Angel Hybrid

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2016
  • Opdateret: 16 mar. 2016
  • Status: Igang
Dantalion Eligos er hvad man vil kalde en hybrid. Hans mor var en falden engel, hans far en demon. Han er, på trods af sine kun 18 år, den mest frygtet væsen i Helvede. Det siges at hans hjerte er frosset og hans øjne så hårde og kolde som glas.
Helvede beslutter i samarbejde med Himmelen at sende Dantalion til jorden for i et forsøg på at tø hans hjerte op.
Deres håb er, at Dantalion finder ilden til hand frosne hjerte, for uden den, er han den største trussel i historien mod alle verdener.
Vil han finde ilden eller ender det galt?

7Likes
5Kommentarer
560Visninger
AA

3. ~2~

​På den anden side af portalen var alting lyst og farverigt. Det var ubehageligt, men jeg måtte vel bare vende mig til det. De to mænd førte mig gennem alt tumulten og hen til en lang sort bil. Jeg fik besked på at sætte mig ind med Camio. Bilen ville føre mig til skolen jeg skulle gå på. Der var køligt og mørkt inde i bilen hvilket var rart, for alt lyset brændte bogstavligtalt i mine øjne. Der gik ikke lang tid før døren blev åbnet, og jeg blev bedt om at stige ud. 
Foran mig var en kæmpe hvid bygning med en stor sort dør med store vinduer i. Der gik en stor bred trappe op til døren, som forresten stod halvåben. I åbningen stod en forholdsvis lav dame med håret stramt sat op, briller og nederdel. Hun så ikke just venlig ud, men alligevel blev jeg ført op imod hende. ''De må være den nye elev, følg med mig,'' sagde hun kortfattet.
Damen havde ført mig ind i et kontorlignende rum med et kæmpe skrivebord lige midt i rummet. ''Sæt dig bare på stolen derovre. Jeg skal lige hente nogle papire,'' sagde hun. Jeg gjorde som der blev sagt og ventede på hende. Camio var fulgt med mig og sad ved siden af. Da hun kom tilbage skævede hun lidt til ham, mens jeg bare smilede. ''Du har vel ikke tænkt dig at...?'' sagde hun og skævede nervøst til Camio. ''Ja, du kan jo prøve at fjerne ham, jeg tager ikke ansvar for eventuelle skader. Han bliver hvor han er,'' sagde jeg roligt og kiggede flabet op på hende. Hun skulede og satte sig på den anden stol på den anden side af bordet. Hun rakte mig et stykke papir og sagde; ''Jeg regner med, at du ligesom alle andre, overholder reglerne og opføre dig pænt. Jeg ved, hvad du er, og hvor du kommer fra. Intet magi eller noget i den stil, og den mindste skramme fra den hund og den bliver smidt ud!''. Jeg rullede med øjnene. ''Jaja,'' svarede jeg. ''Du bor på værelse nummer 17 på drengenes gang. Af hensyn til både dig og de andre bor du alene og har fået ekstra air condition, samt ekstra mørklægningsgardiner,'' sagde hun. Jeg nikkede og tog imod nøglen som hun rakte mig.
Da jeg åbnede døren til mit værelse mærkede jeg den kølige luft og de gardinerne var trukket fra. Til højre var en køjeseng og et skab bagi. Til venstre var der et skrivebord, en kommode og en masse hylder og knager. Jeg smed min taske op i den øverste køje og var ved at snuble over en hundekurv der var lagt til Camio. Ikke at den passede i størrelse, men det var vel venligt af dem.
Et ur viste at klokken var omkring 17.30, så der var nok snart mad, Jeg gik udenfor og over i skoven for at strække mine vinger, som var begyndt at summe lidt. Inde i skoven ville ingen kunne se mig og jeg havde masser af plads. Det var befriende at komme ud og strække vingerne. Jeg følte mig helt igennem fri, selvom jeg dybest set godt vidste at jeg ikke var. 
Efter at have stået derude i godt og vel en halv time, besluttede jeg mig for at bevæge mig mod spisesalen, som jeg så fint havde fået forklaret hvor lå. Det var en stor gullig bygning lavet af mursten med endnu en sort dør med kæmpe vinduer i. Skulle der absolut være så meget lys? 
Da jeg trådte ind fløj alles øjne over på mig. Flere af pigerne direkte gloede på mig, nogle af dem helt røde i ansigtet, mens drengene skulede irriteret til mig. Jeg lod som ingenting og forsatte op til maden og tog lidt op på min tallerken. Menneskemad er ikke ligefrem min yndlingsret, men det skal jo ned.
Under hele måltidet syntes jeg at mærke nogle stirre på mig, men når jeg kiggede rundt så jeg ingen, der kiggede på mig. Jeg spiste færdig og gik om med min tallerken, bestik og glas. Efterfølgende gik jeg tilbage mod mit værelse.
Ved hjørnet til drengegangen blev jeg stoppet af en mindre spinkel dreng med briller. ''Øh, undskyld?'' sagde han usikker. Jeg vendte mig om og kiggede på ham. ''Er du den nye?'' spurgte han forsigtigt. ''Ja?'' sagde jeg og hævede mit øjenbryn. ''Jeg er klasserepræsentant, så du må sige til, hvis du har brug for hjælp,'' sagde han og kiggede ned i jorden. ''Tak, men nej tak,'' sagde jeg afvisende og gik ned mod mit værelse.  
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Så er andet kapitel ude :D
Der sker ikke så meget endnu, mere en introduktion.
Beklager også at kapitel er kortere, skal nok komme længere senere (:
Jeg er allerede igang med kapitel, så stay tuned ^^
xx LuluPigen...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...