Granite. Mouth of a vampire. Eyes of a werewolf

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 mar. 2016
  • Opdateret: 19 mar. 2016
  • Status: Igang
Liliana Galen er en meget genert pige. Og dog flytter hun - fra sit trygge og velkendte hjem - sammen med sin mor, til Calefornia, hvor hun skal starte på en ny High School. Allerede første dag bryder helvede løs. For at blive overfaldet er ikke altid det man er i humør til, på sin første dag. For ikke at nævne 'the badboys' som hun uheldigvis møder, og hvor den arrogante Isaac begynder at få et godt øje for hende.

1Likes
0Kommentarer
144Visninger
AA

3. Kapitel 2.

Da jeg satte kursen hjemad tilbød Catherine at køre mig hjem. Jeg afslog, og forklarede at jeg skulle alligevel købe ind til min mor. Da jeg drejede rundt om hjørnet af en gade tæt på købmanden, kunne jeg mærke et par øjne, der stirrede. Jeg satte farten lidt op, og kiggede mig tilbage. Der var ingen at se, så jeg forsatte med at gå. Men så begyndte helvede. En let berøring på skulderen, jeg vendte mig om, men personen skubbede mig ned i jorden, så jeg faldt med hovedet ned i gruset, der var i kanten af vejen. Jeg kunne mærke det varme blod piple ned fra panden. En stikkende smerte i nakken, fik mig til at gå i panik. Jeg hørte to stemmer. Så mærkede jeg smerten ved venstre side af min mave, lige over livet. Det føltes som om de bed mig. Jeg vendte hovedet med besvær, og så et par sorte støvler. De var støvet af sand og grus, men man kunne se at de havde været dyre. Pludselig flyttede den hårde hånd sig fra min ryg. Støvlerne forsvandt fra det ene sekund til et andet. Det tog lidt tid at rejse mig op. Smerten formindskede sig, men ikke spor meget. To drenge stod få meter fra mig. Den ene var den jeg havde set på skolegården, den anden var sådan cirka på alder med mig. Han havde sort hår, og hans gule øjne skinnede i lyset fra solen. Jeg blinkede og så var de væk. Begge to. Jeg rystede på hovedet, de øjne havde virket så unaturlige. Jeg hævede t-shirten lidt, og så et bidemærke sprede sig over den venstre side af min mave. Min hånd førte sig langsomt op til nakken. Før jeg overhovedet mærkede såret, vidste jeg det var der. Et par dråber blod løb ned af min rygrad. Jeg gøs. Jeg haltede resten af vejen til købmanden, og gik med besvær hjem med hænderen fulde af to indkøbsposer. Min mor var ikke kommet hjem endnu, så efter jeg havde kigget en extra gang på såret, i spejlet, gik jeg i bad. 

"Hej!" min mors stemme vækkede mig fra min trance, og jeg gik i panik. Hvad ville hun ikke lige sige til de to bidemærker? Hun ville sikkert gå i panik og flytte til den anden side af kloden. 

"Hej mor!" råbte jeg, så hun kunne høre mig. Musikken jeg havde sat på lød højt, og man kunne sikkert høre det lige så tydeligt ude i køkkenet. Jeg skyndede mig at gøre mig færdig i badet, og gik ud for at tørre mig. Spejlet var blevet dugget af dampen fra badet, så jeg tørrede det med håndklædet, der oprindeligt skulle have været til mit hår. Og i mens jeg stod der i bh og trusser, flyttede mit blik sig fra det våde hår, til min nakke. Kuldegysninger sved ned af min rygrad. Biddemærket var væk. Og det samme var den nede på maven. Jeg havde allermest lyst til bare at skrige, men turde ikke løbe risikoen ved at lade min mor høre det.Jeg skyndte mig at hoppe i tøjet, og gik ud i køkkenet for at hjælpe min mor med aftensmaden. 

 

Da jeg sent om aftenen lagde i min seng kunne jeg ikke sove. Jeg blev ved med at hære lyde. Min mor som vendte sig i sengen, i den anden ende af huset. Selv vinden som blæste mildt udenfor lød som en orkan. Til sidst efter en times tid eller to faldt jeg i søvn. Men stadig en erindring om de drenge, der havde stået kun nogle få meter far mig. Og selvfølgelig fulgte de med mig inde i min drøm. 

