Skyggen

Et digt om det at være i skyggen i sig selv. Det er til deltagelse i den lyriske konkurrence, og jeg har valgt den 3. mulighed - et lyrisk digt.

3Likes
3Kommentarer
163Visninger

1. Skyggen

Skyggen

Turen langs vandet lufter ud i alle mine etager.

Den måde min skikkelse spejler sig i vandet, gør mig usikker som krystal.

Jeg er som et glashus.

Hvordan kan dette glimtende glansbillede være et menneske.

Jeg føler mig forfulgt.

Hver gang jeg stikker af, bliver jeg indhentet.

Aldrig er forspringet stort nok.

Kun uendeligheden ville kunne give mig friheden nu.

Uforstående trusler, angst og skyld - alle sammen sten.

Sten der bliver kastet efter mig, lille mig.

 

Der er mørkt.

Det er mørkt.

Pulsens stigning forplanter sig som frosten på en kold vintermorgen.

Blodets iltning forplanter sig i fingerspidserne som små dug.

Hårrene rejser sig som små andedun.

 

Jeg går i skyggen af mig selv.

Skyggen dækker for min udsigt.

Det eneste jeg ser er glansbilledet og mørket.

Selv lyset er blevet dækket.

 

Min mørke tunnel er blevet overtaget af uendeligheden.

Jeg ved godt, hvor rejsen ender.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...