om sorg

Clara mister sin lillebror i en bådulykke, da hun får en rejse til Sydafrika med hele familien i sommerferien som sin 16-års fødselsdagsgave. Efter ferien starter hun i gymnasiet, er enebarn og kan ikke udarbejde sin sorg ved at snakke med sine forældre om lillebroderens død. Hun mister interessen for sine venner, fordi det beslaglagte taleemne om den sorg, der præger hende, hele tiden hænger i luften. Clara bruger al sin tid alene, men møder en dreng på gymnasiet, to år ældre end hende selv, som ikke kender noget til hendes sorg. Men jo tættere de kommer på hinanden, jo større grund er der til at betro sig til ham.

2Likes
3Kommentarer
476Visninger
AA

8. 7

Og så står han bare der. Han åbner en rødmalet trædør nærmest foran mig, som jeg slet ikke havde opdaget. Han har dog formået at iføre sig en hvid t-shirt, hvilket sætter mig i en lidt mere behagelig situation. Han står lidt, med hånden på håndtaget og studerer mig ansigt. Og nu jeg tænker over det kan jeg godt mærke at mine øjne må være hævede af at have grædt og jeg må virkelig se smadret ud. Jeg panikker mere eller mindre indeni i frygt for, at han skal spørge. Men klokken er kun halvotte, og det er vel også klart, at jeg ser træt ud.

Det næste der sker forstår jeg ikke helt. Han kigger lidt på mig, og så går han bare ind. Jeg kan ikke finde ud af hvad jeg skal gøre af mig selv - skal jeg følge efter? Så jeg bliver bare stående. Jeg hører hans stemme fra et andet rum.

"Clara?" kalder han spørgende.

Så går jeg ind. Jeg kommer op af en lille trappe og befinder mig på stueetagen nu. Der er flere døre. Jeg ved ikke hvor han er. Jeg kunne også risikere at møde Liv nu. Det ville være mærkeligt.

Det hele er mærkeligt og jeg har ikke sovet og huset er enormt.

Så åbner han en dør ind til noget, som jeg kan se, er køkkenet. 

"Kaffe?"

Jeg nikker. "Jo tak," mumler jeg. Jeg står akavet i gangen, men beslutter mig for at tage et par skridt ind i køkkenet.

Det hele er meget opryddet. Meget rent og meget stort og meget hvidt og sort. Simpelt og moderne. Der står en sort- og hvidstribet skål på et lille, hvidt bord fyldt med frugt. Jeg stiller med op af bordet med ryggen til frugtskålen

Vandet har kogt og han hælder det ned i en stempelkande. Sætter låget på og lader den stå. Det går op for mig, at jeg lige har takket ja til kaffe. Jeg skal nu stå i 3 minutters tid med ham alene i køkkenet mens kaffen trækker og herefter skal jeg drikke en hel kop kaffe, som først skal køle af, før jeg kan flygte fra det her sted. Jeg føler mig utroligt utryg.

Men så sker der noget, som jeg ikke helt kan forklare. For det lyder af ingenting, men det var noget. Han vender sig om og tager to skridt hen mod mig. Og pludselig står han lige foran mig med ansigtet få centimeter fra mig. Vores øjne holder hinandens blik i nogle sekunder. Hans arm rækker sig om og tager et æble fra frugtkurven og så er han væk igen. Mit hjerte banker. Jeg kigger på ham der tager en bid af sit æble med ryggen til.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...