Fanget i et sort hul af kærlighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2016
  • Opdateret: 5 apr. 2016
  • Status: Igang
En novelle/digt samling med historier/digte der deler emnerne kærlighed og sorg, nogle af novellerne/digtene er skrevet på engelsk...

4Likes
0Kommentarer
360Visninger
AA

8. Forelsket

Jeg kiggede på hende, på det blonde hår, der var som et vandfald, der fortsatte fra min skulder ned til brystet. Det var det smukkeste vandfald som jeg nogensinde har set, jeg vil kunne sidde og se på det, eller bare røre ved det, i dagevis, det var min kost.

Op fra toppen af vandfaldet, der hvor alt guldet flød fra, er der en sten, det er en kæmpe sten, oval, men ikke desto mindre mindre kønt end guld-faldet. jeg kunne se hovet der hoppede i takt med hendes hulk. Jeg er forelsket. Egentligt burde jeg ikke være glad, men være ked af det på hendes veje.

Hun græder lidt mere, hoved fortsætter på dets hoppende fær, over mod mig.

Jeg ville ønske vi bare kunne blive sådan, men det kan vi ikke. Der mangler stadig en del. Vi er ikke klar til at blive par. Jeg ved faktisk ikke hvor meget vi der er, eller om der bare er et venskab. Jeg håber at hun gengælder mine følelser, og at det ville kunne blive os, for evigt og altid.

Mens hoved fortæller mig hvad der er galt, og jeg siger shh, det skal nok gå, høre jeg ikke efter, jeg sidder som en bi, på en klat honning, for det var det hun var, mit styrke saft, min energikilde, det jeg lever for, og det jeg vil gøre alt for.

Jeg er forelsket. Det er jeg.

Skal jeg kysse hende eller ej? Skal jeg sætte det alt sammen på spil, eller bare leve alene med de drømme jeg har om hende, og håbe at hun en eller anden dag vil spørger mig.

Jeg kysser hende. Eller det tror jeg, for hun reagere ikke. Der sker intet, hendes mund bevæger sig stadigvæk, men der kommer ingen lyd ud. Jeg kigger undersøgende på hende. Fra det ellers så gyldne springvand, kommer der lige pludselig små sorte forureninger, der fortsættes gennem det hele, den sorte forurening bliver snart erstattet af en mat sølvfarve. Samtidig bliver den ellers så glatte og perfekt sten, langsom mere og mere rynket, og det perfekte billede bliver lige pludselig, til et mareridt.

 

Jeg sætter mig op med et sæt, kigger rundt, billeder, spejl og skab, jeg er hjemme på mit værelse. Det var kun et mareridt.

Der er stadig håb...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...