"hør skat skynd dig nu bare hjem" hvisket jeg til Audrey så godt som jeg nu kunne, selv om adrenalinen pumpet godt i min krop og jeg var helt vildt forpustet. Audrey blev nød til at skynde sig hjem, hun skulle ikke ende i nogle problemer. Jeg kravlet om bag en mur brokke. Harry skulle aldrig havde udfordret Alex. Jeg kunne stadig mærke Coken i mit system, jeg prøvet at spotte de andre drenge. Jeg mærket en hånd på min skulder det gav er gys i mig.
"Bare rolig" jeg kigget bag ud, det var bare Louis.
"Hvorfor var det nu lige vi valgte af flygte ind på et betonværk" hvisket Louis.
"Det er tættest på Audrey's hus" hvisket jeg tilbage.
"Der er fri bane" råbte Harry. Vi mødtes alle ude på midten. Vi begyndte af gå ned af gaden.
Audreys pov.
Jeg var næsten lige nået ind af døren, før alle drengene kom stormende ind.
"Hej Audrey" råbte de i kor. Niall kom, Hen imod mig og greb mig om mine hofter og trak mig ind til et kys. Jeg kunne mærke på hans greb at han rystet. Jeg kigget ham ind i øjnende. Noget var som det ikke skulle være.
"Niall er du høj" han kigget forbavset mig.
"Nej, hvad tror du om mig" han var helt chokeret over mit spørgsmål.
"Helt seriøst Ni...." Jeg noget ikke at fuldfører min sætning før et skud lød igennem ruden. Niall kastet sig over mig, så jeg blev slynget ned på gulvet. Mit hovede ramte hårdt imod trægulvet, så det sagde slam. Endnu er brag lød, døren blev sparket ind. Det hele skete så. Hurtigt, jeg kigget til venstre hvor Niall lå med armen over mig.
"Du skal ikke være bange" hvisket Niall ind i mit øre, og kærtegnet min kind. Hvad havde han regnet med der var lige blevet affyret to skud og min dør var blevet sparket op, skulle jeg ikke være bange. Niall's åndedrag var tunger end normalt, nogle skridt henne ved døren nærmet sig der hvor mig og Niall lå. Pludselig virket det som om min død var nær. Jeg begyndte af trække vejret hurtigere end normalt. Niall satte en hånd for munden af mig.
Pludselig sprang Harry op fra sit skjulested.
"Forsvind" han kastet en pude på dem, så den ene med pistolen tabte hvad han havde i hænderne inkl pistolen. Zayn sprang op på ryggen af den ene af fyrende. Han prøvet ivrigt at skubbe Zayn af. Liam sprang op fra sit skjulested men blev hurtigt lagt ned af den anden mand. Niall hev fat i min arm.
"Vi gemmer os i dit, soveværelse" Inden jeg overhovedet kunne nå at svare, hev Niall fat i min arm. Vi skyndte os op af trappen, mit hjerte hamrede, jeg troede flere gange mit hjerte ville hamrer ud af brystet på mig men det blev på sin plads. Niall rev mig ind af døren, smækket døren i og drejet nøglen så der var låst.
"Hvad fuck handlede det her om" Skreg jeg. Niall rystet på sit hovede.
"Jeg ved ikke hvordan de har fundet, dit hjem" Jeg satte mig på senge kanten, Niall satte sig ved siden af. vi sad i stillhed i noget tid. Niall drejet hovedet. Han kysset min skulder forsigtigt.
"Hør, uanset hvad så vil det ikke for nogle konskvenser for dig" Jeg drejet mit hovede, så jeg kunne stirre ind i Niall krystal klare øjne. Vi kigget intenst på hinanden. Vores læber mødtes, Niall satte sin ene hånd på min nakke, den anden på min kæbe han nusset min kind med sin tommeltot. Et brag nedenunder fik os til at stoppe, det lød som om noget blev smadret.
"Niall hvad med de andre"
"Lige nu, er det eneste jeg tænker på er at du er i sikkerhed" Jeg kunne ikke lade vær med at smile, Niall nusset min kind igen. Jeg knappet hans skjorte langsomt op. Vores læber ramte hinanden igen. Han satte sit hænder på mine skulder. Han væltet mig for over så han kunne vælte bag over. Det banket kraftigt på døren.
"Niall skynd, skynd dig. prolitiet er her" Råbte Louis fra den anden side af døren.Niall bryd vores kys, han så forvirret omkring sig i noget tid. han rejste sig op.
"Skynd dig væk Louis, jeg klarer mig" efter Niall havde sagt det, kunne man høre Louis's fødder drøne ned af trappen igen. Niall kysset mig på panden.
"Benægt alt, og sig du er uskyldig, du har ikke været med i det her" Niall gik hen til tarøessedøren, åbnet den og sprang ned. Jeg kunne høre nogle nedenunder råbe.
"Er der nogle hjemme, det er politiet" en mørk stemme lød nedenunder. Jeg låste døren op, og gik ned af trappen. Tre mænd med blå skjorter og en pistol tæt på hånden. De kigget alle min vej der jeg kom gående, med forsigtige skridt. Den ene af dem tog et tæppe frem, han gik hen imod mig og lagde det rundt om mig.
"Du må være Audrey, ejeren af huset. Dine naboer ringet begrund af skud lyde" Jeg sank en klump og nikket.
"Du bliver nød til at følge med os på stationen"
___
Halløj så har jeg tid til at opdaterer igen.
Hurtigt spørgsmål. Hvordan har i det med når folk, retter på jeres grammatik offenligt.
