Gone

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2016
  • Opdateret: 8 mar. 2016
  • Status: Igang
Den 18-årige Alba Fields har alt. Et godt liv, en god kæreste og mange venner. Men alligevel mangler hun noget. Hun føler sig ensom. En aften beslutter hun sig for at hun skal have noget spænding i hendes liv, men det ender helt galt, da en mystisk skikkelse pludselig ændrer hendes liv, for altid.

0Likes
1Kommentarer
215Visninger

1. Fanget

Jeg har efterhånden vænnet mig til den bidende mørke, der langsomt har trangt sig ind på mig. Jeg har ingen tidsfornemmelse. Jeg ved ikke hvor længe jeg har siddet her. Hvor længe jeg har været alene. En gang i mellem åbnes det lille vindue i døren og en lille tallerken med mad bliver skubbet ind. Er jeg ikke hurtigt nok oppe ved døren skubber han hårdt til tallerkenen og den ryger ned på gulvet. Jeg ved ikke om det er en han, men jeg har det fornemmelsen. De få glimt jeg ser er hænderne ser mandige ud, store. De ligner på ingen måde mine små, feminine hænder. Jeg har pæne hænder. Eller det vil sige, jeg havde. De var blevet stive efter for lang tid i kulden. Mine fine, lange negle var blevet flosset og var nærmest ikke til at finde længere. Jeg har sår på mine knoer efter at have slået på døren, i hvad der føltes som en evighed. Mit lange hår er ikke pænt og glat længere som det har været. Det er spaltet og knuderne har hobet sig op. Det føltes ikke længere som hår, men mere som en fuglerede.

Nogle gange når han kommer med mad kan jeg høre fjernsynets summeren i det fjerne og nogle gange har han skruet akkurat højt nok op så jeg kan ane hvad de siger.

’’Den kun 18-årig Alba Fields har nu været savnet i tre uger. Politiet har stadig ingen spor at følge.’’ Tre uger. Så lang tid har jeg siddet i dette lille rum. Tre uger uden ordentligt mad. Tre uger uden at kunne snakke med nogle. Tre uger alene. Men hvorfor er jeg havnet her? Hvad har jeg nogensinde gjort for at havne her?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...