" mumlede Peter. Jeg nikkede. Evnen til at få alt til at splintre som glas, var ikke det samme som at kunne flyve eller noget, men det var noget helt for sig selv. At et levende væsen kunne overleve at blive knust i milioner af stykker var noget ingen havde set før, gættede jeg på udfra Peters udmelding. 
Nick rettede sig op i sin fulde højde og kiggede på os med et glimt af forvirring i øjnene. 
Det afventende stilhed lagde sig indtil den blev brudt af Nick der havde fået pusten igen.
"Spidermand. Kom med mig." Der blev nikket og de forlod sammen rummet, men jeg fik da selvfølgelig lige et 'gør nu ikke noget dumt' blik inden de helt forsvandt. 

Frost rullede over ved siden af mig.
"Du er squ da næsten en værre person en jeg selv er. Og det siger ikke så lidt..." Jeg stirrede lige ud i luften. Jeg fandt hendes tilstedeværelse ret irriterende og gad ikke at tale med hende, men valgte ikke at ignorer hende.
"Det kan jeg se. Hvad er dine kræfter? At ligne en bunke lort i en kørestol?" Jeg håbede på at pisse hende af, så hun ville forlade rummet, men det var ikke helt den respons jeg fik. Hun fnøs bare.
"Det er ikke fordi jeg er meget værre end det du bliver nød til at se på i spejlet hver morgen, pinky." Av den sad. Not. 
"Faktisk. Du ligner en der er løbet ind i en mur." 
"Det var faktisk en bager og det var sådan mere slynget gennem en rude agtigt, bare så du ved det. Det gjorde pisse ondt, men en lille pris at betale for byens sikkerhed..." Det sidste var sagt så sarkastisk som det kunne være. 
"Er du sådan en anti superhelte eller stinker du bare til dit job, Frost?" Hun fnøs igen.
"Begge vil jeg tro. Hvad med dig Broken? Hvordan er sådan en fucked superhelt til sit job?" Jeg trak på skulderne.
"Jeg tror squ at jeg er en del mere fucked end jeg er en superhelt."

 

AN: Læs 'Fury fortæller hemmeligheder bag min ryg' Pruinae Frost, af Victoria Vegas.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...