Sideline | Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jun. 2017
  • Opdateret: 19 jun. 2017
  • Status: Igang
Yasmina overværer en bitchfight til intet mindre end en Justin Bieber koncert og hun er på intet tidspunkt overrasket over, at kusinen, Melanie, er den ene part. Hår bliver revet i og lækre, ny-lakerede negle flækker og hurtigt kommer kæresten af blondine-fløjen og stikker Melanie et par flade. Et hurtigt opkald, en strømmende ambulance og hospitalet er destinationen før popikonet, når at udføre sin elegante og over-øvet entré.

Historien går fra mund til mund, som en gammel folkevise og et uventet besøg af popstjernen venter pigerne sig på den hvide hospitalsstue. Men man kan vel snyde omverden til en masse. Selv kontakt til sangeren som fylder alle top 3 pladserne på hitlister verden over.

En grim hemmelighed til nye forhold på grund af et celebrity-crush. Følelser på tværs af galakser og had på tværs af landegrænser. Vær Yasmina på sidelinjen og se hele filmen med sodavand og overraskelser som får popkornene til at flyve, for selv hun oplever det mest uventede.

Sideline

- God læselyst :)<3

6Likes
3Kommentarer
854Visninger
AA

2. Kapitel 1

Kapitel 1 - Dagen før

*Yasmine's synsvinkel*

En afslappende lørdag morgen var, hvad det blev til og jeg var udmærket klar over at dagen i dag, skulle nydes til det fulde. Lige såvel var jeg også stensikker på at mandag ville blive en meget døv dag - hvorfor brokkede jeg mig? Det ville jo være en forsmag på guddommeligheden, en dag hvor jeg slap for at høre på inkompetente mennesker. Måske skulle jeg overveje flere koncerter. Jeg måtte dog jeg erkende, at jeg ikke helt pralede af at skulle opleve Justin Bieber, the real deal, live i morgen. Der var simpelthen for mange mennesker, lyden var højst sandsynlig dårlig selv med playback, køen var timevis lang og skrig, gråd og skubben kunne jeg sagtens undvære. Jeg konkluderede blot, at det måske var meget godt, at jeg ikke havde taget en pædagoguddannelse af hverken den ene eller anden slags, for mennesker var virkelig ikke min stærke side. Men.... Situationen om Bieber-Fever kunne havde været værre, så jeg tog det med oprejst pande og lade os samtidig lige fastslå, at jeg ikke havde et had til popstjernen. Så det var ikke personligt, at jeg ikke fandt hans koncertbilletter som julegaver og dyre Louis Vuitton tasker. Faktisk så havde jeg ikke meget for popstjernen - jeg kendte ham ikke, så der var ingen følelser, modsat så mange andre hunkøn på denne jordklode, som drejede med eller mod uret.

Hvad skulle så en ung kvinde som mig til en Justin Bieber koncert i sin hjemby? Tvivl ej jeg skulle selvfølgelig ikke ind alene - min date kaldte sig selv for Melanie, som i øvrigt var min 3 år yngre kusine og finten var så; hvor gammel var jeg selv? Ung nok, gammel nok, fin nok, smuk nok, irrelevant nok. Jep, det var vist mit højt sigtede mål at komme frem til. Min alder? Var blot et tal. Det var lige før, at jeg selv havde glem det... Ej dog ikke, men pointen lå der vel og mærke.

"I'm home!" en høj, velkendt kvindestemme rungede i gennem hele lejligheden. Egentlig reagerede jeg ikke på det af flere forskellige årsager;

1) Jeg var ikke overrasket.

2) Jeg var træt og afslappet.

3) Jeg var i tvivl om jeg overhovedet havde savnet hende en smule.

Org dog, streg årsag nr. 3 ud. Selvfølgelig havde jeg savnet min bedsteveninde i de hele fire dage, hvor hun befandt sig i en anden stat, da hun skulle besøge sine bedsteforældre nordvest på.

“Længe siden Ry,” smilede jeg, da hun kom stormende ind i stuen og kastede sig ned på pladsen ved siden af mig i sofaen og tog i hvert fald ikke hensyn til hverken min eksistens eller mine knogler. “Jeg ved ikke hvad jeg savner mest; dig eller den frihed og mit ikke skadelige kød og blod imens du var væk.”

Riley, som hun hed, rullede blot med øjnene, men sparede efterfølgende ikke på et smukt smil, der viste et sæt velplejede tænder. Der var kun én ting i denne verden som kunne frembringe sådan et smil og det var enten en god kærlighedshistorie eller sexhistorie, intet andet. Det havde i hvert fald ikke været min oplevelse. “Lyt….” sagde hun og derefter ventede jeg spændt.

