om sorg

Clara mister sin lillebror i en bådulykke, da hun får en rejse til Sydafrika med hele familien i sommerferien som sin 16-års fødselsdagsgave. Efter ferien starter hun i gymnasiet, er enebarn og kan ikke udarbejde sin sorg ved at snakke med sine forældre om lillebroderens død. Hun mister interessen for sine venner, fordi det beslaglagte taleemne om den sorg, der præger hende, hele tiden hænger i luften. Clara bruger al sin tid alene, men møder en dreng på gymnasiet, to år ældre end hende selv, som ikke kender noget til hendes sorg. Men jo tættere de kommer på hinanden, jo større grund er der til at betro sig til ham.

2Likes
3Kommentarer
496Visninger
AA

23. 22

Jeg ved virkelig ikke, hvad han mente. Jeg fornemmer, at det må betyde, at han står uden for Netto og venter på mig. For at se om jeg kan købe cigaretter. 

Jeg retter rykken da jeg kommer ind i butikken. Det er en meget lille netto. Jeg går med hænderne i lommerne, og trækker ikke en mine i ansigtet, da jeg står i køen til kassen. Jeg gør mit yderste for at virke selvsikker.

"Bare en pakke gule camel," siger jeg til damen i kassen. Chris havde ret; hun ser både sur og gammel ud, og hun kigger knap nok på mig. Hun løfter kun blikket kort.

"ID?" siger hun koldt med en skinger stemme. Jeg går lidt i baglås og tænker alle de muligheder igennem i mit hoved, som jeg kunne sige. Jeg har mistet min pung... - nej, hvor har jeg så mit hævekort fra? Jeg har glemt det? Intet synes overbevisende. Så løfter hun for alvor sit blik og kigger på mit. Vi får øjenkontakt og det varer kun få sekunder, før hendes blik lysner. Hun genkender mig, og i det jeg kan se det på hende, går det også op for mig, at jeg kender hende. Det er vores nabo. En gammel, sur dame, som min lillebror og jeg altid har gjort grin med, men hun dukkede op i kirken til min lillebrors begravelse med blomster. Jeg kan tydeligt huske, at hun gav mig et kram så stort og varmt, da hans kiste var kommet ned i jorden. Jeg har ikke set hende siden; kun ud af vinduet fra mit værelse. 

Jeg vidste faktisk ikke, at hun arbejdede i netto. Hun er nok ikke så gammel, som jeg troede.

Og det næste der sker, forstår jeg ikke rigtigt. Hun vender sig for at tage en pakke gul camel på hylden bag sig, bipper dem ind og siger prisen. Hun hverken smiler eller siger så meget andet, men jeg kan se på hendes blik, at hun bærer over med mig og slet ikke ser så sur ud længere.

Jeg går ud af butikken med en underlig fornemmelse. Jeg føler mig forvirret og overrumplet. Jeg har hendes medlidende blik i hovedet. Jeg føler mig svag, fordi hun havde så ondt af mig. 

Chris står der stadig og ser overrasket ud da jeg holder min pakke op. 

"Hvordan...?" spørger han forvirret.

"Hun er min nabo," siger jeg bare og fortæller ham ikke resten af historien. Hun havde helt sikkert ikke solgt mig de cigaretter, hvis der ikke var mere til historien, end at hun bare er min nabo. Men det ved han ikke noget om.

"Hvad var dit tilbud?" spørger jeg mens jeg piller ved plastikken rundt om min pakke camel.

"Jeg havde sgu ik lige regnet med det, men øhm... Vil du lære at fiske? Jeg var lidt på vej ud for at fiske med David - du ved, ham med karse -, men han ville hellere være sammen med sin kæreste," halvt mumler han. 

"Hvorhenne..?" spørger jeg. Jeg vil ikke ud til havet. Jeg vil ikke stå ude i vandet; eller ved vandkanten for den sags skyld.

"Ved den der sø," svarer han kort for hovedet.

"Okay," siger jeg.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...