Luften var tung, og hedebølgen kunne klart mærkes. Størknet blod, dækkede flere steder på mig ansigt, og mit hoved dunkede. Mit syn var sløret, men jeg kunne stadig mærke eftersmagen af den mavepuster han havde givet mig. En skikkelse satte sig ned i hug, foran mig. Jeg løftede hovedet langsomt, og glippede med øjnene. Stemmer jeg ikke kendte lød fjernt væk fra der hvor jeg befandt mig. Men det var nok pågrund af piben i mine ører. Stemmerne skændtes, i starten kunne jeg ikke høre om hvad de skændes om, men lidt efter lidt, fik jeg samlet ordene op. De diskuterede hvor vidt jeg skulle blive frelst for døden, eller om jeg skulle blive efterladt indtil politiet en dag fandt mig. Personligt ville jeg fortrække døden. Den ville alligevel komme, eftersom der kunne gå uger eller måske måneder, før nogen fandt mig. jeg havde ikke fået noget at spise de sidste fire uger, så jeg havde ikke kræfter nok til at rejse mig. Jeg huskede et enkelt slag i hovedet, før alt gik sort. Da jeg åbnede dem igen, stod den dreng der havde været midt i fyrrene foran mig. Han kiggede i mine øjne, med et undrende blik, som om han prøvede at finde ud af hvem jeg var. Eller rettere, hvad jeg var. Han beroligede mig. Trak mig ind til sig, og omfavnede mig blødt. Tårer flød ned af mine kinder, og jeg fik fremkaldt ord i mellemhulkene. 

Jeg vågnede med et sæt, og åbnede mine øjne hurtigt. Lyden af hårtørren inde på badeværeslet, skar gennem huset. Jeg huskede drømmen, hvilken ukendt følelse det havde fremkaldt, at han stod der og omfavnede ham. Jeg savnede ham så utrolig meget, uden rigtig at vide hvem han var. Og dog, virkede han bare så utrolig bekendt. Ordene jeg havde sagt, kunne jeg ikke huske, alt andet i drømmen stod så klart, med alle detaljer, men jeg kunne ikke huske hvad jeg havde sagt til ham. jeg skubbede tanken væk om drømmen og satte mig op for at få tøj på. Da jeg stod ude i køkkenet, greb jeg et æble og råbte farvel til min mor. Lyden fra hårtørren holdt op, og min mor kom ud og krammede mig. 

"Ha' en god dag, skat" sagde hun

"Tak. Og i lige måde" jeg smilede til hende. Jeg skyndte mig at gå, men lyden fra fuglene, fik mig næsten til at bryde sammen. Det var så højt, og jeg overvejede et split sekund af skære mine ører af. Da jeg ankom til skolen blev det værre. Lydene fra fuglene, elever der snakkede overalt, og lydene fra biler og skolebussen, var næsten for mig for meget mig. Jeg skyndte mig ind på pigetoilettet, og fandt mig en fri bås. Jeg tog brættet ned og satte mig. Prøvede at forstille mig det hele. Jeg træk vejret dybt, og forstillede mig at jeg skruede ned for lyden i mit hoved. Det virkede, og det forbløffede mig så meget, at jeg gav et lille hvin fra mig, da jeg gik ud. Saphire og Catherine, kom hen mod mig med undrende blikke. 

"Hvorfor så glad på en kedelig tirsdag?" spurgte Catherine, meget positivt. Jeg smilede, og strammede grebet om mine bøger, jeg havde i favnen. Jeg måtte finde på en hurtig og nem løgn.

"Du ved, god start fra morgnen af" sagde jeg, hvilket faktisk ikke var løgn da det stadig var morgen. De nikkede og vi gik til Engelsk.  

 

Til frokost, spiste jeg hurtigt min mad, og satte kurs mod toiletterne. Hørelsen var blevet så unaturligt høj igen. Uheldigvis blev jeg standset, på gangen hvor mit skab lå. Jeremy, den blonde dreng - ved navn Peter -, den sorthårede - ved navn Isaac -  og en jeg aldrig havde set før, fik øje på mig på gangen og standsede foran mig. Jeg stod et øjeblik bare og stirrede på dem, og tænkte på hvordan jeg kunne være så uheldig. 