“Vi flytter til Californien,” fortalte hun og jeg smilede stort og henvendte mig hurtigt med en kommentar som var noget normal for almindelige mennesker, “Hvad hed han?” I et øjeblik hvor jeg kort tænkte over, hvilke fire ord hun havde dannet til en sætning, gik det op for mig, at det ikke helt var hvad jeg selv regnede med. “Undskyld mig, men gider du at gentage?” bad jeg forarget, men hun så bare seriøst på mig med en vis glæde i sine ansigtstræk. “Please… Kom nu, det kunne være super fedt,” prøvede hun virkelig at overtale mig? “Riley, hvad i alverden fik dig på den idé?”

Størstedelen af mig troede, at hun tog pis på mig, men inderste inde var jeg næsten sikker på, at hun aldrig havde været mere alvorlig. “Please.. Det kunne være rart at bo tættere på min familie,” hendes forklaring var principielt rimelig nok og jeg kunne vel også selv så formålet med det med undtagelsen af at hendes familie boede Seattle, Washington.

“Du vil have mig til at flytte på tværs af landet? Er du vanvittig eller bare vanvittig?”, et mindre seriøst grin forlod mine læber, men jeg endte blot i en situation, hvor hun ikke fjernede sine gigantiske hvalpe øjne fra mit blik. I en stund kiggede jeg væk og lod tankerne flyve frit omkring i mit ellers så prisværdigt hoved. “Må jeg tænke over det?” spurgte jeg usikkert og nikkede med et smil, hvorefter hun hev en masse nye poser frem og jeg var kun sikker på, at det havde været en god shoppetur. “Så kan jeg jo vise dig, hvad jeg har købt. Du vil elske det.” - Ja, hun virkede ekstrem glad taget i betragtning, at hun bogstavelig talt havde valgt at tage en beslutning om at flytte. Var det normalt ellers var jeg komplet forvirret over, hvilken én af os, der var på mode?

Riley viste mig en masse tøj, men ærlig talt var det ikke det som just havde fanget min opmærksomhed. Hvorfor i alverden havde det også taget så hårdt på mig i den forstand, at jeg blev så overrasket? Vi plejede normalt at elske spontanitet…

I alle mine tanker blev jeg revet ud, da Riley havde hevet en sød top op fra en af de mange poser, hvor hun efterfølgende sagde, “Du kan tage den her på i morgen.” Jeg grinede lidt, “Ry, det er ikke et modeshow, blot en koncert som ja…” - “Og hva’ så? Hvad hvis du ser nogen?” Jeg vendte blot det hvide ud af øjnene og tog blusen ud af hænderne på hende for selv at tage et kig på det. “Hvad nu hvis du skulle møde selveste Justin Bieber? Ihhh!” og aldrig før havde jeg hørt hende være så sarkastisk, ironisk og ikke mindst falsk på samme tid. Det lå normalt bedre til mig og det var nu også min bedre side. “Mig? Møde Justin Bieber? Hvad er risikoen?” Vi grinede begge og satte os tilbage i sofaen med fronten mod hinanden, så det var umuligt at føre en ordentlig samtale. “Risiko?! Du mener vel chance, men det er okay. Man kan tage fejl.” Endnu en gang måtte jeg ryste på hoved og opgive for jeg havde ikke lysten til at fortsætte denne samtale i denne tone - det blev naturligvis for tøset. “Ej, come on Yas.. Han ser squ da godt ud..” Jeg trak på skuldrene over hendes konstatering for hverken at være enig eller uenig. Det var ikke meget, jeg havde tænkt tanken.

Ry grinede og rejste sig op og begyndte så småt, at samle alle poserne sammen i hænderne. “Du ku’ sagtens, hvis du fik chancen,” grinede hun og jeg pustede selv tungt ud, “Hør her… Det er Justin Bieber.. Hvem havde ikke gjort det?” spurgte jeg og hun trak på skuldrene og bevægede sig hen mod døren til sit eget værelse. “En kvinde som ejede kvaliteten selvrespekt?” kort måtte jeg grine over hendes forslag og hurtigt skyde det ned med et, “Ikke engang.”

###

Flere timer gik og mørket fra øst bredte sig hen over en smuk, farverig himmel. Jeg sad i stuen med dæmpede lys og et dejligt tæppe og læste en bog. Engelsk litteratur som intet bedre, denne gang var det Great Expectations af Charles Dickens. Han var imponerede og jeg havde allerede læst flere af hans bøger. Og generelt læst alt for mange bøger i mørke, hvilket betød at jeg nu i dag som 21-årig måtte bruge læsebriller… Der kom min alder sørme. Spændende.

