om sorg

Clara mister sin lillebror i en bådulykke, da hun får en rejse til Sydafrika med hele familien i sommerferien som sin 16-års fødselsdagsgave. Efter ferien starter hun i gymnasiet, er enebarn og kan ikke udarbejde sin sorg ved at snakke med sine forældre om lillebroderens død. Hun mister interessen for sine venner, fordi det beslaglagte taleemne om den sorg, der præger hende, hele tiden hænger i luften. Clara bruger al sin tid alene, men møder en dreng på gymnasiet, to år ældre end hende selv, som ikke kender noget til hendes sorg. Men jo tættere de kommer på hinanden, jo større grund er der til at betro sig til ham.

2Likes
3Kommentarer
389Visninger
AA

1. prolog

Bølgerne bruser og vinden suser om mine ører. Mit hår blæser bagud, og med ikke en enkelt hårtot rørende ved mit ansigt føler jeg mig uendeligt blottet. Jeg gnider mig i øjnene og løber ind i bådhytten for at finde redningsveste frem.

Tilbage i nutiden vågner jeg fra min drøm. Jeg ligger i mit værelse. Mine ting er proppet i flyttekasser. Her er tomt. Men endnu tommere er der i rummet ved siden af, det ved jeg med sikkerhed. Jeg rejser mig fra boksmadrassen som i øjeblikket er min seng og åbner døren ud til gangen. Den knirker. Forsigtigt lukker jeg døren i efter mig. Begiver mig med et par korte skridt hen til den hvide dør med navneskilt på ved siden af døren til mit værelse. Det er en stor perleplade, navneskiltet. Ejgil, står der. Jeg puster ind, puster ud. Åbner døren til hans værelse. Tommere end mit eget, alle ting i flyttekasser. Sengen er det eneste møbel fremme, men består blot af træ i bunden. Den mangler en madras. Den er klistret til med fodboldklistermærker og Star Wars klistermærker og Anders And og Pokemon. Alle mulige ting, fra da Ejgil var yngre. 

Jeg lægger mig på sengen uden madras. Den er hård. Jeg ligger på ryggen. Stirrer op i loftet. Og på en eller anden måde lykkes det mig at falde i søvn på den hårde træplade i sengen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...