"Hej, det er Lily, ikke?" spurgte Jeremy. Jeg nikkede svagt. Undrede mig egentlig lidt over, hvorfor de overhovedet interesserede sig for mig. Isaac, kiggede på mig. Men hans blik, føltes næsten som en berøring, en blød kærtegning. Men alligevel, var det ubehageligt. Jeg havde tit hørt om sådan nogle drenge, som dem. Dem der går fra pige til pige, bare for at have sex, eller for at få et par kys. Min mor havde engang fortalt mig en masse fortællinger om hendes gamle bedsteveninde, Dakota, som havde haft en mand, som hun fik et barn med. Manden skred så bagefter, fordi han fandt ud af kondomet var sprunget. Hun hørte aldrig fra ham igen. Det mærkeligste ved det hele var at jeg aldrig havde mødt Dakota, eller hendes barn. Min mor havde altid, skiftet emnet, inden jeg overhovedet nåede at komme rigtigt ind på det. 

"Hvordan kan det være du er sådan?" spurgte Peter. jeg kiggede underligt på ham. hvad havde jeg gjort?

"Ja, ved du overhovedet hvem vi er? Vi er nok dem du.." begyndte ham jeg ikke kendte, men Isaac bed ham af. 

"Giv hende dog noget plads Chris. Og også dig Peter. Hun er ny, bare lod os skride igen" sagde han. Det var jeg meget taknemlig over, han havde beskyttet mig mod de lidt større idioter, end han måske selv var. Jeg skulle lige til at sige, at det kunne være en perfekt ide, hvis de bare gik nu, og lod mig være i fred, men Chris knuste mine planer. 

"Hey bro, tag roligt. Den lille nørd, kan godt klare sig selv. " sagde han mod Isaac. Han vendte blikket tilbage mod mig, og smilede skævt. En svag dunken lød tæt ved siden af mig, jeg kiggede hen mod lyden, men det eneste jeg så var Peter. Der var flere forskellige dunken, og det lød fra de fire drenge. Isaac's dunken var lidt hurtigere end de andres. Chris's var langsommere. Som om han holdt vejret. Det gik op for mig, at det kunne være deres hjerte, jeg hørte. Jeg blev nærværende da jeg huskede Chris's lille bemærkelse. En ulmende vrede steg op i mig. Normalt ville jeg bare have ignoreret det, eftersom jeg var blevet så van til det, på min gamle skole, men jeg blev simpelt hen så vred over det, netop, fordi dette ikke var normalt. Jeg hørte ting, der ville være umuligt for et normalt menneske, og nu havde jeg så et problem med 'the badboys'. Jeg så bogstaveligtalt rødt, en prikken opstod i fingrene, og i tandkødet ved hjørnetænderne. Det var som det voksede, det hele, både mine tænder og mine negle. Jeg lukkede øjnene, og strammede grebet om min bog. Jeg gik direkte mod Chris og skubbede til ham med skulderen i det sekund jeg gik forbi ham. Han faldt bagover, og jeg kunne næsten føle deres forbavsede blikke hen mod mig. Men jeg kunne ikke undgå at høre Isaac's dybe stemme, mumle "Godt gået, Lily" da jeg var gået. Et smil bredte sig på mine læber, men det føltes anderledes. Min tænder var uden over mine læber nu, og jeg kunne mærke den skarpe ende. Jeg skubbede døren ind til toilet op, og var taknemlig over der ingen var, eftersom de fleste sad og spiste. Jeg lagde bogen fra mig ved håndvasken og støttede mig til den. Af en eller anden grund var jeg bange, for hvad jeg ville møde hvis jeg kiggede op. Men af ren nysgerrighed løftede jeg blikket. Et par gule øjne stirrede ind i mine, og der hvor mine hjørnetænder engang havde været, var der et nyt par tænder, som allermest lignede vampyrtænder fra vampyrfilm. Jeg skreg, og satte mig ned på gulvet. Da klokken ringede ind til time, havde jeg prøvet at berolige mig selv med at jeg nok bare hallucinerede, jeg rejste mig op igen, og kiggede i spejlet og til min store lettelse, lignede jeg bare mig selv igen. Heldigvis. Jeg greb min bog, og gik mod historie. Jeg satte mig igen ved siden af Catherine, og hun smilede til mig. Hendes blik faldt ned til min bog på desken, og hun kiggede undrende tilbage mod mig. 

"Lily, hvad er der sket med dine bog?" spurgte hun. Jeg kiggede på mine bog, i starten kunne jeg ikke se noget, men så så jeg det. Mærker fra min fingre, havde boret sig ind i bogen, og lavet et fem huller på hver sin side, af historie bogen. Jeg stirrede, og kom i tanke og det jeg havde set i spejlet. Glimten af noget ved mine fingre. Det var kløer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...