“Jeg tror, jeg smutter i seng, hon,” lyd det ovre fra døren bag mig, hvilket resulterede i at jeg vendte mig om og så en træt Riley Monroe med en oversized t-shirt og en opsat knold i døren. “Jet?” spurgte jeg og hun nikkede blot. Det undrede mig ikke, da vi begge var nogle personer som virkelig behøvede søvn og der var jo noget tidsforskel på her og Seattle. “Okay, nat. Møs,” sagde jeg afslappet og fornemmede at hun gik ind og skulle til at lukke døren, hvor jeg så stoppede hende ved at sige hendes navn.

Riley lænede sig på dørkarmen og så afventende på mig, “Hvorfor Californien?” Hun smilede sødt og tog en dyb indånding, men på grund af det afslappende stadie, som hun befandt sig i. “Det har da altid været drømmen. Varme strande, super fede shopping centre, lækre fyre i shorts, Hollywood.. Det hele..” Det gik pludselig op for mig, at hun stadig havde den unge teenager drøm og det var nok mere den årsag som drev lidt mere end familien i Seattle. “Smut i seng med dig,” opfordrede jeg hende til og hun forsvandt ud af syn og rækkevidde.

Ordentligt tilbage vendte jeg mig og lod mig bog hvile på mit skød, imens jeg satte min læsebriller op i håret. Californien virkede så langt væk fra Illinois, men på den anden side kunne det godt være noget af en forandring og hvad ville min familie ikke sige til det? Godt nok var de ikke mine favoritter at spendere tid med og desuden var Riley også familie, men der lå stadig en tvivl dybt inde i sjælen på mig. Jeg tvivlede også på, at jeg ville turde lade Riley tage alene til en ny stat. Palle alene i verden og hvis der skete hende noget og jeg ikke kunne være der, så ville jeg nok aldrig kunne tænke tanken om at tilgive mig selv. Der kunne ske alt i den mest søgte stat i verden og hun var guddommelig smuk, Riley.

Alene en beskrivelse af hende kunne nok ikke gøre det hundrede procent. Det var svært at forestille sig hendes udseende, da det forekom sjældent. Hun var blevet givet de smukkeste krystalblå øjne med naturlige lange og fyldige øjenvipper. Modsat mig så var hun blond, hvilket bekræftede udsagnet; enhver brunette havde brug for en blondine. Vi var tydeligvis et levende bevis. Om sommeren dukkede fregnerne frem på kinder og næse, som en sommerblomst der gemte sig og tittede kun frem i solens varme stråler. Derudover var hun let markeret på grund af en vedligeholdelse i træning, som også gav hende en flot, slank figur. Ikke nok med et fantastisk udseende, så strålede hendes personlighed også igennem. Var jeg jaloux, misundelig og videre synonymer? Overhovedet ikke. Hvorfor? Jeg var hverken typen eller ikke kunne se andre have det bedre end mig, på den ene eller anden måde. Det var så også nogen gange en fejl ved mig, men man havde vel sine ufuldkommenheder. Riley havde sine træk og jeg havde mine, hvilket jeg var fuldt tilfreds med. Det var måske også grundet, at vi passede så godt sammen. Nemt kunne vi give plads til hinanden, da vi på så mange punkter ikke mindede om hinanden så specielt, hvilket åbenlyst kun var en fordel.

Ved at tænke over, hvad jeg egentlig havde på tankerne, så kom jeg frem til at det lige før, at jeg lød lidt forelsket i min bedsteveninde. Det var ikke sådan det stod til. Mange ting kunne man sige og tænke, men jeg var ikke vild med hende.. Eller det var jeg, men kun på det plan og intet mere eller mindre ind. Okay, for at få det ud i luften og for at jeg kunne komme ud af det ikke eksisterende skab, så var jeg altså hundrede procent til fyrer. Var det klart og tydeligt? Hehe - ikke fordi jeg havde noget imod homoseksuelle, men jeg var ikke…

Samtalen i mit hoved som jeg førte med mig selv, ville højst sandsynligt nok havde ramt nogle i den virkelige verden, så heldigt for mig at det kun forblev i mit hoved, da jeg virkelig ikke var ude på at støde nogen. Gud, var jeg dog træt. Det kunne jeg i hvert forholde mig til også havde jeg hverken sagt for meget eller for lidt.

Efter min konklusion på manglende søvn gik jeg blot i seng under en flot skyfri himmel i midten af Illinois.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...